lørdag den 15. november 2008

HAVEN I SLOTH 3

Altid når jeg spiser middag hos den russiske fyrstinde i lejligheden på Ile St. Louis, må jeg genkalde mig de mange minder fra tiden i Sloth. Også dér spiste vi altid disse fiskeæg anrettede på fløjlsbløde pandekager med en klat syrlig creme og en dusk ungpigeagtigt nervøs dild på toppen. Aften efter aften overgik M. Philipe-Theodòr sig selv i køkkenet. Vi fik små oddertunger omviklet med nori-tang, store, brune rensdyrøjne i gelé, krabbekløer i grusom hajfinne-puré, righoldige farskreationer der forestillede berømte drager, spækkede med valnødder, trøfler og krydderier fra markedet i Tobruk, stadigt ulmende flamberede søstjerner med strimler af sælspæk, gravede rågeæg, fed gåselever kun lige akkurat dyppet i kogende, saltet vand, med vodka-syltede kvæder og mange flasker Moët & Chandon til, sprængte halse fra den ellers uspiselige tapir, indbagte pandanyrer med sesamolie og Sechuan-peber, fyrige karryretter der havde kogt i månedsvis og sushi der var så frisk at vi måtte afklæde os tøjet og indtage den i det romerske bassin, ved hvis kant vi plejede at nyde aftensmaden i de lune sommernætter, mens Mælkevejen funklede over os som himmelsk sperm. Åh ja, og den selvsamme russiske fyrstinde var den, der første gang præsenterede mig for den rødhårede, georgiske guvernante som senere skulle åbenbare for mig hvad hun i tyve år havde holdt skjult for en intetanende omverden. Åh, hun var vulkansk, så hed, nætter igennem piskede jeg hende med min flammende pik. Hvilken affære! Hvor katastrofalt da hun pådrog sig et anfald af den ejendommelige og raffinerede afrikanske kønssygdom Usgus Molle og gik alt for tidligt bort, så uretfærdigt straffet på det punkt der gjorde hende allersmukkest. Vanvittig af sorg blødte jeg tusind roser på hendes grav, og altid siden når jeg opholder mig i Paris om efteråret, genfinder jeg mig selv på melankolsk vandring under det faldende efterårsløv på Père Lachaise-kirkegården, hvor hun ligger begravet. Aldrig genså hun i live sit elskede Tiflis med de mange, snævre gyder, som på så sørgelig vis var blevet overtaget af den ækle og pøbelagtige bolsjevisme.

4 kommentarer:

Britta sagde ...

Sådan en slags rigtig klassisk sær fransk foodieporno?
Det er så anderledes end hvad du plejer at skrive?
Eller ved jeg bare ikke en skid? )Det er sletikke utænkeligt.)

Britta

Thomas Krogsbøl sagde ...

Ja, jeg må være løbet ind i den forkerte telefonboks sidst jeg var nødt til at skifte identitet. Men det er meget spændende :-) At være så rig!

Britta sagde ...

(siden du tog hendes blomst, var det vel dig der gav hende Usgus Molle? Eller føjtede hun? (spekulerer bare..)

Thomas Krogsbøl sagde ...

ved ikke, det kan også have været sket i swingerklubben :-)