lørdag den 31. december 2011

NyOrd 4

jeg taler ud i rummet
månen kan høre mig
og du indånder
rester af mine ord

NyOrd 3

tunge poser
skrabede knæ
forstærkede sko

tømte beholdere
puttes i andre
større beholdere

tomhed møder tomhed
og rummet er der
hele tiden

NyOrd 2

fortovet er ubønhørligt
som en verdensdel
som flydende tjære
og moderkagen
i tjørnehegnet

NyOrd

jeg lægger mig tungt
og ligger påfaldende
som en udestue en gildestue
en tegning på huset
med tråde trukket
gennem stuerne

onsdag den 28. december 2011

Julecoda

herinde et grantræ
udenfor på gaden
en kasseret sofa
alene med fremtiden

tirsdag den 27. december 2011

X

Indvolde.

Medbolle.

Oldskrolle.

Indpølse.

Udstyltelse.

Mølstivelse.

Flyv!

torsdag den 22. december 2011

XXXX

Hukommelse er retfærdighed.

Skamredne havelåger og udfletninger.

Forlovet på karaoke-bar med flodhest.

Friheden ligger ikke i detaljerne.

Sagsmapperne er fulde allerede.

Friheden til at savle offentligt.

onsdag den 21. december 2011

XXXXXXX

Det er en forestilling. Nogle indvolde.

Kemisk forstærkede indvolde. I farver.

Frihed er ødelagte ting der kan smides ud.

Frihed er voldpulede indvolde og havenisser.

Farver er lysets regnbuelunge, et eller andet pis.

Kemi er forestilling for forstørrede øjne.

GOD FUGL

Thomas Boston har sendt dette billede fra Receptionen i Mayhem d. 25. november (okay, det er vist blevet d. 26. november på billedet).

tirsdag den 20. december 2011

XXX

Det er en udstilling. Nogle indvolde.

De samme indvolde som sidste år.

Frihed er ikke at have indvolde.

Frihed er ikke dine tarme eller nyrer.

Det hjælper ikke at rydde op.

Frihed er ikke hukommelse.

lørdag den 17. december 2011

Something completely different

Claus Ejner har også gang i nogle overvejelser om kunst.

GEIST-manifest 2

En anden væsentlig forskel på Schlegel-dokumentet og den senere avantgarde er tidshorisonten. Det utopiske punkt kan enten befinde sig i fortiden eller fremtiden. Aldrig i den almindelige nutid eftersom en utopisk forestilling nødvendigvis må dreje sig om noget andet end det man har. Den sande revolutionære er på fremtidens side, drop alt hjernelamt sludder om det tabte paradis, men for Schlegel synes målet at være en ny klassik, et Arkadien hvor han kan genopstå i en højere form for umiddelbarhed. Når han er færdig med at potensere sine refleksioner. Eller rettere, poesi og refleksion vil i samklang skabe den nye umiddelbarhed, som to hjernehalvdele i harmoni. Nu er teksten her ganske vist et slutopgør med den klassicisme, med tilhørende genresystem, som endnu prægede poesien i 1700-tallet, men den klarer han ved at vise tilbage til den tidlige græske kultur. Hvor formerne endnu ikke var stivnet i hellenistisk efterklang og dekadence (mangel på umiddelbarhed) ...

torsdag den 15. december 2011

GEIST-manifest

Udtog af Athenäum-fragment nr. 116, af Friedrich Schlegel, Jena 1798:

”Den romantiske digtart er endnu under tilblivelse; ja, det er dens egentlige væsen, at den er evigt tilblivende og aldrig kan fuldendes. Den kan ikke udtømmes af nogen teori, og kun en divinatorisk kritik ville vove forsøget på at karakterisere dens ideal. Den alene er uendelig, ligesom den alene er fri; og den anerkender det som sit første bud, at digterens vilkårlighed ikke tåler nogen lov over sig. Den romantiske digtart er den eneste, som er mere end en art, men så at sige digtekunsten selv …”

”Den romantiske poesi er en progressiv universalpoesi. Dens bestemmelse er ikke alene at genforene alle poesiens adskilte genrer og bringe poesien i berøring med filosofien og retorikken. Den både vil og skal snart blande, snart sammensmelte poesi og prosa, genialitet og kritik, kunstpoesi og naturpoesi, gøre poesien levende og fælles, og livet og fællesskabet poetisk, poetisere viddet, fylde og mætte kunstformerne med al slags gedigent dannelsesstof og besjæle dem med humorens svingninger. Den omfatter alt, blot det er poetisk, fra det største kunstsystem, som igen indeholder flere systemer i sig, til det suk, det kys, som det digtende barn udånder i kunstløs sang.”

”Kun den romantiske poesi kan ligesom eposet blive et spejl for hele den omgivende verden, et billede af tidsalderen. Og dog kan den også – mere end nogen anden – svæve på den poetiske refleksions vinger, fri for enhver real og ideal interesse, midt mellem det fremstillede og den fremstillende, og potensere denne refleksion igen og igen og mangfoldiggøre den som i en endeløs række af spejle.”

(På dansk ved Jesper Gulddal i Friedrich Schlegel: Athenäum fragmenter, Gyldendal 2000)

Ser man bort fra, eller omformulerer, begreber som 'dannelse' og 'geni', og måske også 'ideal', er det forbløffende så meget teksten ligner et avantgardistisk manifest fra det tyvende århundrede. Det er en trompetfanfare der kan høres. For et utopisk projekt. Her er både proces (tilblivelse, fragment) frem for værk, genrenedbrydelse, og nedbrydelse af skellet mellem kunst og liv, fællesskab, kunst som erkendelse (dannelse), og refleksion over forholdet mellem det repræsenterede og det repræsenterende. Mange træk der tager sig besnærende moderne ud. Måske lige bortset fra det politiskes fravær. Manifestet her er ikke vendt imod borgerskabet, det er FOR borgerskabet. Der her fører sig frem med ny selvsikkerhed oven på den franske revolutions afslutning ...

onsdag den 14. december 2011

Åndlignende

Du begynder forfra hver gang. Det er en bagdel. Fordelen er de gode bageopskrifter.

Mængden af fortid er foruroligende.
De enorme kager i horisonten!

Og hvilke tableauer inde på de små kamre!

Kagernes membraner der åbner sig for den nærmeststående, så kagerne kan udveksle information på et omtrent genetisk niveau.

Det skulle man ikke tro de kunne når de selv er lavede.

tirsdag den 13. december 2011

på FREDAG


under, lige før eller efter den lovede storm giver Michael Mørkholt og jeg fyraftenskoncert kl. 16 på Kaffebaren, Æblestien 2, Amager ... Det er først på Amager, ikke så langt ude, bare rolig, det er lige ved femmerens stoppested på hjørnet af Amager Boulevard og Amagerbrogade, faktisk meget nemt ... Det er Geiger der arrangerer, og på programmet er også Stemmejernet (a.k.a. Niels Lyngsø).

mandag den 12. december 2011

Henvåndelse

Hvorfor skal du altid skrive dine bøger færdige? Bliver de bedre af det? Prøver du at lave en stabel som kan vælte ned over dig, så du aldrig behøver at skrive igen?

Jeg modsiger mig selv, og jeg er ligeglad. Måske findes der en sandhed mere end den om at vi ikke må modsige os selv. Som absolut, på den måde som en sætning, bør man undgå adjektiver.

Nu ved jeg det! Jeg begynder og slutter på samme tid. Men hvad så med alt det ind imellem? Det kommer til sidst. Her. Brug det til din madpakke.

torsdag den 8. december 2011

Fratale

Jeg aner ikke hvorfor jeg sidder og skriver det her til dig. Jeg begyndte bare på noget. Det forekom mig at være bedre end ikke at begynde på noget.

Du sluttede på den sidste side hvor du skulle. Farvel. Som et plaster på såret kan jeg læse dig bagfra nu. Selvom det lyder sjofelt, er det ment i samme venlige ånd hvormed jeg omfavner planeten.

Vi kunne også gøre som dig og slutte noget i stedet for hele tiden at begynde noget. Vi kunne blæse i trompet indtil et eller andet væltede.

onsdag den 7. december 2011

Henvældelse

Du er en anden. Du er anden person. En tredje person vil forsyne os med et køn hver, så vi kan blive en hest i et køkken.

Hvis Europa var en hest, ville hun løbe og løbe. Og springe. Og gumle med våde, vidåbne øjne. Og gnubbe mulen kærligt mod min kind.

Så hvorfor er Europa ikke en hest? Jeg ved det ikke. Måske har hun for mange ben. Måske hænger hendes ører nedad, så hun lytter for meget til mulden og stenene. Især nu til jul.

Tautologi i praktisk anvendelse

Posthuset på Hovedbanen i går:
TK (nogenlunde høfligt): Hej, jeg skal bare have et frimærke til 8 kr.
Postdame (uden gnist af humor): Det bliver 8 kr.

tirsdag den 6. december 2011

Anliggender

Du har engang befundet dig i rummet her. Med din krop. Det virkede mere forpligtende på den måde. Tiden var moden som en revnet figen eller en statue uden hoved.

Du var en gruppe af verber der ville efterlade et kæmpe hul i sproget ved dit fravær. Vi var så komplet arbitrære sammen, ligesom en hest i et køkken.

Vi havde en skattesag sammen. Men det var mest de andres problem. Vi var uskyldige som et substantiv. Hesten siger muh.

mandag den 5. december 2011

Tiltale

Dine kommentarer er naturligvis meget interessante. Nu ved jeg at du har sagt sådan. Jeg blev klogere og kom videre / længere / over det / i gang / på banen.

Europa bryder sig ikke om fremtiden, det er ikke det folk vil høre om. Det er faktisk lidt nedladende at tale om fremtiden. Jeg vil ikke finde mig i den. Jeg skal jo videre.

Vi havde det godt. Lige før. Det var et beboeligt øjeblik, ikke sent eller tidligt, men omtrent til tiden.

søndag den 4. december 2011

Henvendelse

Kære, det glæder mig at vide at du også befinder dig i 15:17 lige nu.

Jeg har mikroprofiteret af dine oplysninger. Jeg har samlet støv på bestandigt mindre måder.

Det er som om bjergene vender ryggen til mig. Planeten er lukket i dag. Jeg må gå et andet sted hen for at finde nogle hurtigere produkter.

Oplæsning TORSDAG

Jeg deltager i Poesi på Staden, Operaen, Pusher Street, på torsdag, kl. 20.

fredag den 2. december 2011

Næææh ...

Bukdahl anmelder JEG ER FLUEN i Weekendavisen i dag. Godt. Desværre kan jeg ikke linke til den, det er kun for betalende læsere. Men citere lidt kan jeg vel. Underrubrikken lyder således: "Krigsbal. Thomas Krogsbøl spiller poetisk bandespil med sin pladesamling, det fyger med for syge finter." Og "Motherfuckerne i JEG ER FLUEN er underspillede, sidesteppende motherfuckere, der i al hast kratter siden distinkt til. Fluer på isen!" ... Fluer på isen? ... Nu ved jeg det, JEG ER BAMBI ... som voksen ... vokset inde i ovnen ... Sjovt nok er anmeldelsen nærmest en dobbeltanmeldelse, dels af bogen, dels af bloggen her ... Men hvad, jeg klager ikke ... "Pga. sit lige så krøllede som ligefremme poesi-attak kan Krogsbøl skrive digte om Gud og livets mening, der ikke bare fremstår rimeligt sære, men også sært rimelige, ..."