Oplæsning TORSDAG, nyt NYT sted

Øverste Kirurgiskes 95. månedsoplæsning foregår i MAYHEM, Ragnhildgade 1, torsdag d. 3. november, kl. 20.

PROGRAM:

Bjørn Rasmussen

Rasmus Lund

Joachim Aa. Sørensen

Marie Melchiorsen

Mads og Nillers Snakkeband (2/3 af Je M'Appelle Mads)

Thomas Ahrensbøll Hansen

Thomas Krogsbøl

Jens Blendstrup

Sternberg

Bar, fri entré. Oplæsningen begynder 20.30

ALLAN ER BARE RUND

Det er mig der har tromlet

Amager flad på vejen

ud til min tandlæge.

Ved min rundhed

har jeg skabt

landingsbanen.

Vær beredte.

ALLAN ER STJERNERNE

Jeg er brændende prikker

jeg er spredt, mine billeder

ligner ikke, jeg er spildt

og alligevel over det hele.

Jeg er Allan, jeg er kuplet

min hat er uigennemtrængelig

taget over mit skideskur er

et non-stop atomangreb

og jeg står bare her

bag hækken og lurer.

ALLAN ER MELANKOLI

Jeg er et træ, en glemt vante

tynd som et plasticregnslag

før en festival eller et orgie

tynd som filodej om verdens

mest dybfrosne spinat og en

ged på en skåret tallerken.

Træet som er mig er frønnet

med mos på barken og det

regner. Jeg bliver mineralsk

og tung om rødderne og står

ligesom lammet til jorden

idet jeg tømmes og kortslutter.

Jeg er Allan, jeg gider ikke.

ALLAN ER MÅNEN 2

Jeg har feber og er bleg

som en gammel gyserfilm

om pest, rotter og vampyrer

om assyriske sumpdjævle

og om en der hedder Claus

fra Kalundborg, i Midgård.

Jeg er Allan, min feber

er sublim og mit snot enormt

og grønt med meget af den

sammenhængskraft du savner

i mine medborgeres øjne og

i min midlertidige følsomhed.

ALLAN ER MÅDEN

Jeg er Allan, jeg er et system

med ledninger og overvågning.

Jeg er en kedelig sorthvid film

om folk der går ind og ud

ad døre for at møde døden.

Så hvorfor bliver de ikke

bare siddende her sammen

med mig på denne side

af døden? Den højre eller

den venstre? Den her!

ALLAN ER MÅNEN

Idet du mærker hårene

rejse sig i nakken og

farer sammen med et gisp

spærrer du øjnene op

ved synet af den hvide

skikkelse bag gardinet

og mærker en stille rislende

kilde i natten ned ad ryggen

idet du står foran figuren

af gips der alligevel ikke

slår dig ordentligt ihjel.

Jeg er Allan, jeg er flink.

ALLAN ER SOLEN

Jeg er kuglegrillen, jeg

sveder som en gris.

Jeg er ham med den

brændende hud og

det runde helvede.

Mit salte rustne blod

svier og jeg er en

stor dansende prik

for øjnene af mig selv

i spejlets kogende vand.

Jeg er en stor dansende

pik for øjnene af alverden

i kornets oprejste hav

i stenens gnistren

i øjnenes glans.

ALLAN ER JORDEN

Jeg er stor, jeg er fyldt

der er meget af mig

i rummets måde at være på.

Jeg er tæt, jeg er total

og glad for at bo komplet

i nærhed af Ullamosen.

Jeg holder godt fast

i de mudrede fletninger

der når hende til jorden.

En temmelig obskur plade

er den her, IAOTF No 6, med CAC. CAC er Sort Sol-trommeslageren Tomas Ortved Larsens sideprojekt Cyklon AntiCyklon. Men på denne privatudgivne LP fra 1986 har han gæster med som malerne Claus Carstensen og Peter Bonde. Der bliver spasset pænt igennem på den onde firsermåde i numre som God's Skull og Once I Drowned a Young Boy. Sådan apropos Flannery O'Connor. Ret fedt, faktisk.

ALLAN I ALLE RETNINGER

Jeg er Allan, jeg er stor

jeg har engang set en hvalros

med syv meter lange knurhår.

De var lange, og jeg var stor.

Og høj, hævet som et hvedebrød

der er et helt land

og en slags knogle indeni

på stor jorddybde.

ALLAN GØR TING

Engang fik jeg en mariehøne der så død ud

til at rejse sig og gå videre, jeg er Allan.

Engang fandt jeg en femhundredkroneseddel på gaden.

Den var blå, tror jeg, jeg beholdt den ikke så længe.

Engang tænkte jeg at alt hvad der er godt

begynder med A: Andesteg, alkaloid, alkohol, alrum

andesteg, alkaloid, alkohol, alrum.

ALLAN ER VEJEN

Jeg er Allan

jeg bor i en hule

og sover med en kaktus over mig.

Jeg har en billig tandlæge

ude på Amager.

På Allansvej.

En del af mønsteret 2

Vi tager lige et billede af Gonjasufi nu vi er i gang. Kunne have været skarpere, men posituren er god.