lørdag den 31. december 2011

NyOrd 4

jeg taler ud i rummet
månen kan høre mig
og du indånder
rester af mine ord

NyOrd 3

tunge poser
skrabede knæ
forstærkede sko

tømte beholdere
puttes i andre
større beholdere

tomhed møder tomhed
og rummet er der
hele tiden

NyOrd 2

fortovet er ubønhørligt
som en verdensdel
som flydende tjære
og moderkagen
i tjørnehegnet

NyOrd

jeg lægger mig tungt
og ligger påfaldende
som en udestue en gildestue
en tegning på huset
med tråde trukket
gennem stuerne

onsdag den 28. december 2011

Julecoda

herinde et grantræ
udenfor på gaden
en kasseret sofa
alene med fremtiden

tirsdag den 27. december 2011

X

Indvolde.

Medbolle.

Oldskrolle.

Indpølse.

Udstyltelse.

Mølstivelse.

Flyv!

torsdag den 22. december 2011

XXXX

Hukommelse er retfærdighed.

Skamredne havelåger og udfletninger.

Forlovet på karaoke-bar med flodhest.

Friheden ligger ikke i detaljerne.

Sagsmapperne er fulde allerede.

Friheden til at savle offentligt.

onsdag den 21. december 2011

XXXXXXX

Det er en forestilling. Nogle indvolde.

Kemisk forstærkede indvolde. I farver.

Frihed er ødelagte ting der kan smides ud.

Frihed er voldpulede indvolde og havenisser.

Farver er lysets regnbuelunge, et eller andet pis.

Kemi er forestilling for forstørrede øjne.

GOD FUGL

Thomas Boston har sendt dette billede fra Receptionen i Mayhem d. 25. november (okay, det er vist blevet d. 26. november på billedet).

tirsdag den 20. december 2011

XXX

Det er en udstilling. Nogle indvolde.

De samme indvolde som sidste år.

Frihed er ikke at have indvolde.

Frihed er ikke dine tarme eller nyrer.

Det hjælper ikke at rydde op.

Frihed er ikke hukommelse.

lørdag den 17. december 2011

Something completely different

Claus Ejner har også gang i nogle overvejelser om kunst.

GEIST-manifest 2

En anden væsentlig forskel på Schlegel-dokumentet og den senere avantgarde er tidshorisonten. Det utopiske punkt kan enten befinde sig i fortiden eller fremtiden. Aldrig i den almindelige nutid eftersom en utopisk forestilling nødvendigvis må dreje sig om noget andet end det man har. Den sande revolutionære er på fremtidens side, drop alt hjernelamt sludder om det tabte paradis, men for Schlegel synes målet at være en ny klassik, et Arkadien hvor han kan genopstå i en højere form for umiddelbarhed. Når han er færdig med at potensere sine refleksioner. Eller rettere, poesi og refleksion vil i samklang skabe den nye umiddelbarhed, som to hjernehalvdele i harmoni. Nu er teksten her ganske vist et slutopgør med den klassicisme, med tilhørende genresystem, som endnu prægede poesien i 1700-tallet, men den klarer han ved at vise tilbage til den tidlige græske kultur. Hvor formerne endnu ikke var stivnet i hellenistisk efterklang og dekadence (mangel på umiddelbarhed) ...

torsdag den 15. december 2011

GEIST-manifest

Udtog af Athenäum-fragment nr. 116, af Friedrich Schlegel, Jena 1798:

”Den romantiske digtart er endnu under tilblivelse; ja, det er dens egentlige væsen, at den er evigt tilblivende og aldrig kan fuldendes. Den kan ikke udtømmes af nogen teori, og kun en divinatorisk kritik ville vove forsøget på at karakterisere dens ideal. Den alene er uendelig, ligesom den alene er fri; og den anerkender det som sit første bud, at digterens vilkårlighed ikke tåler nogen lov over sig. Den romantiske digtart er den eneste, som er mere end en art, men så at sige digtekunsten selv …”

”Den romantiske poesi er en progressiv universalpoesi. Dens bestemmelse er ikke alene at genforene alle poesiens adskilte genrer og bringe poesien i berøring med filosofien og retorikken. Den både vil og skal snart blande, snart sammensmelte poesi og prosa, genialitet og kritik, kunstpoesi og naturpoesi, gøre poesien levende og fælles, og livet og fællesskabet poetisk, poetisere viddet, fylde og mætte kunstformerne med al slags gedigent dannelsesstof og besjæle dem med humorens svingninger. Den omfatter alt, blot det er poetisk, fra det største kunstsystem, som igen indeholder flere systemer i sig, til det suk, det kys, som det digtende barn udånder i kunstløs sang.”

”Kun den romantiske poesi kan ligesom eposet blive et spejl for hele den omgivende verden, et billede af tidsalderen. Og dog kan den også – mere end nogen anden – svæve på den poetiske refleksions vinger, fri for enhver real og ideal interesse, midt mellem det fremstillede og den fremstillende, og potensere denne refleksion igen og igen og mangfoldiggøre den som i en endeløs række af spejle.”

(På dansk ved Jesper Gulddal i Friedrich Schlegel: Athenäum fragmenter, Gyldendal 2000)

Ser man bort fra, eller omformulerer, begreber som 'dannelse' og 'geni', og måske også 'ideal', er det forbløffende så meget teksten ligner et avantgardistisk manifest fra det tyvende århundrede. Det er en trompetfanfare der kan høres. For et utopisk projekt. Her er både proces (tilblivelse, fragment) frem for værk, genrenedbrydelse, og nedbrydelse af skellet mellem kunst og liv, fællesskab, kunst som erkendelse (dannelse), og refleksion over forholdet mellem det repræsenterede og det repræsenterende. Mange træk der tager sig besnærende moderne ud. Måske lige bortset fra det politiskes fravær. Manifestet her er ikke vendt imod borgerskabet, det er FOR borgerskabet. Der her fører sig frem med ny selvsikkerhed oven på den franske revolutions afslutning ...

onsdag den 14. december 2011

Åndlignende

Du begynder forfra hver gang. Det er en bagdel. Fordelen er de gode bageopskrifter.

Mængden af fortid er foruroligende.
De enorme kager i horisonten!

Og hvilke tableauer inde på de små kamre!

Kagernes membraner der åbner sig for den nærmeststående, så kagerne kan udveksle information på et omtrent genetisk niveau.

Det skulle man ikke tro de kunne når de selv er lavede.

tirsdag den 13. december 2011

på FREDAG


under, lige før eller efter den lovede storm giver Michael Mørkholt og jeg fyraftenskoncert kl. 16 på Kaffebaren, Æblestien 2, Amager ... Det er først på Amager, ikke så langt ude, bare rolig, det er lige ved femmerens stoppested på hjørnet af Amager Boulevard og Amagerbrogade, faktisk meget nemt ... Det er Geiger der arrangerer, og på programmet er også Stemmejernet (a.k.a. Niels Lyngsø).

mandag den 12. december 2011

Henvåndelse

Hvorfor skal du altid skrive dine bøger færdige? Bliver de bedre af det? Prøver du at lave en stabel som kan vælte ned over dig, så du aldrig behøver at skrive igen?

Jeg modsiger mig selv, og jeg er ligeglad. Måske findes der en sandhed mere end den om at vi ikke må modsige os selv. Som absolut, på den måde som en sætning, bør man undgå adjektiver.

Nu ved jeg det! Jeg begynder og slutter på samme tid. Men hvad så med alt det ind imellem? Det kommer til sidst. Her. Brug det til din madpakke.

torsdag den 8. december 2011

Fratale

Jeg aner ikke hvorfor jeg sidder og skriver det her til dig. Jeg begyndte bare på noget. Det forekom mig at være bedre end ikke at begynde på noget.

Du sluttede på den sidste side hvor du skulle. Farvel. Som et plaster på såret kan jeg læse dig bagfra nu. Selvom det lyder sjofelt, er det ment i samme venlige ånd hvormed jeg omfavner planeten.

Vi kunne også gøre som dig og slutte noget i stedet for hele tiden at begynde noget. Vi kunne blæse i trompet indtil et eller andet væltede.

onsdag den 7. december 2011

Henvældelse

Du er en anden. Du er anden person. En tredje person vil forsyne os med et køn hver, så vi kan blive en hest i et køkken.

Hvis Europa var en hest, ville hun løbe og løbe. Og springe. Og gumle med våde, vidåbne øjne. Og gnubbe mulen kærligt mod min kind.

Så hvorfor er Europa ikke en hest? Jeg ved det ikke. Måske har hun for mange ben. Måske hænger hendes ører nedad, så hun lytter for meget til mulden og stenene. Især nu til jul.

Tautologi i praktisk anvendelse

Posthuset på Hovedbanen i går:
TK (nogenlunde høfligt): Hej, jeg skal bare have et frimærke til 8 kr.
Postdame (uden gnist af humor): Det bliver 8 kr.

tirsdag den 6. december 2011

Anliggender

Du har engang befundet dig i rummet her. Med din krop. Det virkede mere forpligtende på den måde. Tiden var moden som en revnet figen eller en statue uden hoved.

Du var en gruppe af verber der ville efterlade et kæmpe hul i sproget ved dit fravær. Vi var så komplet arbitrære sammen, ligesom en hest i et køkken.

Vi havde en skattesag sammen. Men det var mest de andres problem. Vi var uskyldige som et substantiv. Hesten siger muh.

mandag den 5. december 2011

Tiltale

Dine kommentarer er naturligvis meget interessante. Nu ved jeg at du har sagt sådan. Jeg blev klogere og kom videre / længere / over det / i gang / på banen.

Europa bryder sig ikke om fremtiden, det er ikke det folk vil høre om. Det er faktisk lidt nedladende at tale om fremtiden. Jeg vil ikke finde mig i den. Jeg skal jo videre.

Vi havde det godt. Lige før. Det var et beboeligt øjeblik, ikke sent eller tidligt, men omtrent til tiden.

søndag den 4. december 2011

Henvendelse

Kære, det glæder mig at vide at du også befinder dig i 15:17 lige nu.

Jeg har mikroprofiteret af dine oplysninger. Jeg har samlet støv på bestandigt mindre måder.

Det er som om bjergene vender ryggen til mig. Planeten er lukket i dag. Jeg må gå et andet sted hen for at finde nogle hurtigere produkter.

Oplæsning TORSDAG

Jeg deltager i Poesi på Staden, Operaen, Pusher Street, på torsdag, kl. 20.

fredag den 2. december 2011

Næææh ...

Bukdahl anmelder JEG ER FLUEN i Weekendavisen i dag. Godt. Desværre kan jeg ikke linke til den, det er kun for betalende læsere. Men citere lidt kan jeg vel. Underrubrikken lyder således: "Krigsbal. Thomas Krogsbøl spiller poetisk bandespil med sin pladesamling, det fyger med for syge finter." Og "Motherfuckerne i JEG ER FLUEN er underspillede, sidesteppende motherfuckere, der i al hast kratter siden distinkt til. Fluer på isen!" ... Fluer på isen? ... Nu ved jeg det, JEG ER BAMBI ... som voksen ... vokset inde i ovnen ... Sjovt nok er anmeldelsen nærmest en dobbeltanmeldelse, dels af bogen, dels af bloggen her ... Men hvad, jeg klager ikke ... "Pga. sit lige så krøllede som ligefremme poesi-attak kan Krogsbøl skrive digte om Gud og livets mening, der ikke bare fremstår rimeligt sære, men også sært rimelige, ..."

tirsdag den 29. november 2011

Oplæsning TORSDAG

Øverste Kirurgiskes 96. månedsoplæsning i Mayhem, Ragnhildgade 1, torsdag d. 1. december, kl. 20.

PROGRAM:
Rune T. Kidde
Kåre Wangel
Arash Sharifzadeh Abdi
Frederikke Lindahl s. m. Rikke Mulvad Mortensen
Sternberg
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

Fri entré, bar.

fredag den 25. november 2011

I aften

Det var den hersens RECEPTION for JEG ER FLUEN i MAYHEM i aften kl. 20-24+, Ragnhildgade 1, gården. Det er nemmest at komme ind ad sti fra hjørnet Haraldsgade/Ragnhildgade. Øl, vin, vand og musik. Liveindslag ved Claus Handberg på elhegn. DJ er Michael Mørkholt, samt moi.

tirsdag den 22. november 2011

DET VILDESTESTE IKKE NYE

Jeg rister lige en rune for det her: To musikere der læser bøger, besluttede sidste år at de ville bruge mindst et par måneder på "Finnegans Wake". Det var Andreas Führer og Anders Lauge Meldgaard, begge medlemmer af musikkollektivet Yoyooyoy. De har spillet sammen i bl.a. Slutspurt, og hver for sig har de optrådt under en lang række aliaser, Anders bl.a. som Supermelle og Frisk Frugt, Andreas som Kalle del Hey - og senest som sig selv på det fine album "Obligatorisk undervisning" ... Projektet mundede ud i et tre uger langt forløb på Stadens Museum For Kunst hvor "Finnegans Wake" blev gennemgået med et kapitel om dagen. Både som den skratterat-musik den selv er, og med musik til. Den blev læst op af forskellige digtere og spillet af forskellige musikere. Jeg gider ikke forklare op og ned ad stolper, men henviser til den her fotoreportage, og den podcast om projektet man finder der ... Selv sad jeg en lille halvandens times tid og læste kapitel fire op. Indimellem kom der folk ind på galleriet for at se 'udstillingen', mest turister tror jeg, og de blev mødt af et næsten tomt rum, dog udstyret med et par lange strenge der hang under loftet og udsendte en dronende lyd og nogle interferenser. Der var også noget med et par orgelpiber der fik luft fra en haveslange tilsluttet en kompressor ude bagved ... Og så sad der en mand ved et lille bord og læste op af den hersens uforståelige og tilsyneladende endeløse tekst ... Jeg var på en måde reduceret til udstillingsgenstand, en del af en installation ... Men det føltes befriende rygvendt ... Det var egentlig mest for min egen skyld at jeg sad og læste op, ja, og så for Anders' og Andreas' skyld. Og for den ene hårdnakkede tilskuer der blev hængende under hele seancen. Og for forestillingen om litteratur ... Men forestillingen om litteratur som forestilling fortonede sig faktisk lidt ... det var mest bare lyd ... en eftermiddag i floden ... ZZZuUuUMmmmmMMDRrRUUUmmmM ... Bladyughfoulmoecklenburgwhurawhorascortastrumpapornanennykocksapastipattappatupperstrippuckputtanach ... BrOuUUUUMMMmmmNNNHhhh ... Og også lidt et billede. Jeg havde imidlertid svært ved at se det eftersom jeg selv var en del af det ...

torsdag den 17. november 2011

I morgen FREDAG


udkommer min nye digtsamling JEG ER FLUEN på Kronstork. Omslag af Michael Mørkholt. 58 s., kr. 125 ... Det er jo altid lidt spændende, den slags ... hm ... Men det står fast at der bliver RECEPTION for bogen i MAYHEM, Ragnhildgade 1, gården, fredag d. 25. november, kl. 20 ... Der bliver et par musikindslag, men minimalt med oplæsning. Nu er det BOGEN, dette dejligt håndgribelige fænomen, det drejer sig om for mit og forlagets vedkommende. Den kan købes til en særligt fordelagtig åbningspris ... Musikindslagene varetages af Claus Handberg på elhegn og ... mere info følger ...

tirsdag den 15. november 2011

I morgen ONSDAG


Mere info her. Guitaristen Bibi Ahmed er blevet kaldt "Nordafrikas Jimi Hendrix". Egentlig ret fjollet med den slags sammenligninger, det er jo en noget andet kontekst, det her, men det giver alligevel en idé om at vi befinder os i den mindre polerede ende af Sahara Blues.

mandag den 14. november 2011

NOTE 1b til ”Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?”

ad 2. Fordi jeg kan tale? (forts.)) Apropos Burroughs har Jesper Elving sendt dette link til en (usigneret) tekst fra Internationale Situationiste nr. 8, 1963.

NOTE 1a til ”Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?”

ad 2. Fordi jeg kan tale? (forts.)) Sjovt nok vælger Burroughs så i sit forsøg på at genetablere en art helhedssyn at sprænge det hele endnu mere i luften med sine cut up-montager. Noget han så som et politisk attentat imod sproget og de bevidsthedsformer det tvinger os ind i. Ved normal brug, altså, åbenbart ... Han ville ændre tidens gang. I og med at handlingen i bogen, for der er en slags handling, det er en vigtig pointe, ikke er sekventiel. Det vil sige, den er klippet op i tid. Slutningen på en af romanens opklippede tråde (Routines som han kaldte dem, små prosafragmenter der beskriver et sted, en situation, nogle personer) kan fx stå på side 4. Men vi ved ikke det er slutningen på noget. Vi møder bare den her flom af løsrevne bidder der først efterhånden begynder at give mening som narration. Hele bogens handling er potentielt til stede samtidig på hver eneste side ... Dette gælder i øvrigt ikke kun Nova Express, men hele cut up-trilogien der også omfatter The Soft Machine (1961) og The Ticket That Exploded (1962). Faktisk er jeg tilbøjelig til at mene at The Soft Machine er hans bedste bog. De to næste bind i trilogien tilføjer egentlig ikke så meget nyt. Andet, selvfølgelig, end flere af hans groteske og indimellem ret morsomme påhit.

søndag den 13. november 2011

I DAG HAR JEG FÅET NOBELPRISEN

Dette er min erkendelsesbrik fra BogForum. Damen i skranken anede ikke hvem John Steinbeck var, eller også var hun skideligeglad, så da jeg kom og mumlede et eller andet om at jeg skulle ind og tale om John Steinbeck, ja, så blev jeg bare til John Steinbeck. Han stod på hendes liste. He-he ... jeg huskede at drikke et par glas rødvin. Det føltes dejligt at være John Steinbeck ... Faktisk tror jeg aldrig jeg har følt mig mere afslappet og selvsikker inde på BogForum end jeg gjorde i dag ... Måske også en anelse mere viril ...

fredag den 11. november 2011

NOTE 1 til "Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?"

ad 2. Fordi jeg kan tale?) Sproget er et forræderi imod ... imod ... noget. "At tale er at lyve, at leve er at kollaborere," som Burroughs sagde. I Nova Express (1964). Der (vist nok) (i hvert fald delvist) drejer sig om at sproget er en virus plantet på jorden af ondsindede Venusboere, dumme svin. For sproget genererer forskelle, sætter skel og udsletter enhver umiddelbarhed, ødelægger vores intelligens ved at sprænge den til enkeltdele af informationsbidder med en atomiseret hjerne uden overblik til følge. Et forholdsvist ekstremt standpunkt, ikke mindst for en forfatter! Men han var jo fuld af pis.

HVORFOR ER JEG IKKE BARE MIG SELV? forts.

9. Fordi der er noget jeg skjuler?
10. Fordi intet er begribeligt an sich?
11. Fordi jeg er komplet tom indvendig?
12. Fordi det er for svært?
13. Fordi jeg ikke kan bunde i mig selv?
14. Fordi jeg ikke er en fugl eller en bjørn?
15. Fordi verden er falsk?
16. Fordi jeg ikke spiser spelt nok?
17. Fordi verden faktisk er alt for ægte?

torsdag den 10. november 2011

BogForum LØRDAG

underholder jeg lidt kl. 13.15 om John Steinbecks Dagdriverbanden på Forlaget Sohns stand.

HVORFOR ER JEG IKKE BARE MIG SELV?

1. Fordi jeg lever i et kapitalistisk samfund?
2. Fordi jeg kan tale?
3. Fordi jeg ikke bor på landet?
4. Fordi jeg ikke får sex nok?
5. Fordi det erkendelsesteoretisk set er umuligt?
6. Fordi jeg ikke får kærlighed nok?
7. Fordi jeg er lystløgner?
8. Fordi jeg kun kan se mig selv spejlvendt?

I morgen FREDAG

tirsdag den 8. november 2011

Man kan lære meget af popmusik

"There must be better things to do
than sitting around, sniffing glue."

Amanda Lear: Follow Me (1978)

mandag den 7. november 2011

ALLAN ER ØM

Jeg er Allan, det er det
jeg er bedst til

og så gør jeg det
det det det dtt
DRRRXXZZT

Jeg gør det gule
og det røde

og en tredje farve
uden navn.

Jeg tror jeg kalder den
Allanine.

ALLAN ER DEN

Jeg er Allan, jeg bestemmer
over dit skæg og dine snabelsko
og fletninger og ledninger
og lysmasterne på stien
der fører til Ullamosen.
Jeg er Allan, jeg er den.
Hver dag slår jeg mig selv
i hovedet med en sten.
Der er mange sten
her hvor jeg bor.
Min hjerneskal kunne
ligne en af dem.

fredag den 4. november 2011

Udgivelsesmarkering

er et alternativt ord for reception, og det er i Møllegades Boghandel i aften kl. 19-21.30 at Sternbergs anden bog i år, "Stenalderdigte", bliver fejret af forlaget Kronstork og konsorter. Kom, hop i dit bedste skødeskind og tag din flotte, nye flintøkse med.

ALLAN ER AFTENSMAD

Jeg er Allan, jeg er kornet
jeg er kvæget, jeg er
køledisk og mælkevarer
jeg er yverste kirurgiske.
Jeg er alle pengene, jeg
løber rundt og er fuldt
finansieret uden lukkedage.
Lyset er tændt hele natten
og et ukendt antal pædagoger
vogter over mig.

ALLAN ER 'ER DÉT'

Jeg er Allan, jeg er dét.
'Er dét' er det der gør
at jeg må ødelægge
og alligevel få
aftensmad.

torsdag den 3. november 2011

ALLAN ER BARE RUND 3

Jeg er mange ting som er runde
men kunne have været firkantede.
Jeg er Allan, jeg har form.

Jeg er en form for bademester
der danser ud i mig selv
for at kunne trille, bare trille.

ALLAN ER BARE RUND 2

Jeg er Allan, jeg er bolden
eller jeg er vandmelonen.
Jeg er en nød eller en klode
et hoved eller en knæskal.
Jeg ved det ikke, er det vigtigt?

søndag den 30. oktober 2011

Oplæsning TORSDAG, nyt NYT sted

Øverste Kirurgiskes 95. månedsoplæsning foregår i MAYHEM, Ragnhildgade 1, torsdag d. 3. november, kl. 20.

PROGRAM:
Bjørn Rasmussen
Rasmus Lund
Joachim Aa. Sørensen
Marie Melchiorsen
Mads og Nillers Snakkeband (2/3 af Je M'Appelle Mads)
Thomas Ahrensbøll Hansen
Thomas Krogsbøl
Jens Blendstrup
Sternberg

Bar, fri entré. Oplæsningen begynder 20.30

ALLAN ER BARE RUND

Det er mig der har tromlet
Amager flad på vejen
ud til min tandlæge.

Ved min rundhed
har jeg skabt
landingsbanen.

Vær beredte.

fredag den 28. oktober 2011

ALLAN ER STJERNERNE

Jeg er brændende prikker
jeg er spredt, mine billeder
ligner ikke, jeg er spildt
og alligevel over det hele.
Jeg er Allan, jeg er kuplet
min hat er uigennemtrængelig
taget over mit skideskur er
et non-stop atomangreb
og jeg står bare her
bag hækken og lurer.

torsdag den 27. oktober 2011

ALLAN ER MELANKOLI

Jeg er et træ, en glemt vante
tynd som et plasticregnslag
før en festival eller et orgie
tynd som filodej om verdens
mest dybfrosne spinat og en
ged på en skåret tallerken.
Træet som er mig er frønnet
med mos på barken og det
regner. Jeg bliver mineralsk
og tung om rødderne og står
ligesom lammet til jorden
idet jeg tømmes og kortslutter.
Jeg er Allan, jeg gider ikke.

onsdag den 26. oktober 2011

ALLAN ER MÅNEN 2

Jeg har feber og er bleg
som en gammel gyserfilm
om pest, rotter og vampyrer
om assyriske sumpdjævle
og om en der hedder Claus
fra Kalundborg, i Midgård.
Jeg er Allan, min feber
er sublim og mit snot enormt
og grønt med meget af den
sammenhængskraft du savner
i mine medborgeres øjne og
i min midlertidige følsomhed.

tirsdag den 25. oktober 2011

ALLAN ER MÅDEN

Jeg er Allan, jeg er et system
med ledninger og overvågning.
Jeg er en kedelig sorthvid film
om folk der går ind og ud
ad døre for at møde døden.
Så hvorfor bliver de ikke
bare siddende her sammen
med mig på denne side
af døden? Den højre eller
den venstre? Den her!

mandag den 24. oktober 2011

ALLAN ER MÅNEN

Idet du mærker hårene
rejse sig i nakken og
farer sammen med et gisp
spærrer du øjnene op
ved synet af den hvide
skikkelse bag gardinet
og mærker en stille rislende
kilde i natten ned ad ryggen
idet du står foran figuren
af gips der alligevel ikke
slår dig ordentligt ihjel.
Jeg er Allan, jeg er flink.

søndag den 23. oktober 2011

ALLAN ER SOLEN

Jeg er kuglegrillen, jeg
sveder som en gris.
Jeg er ham med den
brændende hud og
det runde helvede.

Mit salte rustne blod
svier og jeg er en
stor dansende prik
for øjnene af mig selv
i spejlets kogende vand.

Jeg er en stor dansende
pik for øjnene af alverden
i kornets oprejste hav
i stenens gnistren
i øjnenes glans.

lørdag den 22. oktober 2011

ALLAN ER JORDEN

Jeg er stor, jeg er fyldt
der er meget af mig
i rummets måde at være på.

Jeg er tæt, jeg er total
og glad for at bo komplet
i nærhed af Ullamosen.

Jeg holder godt fast
i de mudrede fletninger
der når hende til jorden.

En temmelig obskur plade


er den her, IAOTF No 6, med CAC. CAC er Sort Sol-trommeslageren Tomas Ortved Larsens sideprojekt Cyklon AntiCyklon. Men på denne privatudgivne LP fra 1986 har han gæster med som malerne Claus Carstensen og Peter Bonde. Der bliver spasset pænt igennem på den onde firsermåde i numre som God's Skull og Once I Drowned a Young Boy. Sådan apropos Flannery O'Connor. Ret fedt, faktisk.

fredag den 21. oktober 2011

ALLAN I ALLE RETNINGER

Jeg er Allan, jeg er stor
jeg har engang set en hvalros
med syv meter lange knurhår.
De var lange, og jeg var stor.
Og høj, hævet som et hvedebrød
der er et helt land
og en slags knogle indeni
på stor jorddybde.

torsdag den 20. oktober 2011

ALLAN GØR TING

Engang fik jeg en mariehøne der så død ud
til at rejse sig og gå videre, jeg er Allan.
Engang fandt jeg en femhundredkroneseddel på gaden.
Den var blå, tror jeg, jeg beholdt den ikke så længe.
Engang tænkte jeg at alt hvad der er godt
begynder med A: Andesteg, alkaloid, alkohol, alrum
andesteg, alkaloid, alkohol, alrum.

onsdag den 19. oktober 2011

ALLAN ER VEJEN

Jeg er Allan
jeg bor i en hule
og sover med en kaktus over mig.
Jeg har en billig tandlæge
ude på Amager.
På Allansvej.

En del af mønsteret 2



Vi tager lige et billede af Gonjasufi nu vi er i gang. Kunne have været skarpere, men posituren er god.

tirsdag den 18. oktober 2011

ALLAN ER SUVERÆN

Engang stillede jeg syv køer op på et tag.
Så spurgte de Allan: Hvorfor gør du det?
Og Allan svarede: For at I skulle spørge Allan og finde svar.
Så spurgte de: Jamen, hvad er svaret så, Allan?
Og jeg sagde: Det ved jeg sgu da ikke, jeg er Allan!

mandag den 17. oktober 2011

JEG ER ALLAN

Jeg er Allan
jeg er stor.

Jeg er også lille.
Så kalder de mig

Allanmus.

søndag den 16. oktober 2011

Min blog 2

Jeg har dog ikke opgivet bogformatet. D. 18. november udkommer digtsamlingen JEG ER FLUEN på Kronstork (der i øvrigt har flere nye bøger i støbeskeen).

En del af mønsteret



Herren med mikrofonen i baggrunden er Gonjasufi der gav koncert i Enghaveparken til sidste års Strømfestival.

tirsdag den 11. oktober 2011

Min blog

er en kamp og en blog og en slags hjemmeside. Jeg reklamerer ganske uhæmmet og markskrigerisk for mine bøger, oversættelser og oplæsninger. Det skyldes delvist et ønske om at dokumentere, men på den anden side lader det sig ikke ignorere at jeg er vokset op med kapitalisme. Jeg driver en slags virksomhed. Og enhver virksomhed har en hjemmeside. Men jeg forstår måske ordet 'virksomhed' på en lidt off måde, idet jeg først og fremmest 'virker som (om)'. Noget. Og sådan kan man sige at jeg overtager en samfunds-specifik form og udhuler den for at fylde den med noget andet. Jeg opfatter altså ikke hjemmeside-delen som noget der er så forfærdeligt meget anderledes end blog-delen af dette site, da al information tenderer mod at indlejres i en generel tilstand af fiktion. Ligesom i TV-avisen.

Litteratur begår dialog. Men den finder sted på et mærkeligt bagvendt vilkår idet mange forfattere er forfattere fordi de har en forkærlighed for at holde monologer. Og det gør jeg så. Min blog er en forholdsvis rygvendt en af slagsen. Misforstå mig ikke, jeg er glad for kommentarer og deltagelse, men hvis det var dialog jeg søgte, oprettede jeg vel en facebook-profil i stedet for at lave det her. Bloggen er mit af samfundet molestrerede og af intertekstualitet gennemtrawlede subjekt der forvandles til objekt for øjnene af læseren. Og som medfører min egen relative befrielse idet jeg nu kan operere med op til flere identiteter ... hæ-hæ ... Og læseren kan herefter gøre hvad vedkommende vil med objektet da vi befinder os i en fremmedgjort situation over for hinanden.

mandag den 10. oktober 2011

Blogdahl

har mere om blogs som denne her, og om andre blogs der er som dem. Vi er litterære felter. ZZzzzzUUUmmm, drrrrrrUUUmmm. Som kun er relativt autonome eftersom vi eksisterer i kraft af hinanden. Fair nok, sådan set. Så vidt jeg kan se ... hmmm ... Skulle måske læse Anne-Marie Mais bog.

søndag den 9. oktober 2011

OPSUMMERING



Til kaffen i dag har jeg en Aphex Twin-maske med Helle Thornings øjne. Et ultrakort resumé af det sidste par måneders begivenheder.

lørdag den 8. oktober 2011

OPDATERING

jeg hedder Thomas
jeg hedder ikke Thomas
jeg hedder Thomas
jeg hedder ikke Thomas

jeg blinker ikke med øjnene
jeg blinker med øjnene
jeg ser dig i ansigtet
jeg ser væk fra dit ansigt

jeg føler mig tit som Ole
jeg føler mig aldrig som Ole
jeg elsker Ole
jeg hedder ikke Ole

mine øjne bliver større
men mine pupiller er små
jeg har ikke taget noget
jeg har lagt noget

jeg hedder Thomas
jeg hedder Kalle
jeg hedder Thomas
jeg hedder Knud
jeg hedder Thomas
jeg hedder Kim
jeg hedder Thomas
jeg hedder Karen
jeg hedder Thomas
jeg hedder kaffe nu

fredag den 7. oktober 2011

JEG ER IKKE HAM DER BEGYNDTE

jeg brænder en ild
for at få noget bønne

jeg tænder et bål
for at høste vinden

jeg slagter geden
med en flammekniv

i det store og hele
passer jeg mig selv

OLE BLIVER BEGRAVET AF MAFIAEN

Ole er som om han ligger helt bleg på et metalbord, Ole er som om han har en seddel bundet fast til den ene storetå, Ole er som om han er stendød, Ole er som om han aldrig har levet, som om han er en sten idet den bliver kastet eller ligger stille eller bliver sammenlignet med noget, som om den ikke bare var en sten der aldrig har levet, Ole er som om han er blevet voksgul i huden som for at understrege det, netop da det er som om det ikke var nok med sedlen, som om det ikke stod på den hvordan han er som, Ole der er som om han hører sammen med de mørklødede mænd i mørke habitter som er nogen som skal begrave ham og kaste ham i jorden uden at han bliver kædet sammen med noget som helst der kunne involvere nogen som helst, Ole er som om han er ham som er som

torsdag den 6. oktober 2011

JEG ER IKKE NEDFALD

jeg er ikke
et fucking blad

jeg ligger ikke
i en tagrende

jeg er ikke
den anden ende

af en spydkaster
eller en støder

OLE BLIVER ANGREBET AF EN STOR FLOK FUGLE

Ole har set en måge før
Ole har set to måger før
Ole har set tre måger før
Ole har set fire måger før
Ole har set fem måger før
Ole har set seks måger før
Ole har set otte måger før
Ole har set syv måger før
Ole har set ni måger før
Ole har set ti måger før

onsdag den 5. oktober 2011

JEG ER IKKE IGEN

jeg pakker dagen
ud af cellofanen

løsner båndene
læser kortet

hælder kaffe op
og spiser kagen

i dag hedder jeg
ikke Thomas

OLE BLIVER SKUDT AF SIN KONE

Oles kone har aldrig været god til at lave mad
Ole spiser pølser på vej hjem fra arbejde
Oles kone har aldrig kunnet få ham til at spise gift nok
Ole prutter kun lidt mere end han plejer når han får gift
Oles kone beslutter at nu skyder hun ham fandme bare
Ole ser to rør for sig, to parallelle lange dunkelheder
Ole ser situationen fra en anden ende af
Ole ser situationen fra enden af
Oles kone er større end Ole nu
Oles kone fortryder at hun skød ham herinde, sofaen er totalt ødelagt
Oles kone lover aldrig at gøre det igen

tirsdag den 4. oktober 2011

Oplæsning TORSDAG

d. 6. oktober, kl. 20, i RUM, Esromgade 15, over gården: ØVERSTE KIRURGISKES 94. månedsoplæsning.

GÆSTER:
Thomas Boberg
Boris Boll-Johansen
Mia Degner
Ditte Pradsgaard Holm
Claus Handberg Christensen (country)

FRA ØK'S EGEN VERDEN:
Louise Harbo
Sternberg
Thomas Krogsbøl

mandag den 3. oktober 2011

JEG ER IKKE OND

det er svært at afskaffe
ting der allerede findes

ting som er for store
og klemmer sig ind overalt

trykker mod membraner
maser sig ud af væggen

eller som er for små
og kommer med lyset

OLE BLIVER TÆVET IHJEL AF ROCKERE

Ole bliver bidt af en hund der hedder King
Ole får slag af en der hedder Knud 666
Ole får slag af en der hedder Killer-Kurt
Ole får slag af en der hedder Kamikaze-Kåre
Ole får slag af en der hedder Karsten Ove Callesen
Ole får slag af en der hedder Kim Helvede Hansen
Ole får slag af en der hedder Kinin-Kaj
Ole får slag af en der hedder Klamydia-Connie
Rockerne får slag af en der hedder Kirsten Ketsjer

søndag den 2. oktober 2011

JEG ER IKKE PÅ GADEN

jeg sidder her
på en fyrretræsstol

mine ben er rolige
i deres bomuld

mit vindue skinner
af glas og termo

skarpe hasper
knuger om sprækken

OLE BLIVER KØRT OVER

Ole går på gaden som er lang og lige
Ole sætter det ene ben foran det andet selvom benene ikke har numre
Ole som generationer før ham på vej hen ad gaden
Ole på vej over gaden
Ole på en risikabel færd over til den anden side
Ole der åbner en femte front da en hel flanke af indvolde vælter frem
Ole med hjulspor hen over sin sammenklappelige krop
Ole med et skotskternet frakkefor der matcher dækmønsteret
Ole der ikke kendte vejen over gaden
Ole der ikke vidste hvad der gik da han gik på gaden
Ole uden sidespejl og uden nogen profil tilbage
Ole som del af et mønster
Ole som ornamentik og ormeslyng

lørdag den 1. oktober 2011

JEG ER IKKE TOM

jeg er skidefuld
af sort tilføring

af universets
mørkeste stof

tæt som bare
fanden forfra

eller bagfra
begge dele er slemt

Kan anbefales


Andreas Schulenburg i Galleri Specta til d. 5. november

OLE BLIVER TØMT AF EN VAMPYR

Ole er helt tom
Ole har ikke en dråbe tilbage
Ole er helt bleg og flad
Ole indeholder næsten ingenting
Oles hvide hud er et ubeskrevet ark
Oles aftensmad er spildt på ingenting
Oles blod generer ikke vampyrens gener
Oles ejefald har taget ham i besiddelse
Ole skulle være blevet udenfor
Ole skulle ikke være gået ind til tomheden
Ole skulle ikke have købt hus, ikke dét hus

fredag den 30. september 2011

JEG ER IKKE ØDE

jeg er fuldt optaget
fra væg til væg

en totalløsning
for min partner

i fremstilling
af rigelighed

næsten natur
her i nabolaget

OLE BLIVER SPIST AF KANNIBALER

Ole bliver tygget
Ole bliver knust mellem tænder
Ole bliver måske ikke engang kogt eller stegt
Ole er ligeglad
Ole er død, så kan han ligge stille
Ole kan alligevel ikke lide smagen af sig selv
Ole vil hellere have lasagne
Ole ville hellere have været på ferie i Grækenland
Ole hader øde øer der alligevel ikke er øde
Ole bliver aldrig helten i en bog om én der overlever
Ole overlevede ikke
Ole er ikke én
Ole er ikke to
Ole bliver tygget i mange stykker
Ole styrker stammen
Ole er næsten et træ nu

torsdag den 29. september 2011

JEG ER IKKE SKADET

jeg er hele vejen udenom
jeg er indgang overalt

se selv! ingen buksbom
tuja, taks eller liguster

ingen tangdynger
langs vandkanten

jeg smider det hele
efter hvert års angreb

OLE BLIVER KORSFÆSTET

Ole er skaldet
Ole bliver korsfæstet på toppen af et skaldet bjerg
Ole dør som et underligt træ
Ole dør som en professionel mystiker
Ole er blevet forladt
Ole bliver hentet for sent
Ole er allerede død
Ole er allerede skaldet
Ole er blevet hængt op så længe
Ole kan måske bruges til noget senere
Ole som gul memoseddel

onsdag den 28. september 2011

JEG ER IKKE EN LYD

jeg sagde aldrig noget
jeg kunne ikke høre det

jeg vidste ikke at jeg
var hjemme og tage bad

da det ikke skete det
som senere kom tilbage

i en ny skinnende krop
uden at jeg optog det

OLE SPRÆNGES I SMÅSTYKKER

Ole åbner døren til sin bil
Ole bliver dræbt af en bilbombe
Ole bliver til tusindvis af små oledele
Ole ud over det hele
Ole über alles
Ole som udvidelse af sit territorium
Ole helt bort- og blodsprængt
Ole som et univers
Ole med udvidelseshastighed
Ole som et stjernemønster
Ole som lydord

tirsdag den 27. september 2011

JEG ER IKKE ALENE

vi var flere om det
det var en slags hjernesex

eller bare ektoplasma
der sivede sort

ud af de bedrøvede huller
i gummiskoene

og frisk ånde
lysende tænder i mørket

fra PRESSEN

Bukdahl skriver om bloggen her. Nice.

JEG DANNER OLE

Ole er afhængig af mig
Ole er ikke alene i verden
Ole hører til et sted
Ole er i hovedsagen fremstillet af mig
Ole er omtrent en del af min krop
Ole er en narkoman inde i min krop
Ole er afhængig af mig
Ole skal være med i en kriminalroman
Ole skal dø!

mandag den 26. september 2011

JEG DANNER SKOLE

skole stole stolt stort start
styrt styre styrk stærk stære
store stork STTRRRRRRK
strik strak stram strøm strøg
stryg streg stred strid strit
strip strop SKRRRROOOP
skræp skræm skræk skruk skrut
skrud skrue skrub skrab skrat
skrap skram SKRRRRÅMMM
skråt skrål skræl skræv skriv
skrig skreg skrev skred spred
sprød spryd SPRRRRUUUD
sprut sprit spræt spræl spjæt
spjåt splåt språt språm stråm
strem stjem STJJÆÆÆÆÆÆL
stjol strol strom staom stamm
stumm stulm stulr stilr stalr
stalt staln STTTTAAAALD
stard sturd stuid stoid spoid
spold spolt spålt spalt skalt
skolt skolm SKKKOOOOLE

INTUITIV ARKIVERING

jeg kom for sent til puslespillet
og i stedet for brikker fandt jeg
en for kort madras med et
skotskternet stræklagen og
en skål morgengnaven müssli
med for mange bananstykker
gardinerne blafrede som gaze
om en stor bullen dag fuld af
støvfnug dansende i lyset
giv mig hvad som helst tilbage
når jeg har samlet en støvbold
og med tiden trillet den rundt
for et nydeligt stablet publikum

søndag den 25. september 2011

JEG ER DET DER SKER

det og ikke noget andet
som ikke er ligeså godt

fordi det der sker er bedre
end det der ikke sker

man kan røre ved det
næsten være der selv

uanset om man bor
til leje eller har købt

JEG ER I STEREO

jeg kan ikke ske
hvor jeg sidder

giv mig kabler
giv mig tråd

symmetrien
gør mig smuk

uden at være
helt nøjagtig

lørdag den 24. september 2011

Forum For Erkendelseskitsch (FFE)

holder sit første årsmøde på Hotel Fåborg Fjord d. 34. oktober, kl. 20-27. I er alle velkomne til at komme uforberedte idet I forventes at møde tomme frem, dvs. åbne. Vores første taler er stum, den næste er døv, og den sidste har prøvet at blive stukket af en tsetseflue. De skal både tale om hvordan det er, og hvordan det ikke er. Vi forestiller os resten af aftenen som verdensvendt og kuglerund. Musikken vil være således indrettet at der er plads til lytten i form af sofagrupper ved visse tonehøjder. Og fontæner med kolibrisæd, kogte sten og gæret birkejuice som man kan forfuske sig med. Til sidst bliver vi alle sammen plantet ud mellem pigæblerne i den smukke park der omgiver Hotel F.F. Det bliver godt at få fødderne i jorden igen oven på en hektisk weekend.

JEG ER OLM

jeg stamper i jorden
og pruster i stereo

jeg udvider mig
gennem næseborene

jeg er oppe at hoppe
en sjover i en trampolin

en satellit der falder ned
og dræber to plasticænder

JEG ER FORTIDEN

du kender mig allerede
der er ikke sket meget
siden sidste hæmoride

hårene på fortænderne
er nye og brokbindet
er blevet gulligt og olmt

hunden ligger begravet
hvor jeg ikke husker
mig selv i farver

fredag den 23. september 2011

JEG ER BAGLÆNS

jeg kan ikke se
hvor jeg går

det er ligemeget
jeg har været her før

fortiden er god
til at give plads

JEG ER TOTAL NÆRHED 2

intuitiv arkivering
har bragt mig hertil

nu kan jeg ikke
komme længere

nu skal jeg gøre
det hele baglæns

torsdag den 22. september 2011

JEG ER TOTAL NÆRHED

jeg kommer ikke
tættere på

jeg er hinsides
betalingsringen

jeg er fuldkommen
i nærheden

JEG ER BANAL

det er bare mig
min ensomhed
generer dig ikke

jeg er din åkande
i nabolaget og
også et cykelstativ

i total nærhed
af et omegnscenter
uden omsvøb

onsdag den 21. september 2011

JEG ER DEN ENE ARM

jeg blev givet væk
af helt ordinære grunde

det generer mig ikke
men jeg er lidt bleg nu

jeg virker så banal
uden min krop

uden mulighed
for symmetri

JEG ER DET KLOKKEN ER

jeg er inde
når du synes

jeg gør dig angst
hvis du er typen

her på det senere
er jeg begyndt

at gå tidligt hjem
uden den ene arm

tirsdag den 20. september 2011

JEG ER LÆNGERE

jeg er næste runde
du skal gå i ring

for at spørge mig
hvad klokken er

idet jeg befrier
de indespærrede træer

for at give dem
en medalje

I DAG UDKOMMER

min nyoversættelse af John Steinbecks Dagdriverbanden (Tortilla Flat, 1935). Forlaget Sohn, hardcover, 194 s., kr. 249,95

JEG ER 'KASTER EN STEN'

det er mest armen
den er ligesom lang

den holder noget
der gør den længere

den holder en sten
den slipper en sten

nu længere end før
og jeg er lutter øre

mandag den 19. september 2011

JEG ER BAJER

jeg er et skum der ligner
visse dele af din krop
set i et mikroskop

jeg er våd og lugter ramt
idet jeg kaster en sten
ned i dine indvolde

HVEM DER? HVORFOR?

søndag den 18. september 2011

I ØSTEN STIGER SOLEN OP forts.

Jeg ser det sådan her: Vi har i ti år haft en borgerlig regering, og i al den tid har man passivt set til imens Danmarks konkurrenceevne er blevet udhulet indefra. Vi behøver skam ingen produktion her. Vi skal alle sammen sidde og lave et eller andet på en laptop når vi ikke dyrker sport. En borgerlig regering?!? Ikke engang praktikpladser til de unge har man gidet prøve at få vennerne i erhvervslivet til at skabe. Det giver ingen mening. Det er simpelthen mystisk. I stedet har vi befundet os i et lettere hallucinatorisk univers af værdikamp, kulturkanon og forloren nationalromantik. I lang tid understøttet af friværdi og lånefinansieret forbrug. Hvor blev snusfornuften af? Sætte tæring efter næring? Smøge ærmerne op? ... Jeg indrømmer at dele af venstrefløjen udartede i halvfjerdserne, og et stykke op i firserne med, men det sidste tiår er det den anden fløj der har skejet ud i principrytteri og ideologisk fantasteri. Med en quijotisk krig i Irak til følge, af mange forvekslet med machismo. De glemmer bare at en rigtig macho ikke er en hystade, men en der rejser sig laangsomt op inden han stikker på tæven. Hvis man nu absolut vil være den rolle ... Fogh forduftede. Lars Løkke og finanskrisen tonede frem. Noget af røgelsen forsvandt, men man kunne stadig finde kræfter til at hitte på et perfidt pointsystem hvis fremmeste formål er ren og skær chikane og sindelagskontrol. Ganske vist mest af hensyn til Pia Kjærsgaard og de muntre præstefætre, men alligevel ... En pinlig historie. Var det ikke Poul Schlüter der sagde at han ikke var mere konservativ end det gjorde noget? Og at ideologi er noget bras? Den form for pragmatisme finder man i dag hos Helle Thorning. Jeg har faktisk savnet den.

fredag den 16. september 2011

Bekæmpelse af borebiller

som led i bekæmpelsen af bureaukrati
udfylder vi i dag et forenklingsskema
vi stikker simpelthen fingrene langt ned
i tastaturet for at komme til bunds
vi ånder dybt ind for at mærke efter
og finde vores klasse af totemdyr
vi løfter tastaturet op med neglene
for at vise vi mener det

I ØSTEN STIGER SOLEN OP forts.

Hvorfor solen? Fordi den skinner i dag, og fordi den jo soleklart er en socialistisk indretning. Den skinner på alle, høj som lav, rig som fattig, ikke en fugl eller en frø bliver snydt når den er fremme. Kulden derimod er et kapitalistisk fænomen beregnet på at skabe efterspørgsel på fossile brændstoffer.

I ØSTEN STIGER SOLEN OP

og den er rød, skiderød. Ikke mindst her på Vesterbro. Tillykke Helle, min yndlingsstatsminister.

tirsdag den 13. september 2011

JEG ER PIPMUSIK

jeg flyver, jeg letter
smutter over gærdet

og lander på ismejeriet
for at hente bajere

man bliver tør i halsen
af at være storvezir

jeg har en fjer i struben
og ingen bimlende drøbel

mandag den 12. september 2011

ØK med MUSIK & LYD, Warehouse 9, ONSDAG


Som del af Golden Days er der et særarrangement med ØK i Warehouse 9 nu på onsdag d. 14/9, kl. 20. Entré 50 kr. Der bliver vist lidt absinthudskænkning.

PROGRAM:
Thomas Ahrensbøll Hansen m. Nils Davidsen

Krogsbøl/Mørkholt (Solhorn)

Sternberg og Ragnhild May: Guldalder

Jens Blendstrup m. Kasper Schulz og Jimmy Nyborg

JEG ER ERIK ZION

jeg er en slags autokrati
et retfærdighedens kødsværd

når jeg hører popmusikken
spille fra byen på bjerget

bereder verden derhjemme
sig under en voksende sky

lørdag den 10. september 2011

JEG ER SAMFUNDET

jeg eksisterer ikke
men jeg har forklædt mig
med en metro-cityring

jeg har bygget en skole
til alle de oppustelige børn
og deres erektile forældre

ALT ER EN HALLUCINATION

jeg behøver ikke sige det
samfundet eksisterer ikke
finanskrisen eksisterer ikke
boligmarkedet eksisterer ikke
Lars Løkke eksisterer ikke
universet eksisterer ikke
uden dig

torsdag den 8. september 2011

JEG ER BENET

jeg har båret og støttet
jeg har stampet i jorden

som del af et lille rækværk
mellem to sider af os selv

du har ledt længe efter mig
du skylder for den stang

JEG ER HVALEN

jeg er hvidglødende rødøjet
jeg er der ikke og

jeg har taget dit ben med
til ikke noget særligt

det smagte ikke godt
det var ikke tomt nok

onsdag den 7. september 2011

JEG ER DEN HVIDE VERDEN

jeg ejer ikke længere alt
hvad der er i mit hoved

nye lejere har malet rummene
hvide som hvalens bug

hvalen jeg ikke må dræbe
kun overvåge og udspionere

JEG ER LYTTERNE

jeg er ikke alene herinde
de sidder der alle sammen

de venter på en plade
der er mere rund

den ville de gerne høre

onsdag den 31. august 2011

Oplæsning TORSDAG

Øverste Kirurgiskes 93. månedsoplæsning, torsdag d. 1. september, kl. 20, Esromgade 15, over gården.

GÆSTER:
Jan Thielke
Olof Olsson
Cecilie Lolk Hjort
Birthe Kont

FRA ØK'S EGEN VERDEN
Sternberg
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

mandag den 29. august 2011

JEG ER EN SLAGS REPUBLIK

jeg må ikke undertrykke
nogen side af mig selv

alle får et plaster
og en hindbærbrus

jeg skal respektere
enhver busk bag øret

lørdag den 27. august 2011

JEG ER EN VILD TING

yeah ... yeah ... øh ...
uhuhuuuuh ... altså ...

(jeg kastede engang op på en hamster)

Grækenland (allegorisk fremstilling)


fredag den 26. august 2011

HELE BILLEDET

jeg genkender universet
den samme seng
den samme kommode
de samme skinnende kogeplader
de samme planeter på Weber-grillen
de samme sadelformede objekter i horisonten
det er et illustreret univers
en lysende krop af fortid

JEG ER TING

jeg skal ikke nævne at glemme
grisetrynen og stikkontakten

jeg er ting der falder i hak
et hjemmelavet system

vokset sammen efter operationen
og et for stort hul i væggen

JEG ER NOGET

jeg kan være mere eller mindre
eller for meget

lige nu er jeg en mælkejunge
spørg mig ikke hvorfor

MERE NØGENHED

jeg er nu 25% mere nøgen
man kan se noget af knoglerne

onsdag den 24. august 2011

lørdag den 20. august 2011

NU SKAL VI RIGTIG HYGGE OS



Aphex Twin: Come to Daddy, Warp 1997

Melancholia

Åbningsscene: nærbillede af Kirsten Dunst med lidt pjusket og fedtet hår. Hun åbner laaangsomt øjnene og stirrer dopet og sløv ud på publikum mens Wagners Tristan og Isolde buldrer ud af højttalerne. Så begynder fuglene at falde ned, den ene kæmpestore fugl efter den anden dratter ned fra himlen bag hende. Døde. Og hun er ligeglad, medicineret og uafficeret stirrer hun bare ud på os fra et sted under de halvt lukkede øjenlåg. Og sådan bliver filmen ved: et værk der frejdigt spankulerer af sted på randen af sin egen parodi. Og dét samtidig med at der ugenert luftes en uanbringelig patos af Wagner-størrelse. Fuck, hvor kunne jeg godt lide den film.

fredag den 19. august 2011

JEG HAR IKKE EN TREVL PÅ KROPPEN

jeg er hel
men jeg keder mig

jeg er rørt
på en urørlig måde

jeg satser alt
på at komme gennem
de næste fem minutter

JEG ER BØLLEOPTØJER

jeg smadrer mit indre Bagsværd
jeg ruinerer mit indre forsikringsselskab
jeg laver en sjofel tegning på min indre flisevæg
jeg stjæler det hele
hvis jeg kan

torsdag den 18. august 2011

JEG ER OMDIRIGERING

dette er ikke den direkte mig
til Kalundborg

jeg er kun offentlig
som Skovlunde

Mere NYT

Hør og kig mere på Lille Kommune

ER udkommet



Sternberg: Et punkt overrendt af ingenting, Biblioteket Øverste Kirurgiske 2011. Titlen er et omskrevet Laugesen-citat, og det er ingen tilfældighed. Som bekendt har Sternberg tidligere udgivet "Buddha med hund" (2007) sammen med Laugesen på Forlaget Nord der i sin korte levetid, med store kontorlokaler på Strøget, nåede at arrangere flere af disse 'skriv sammen-bøger' (og hvorfor så ikke inddrage Laugesen? Hvis man skal gå konkurs, så gør det dog med manér!). Sternberg er Laugesen-fan, og denne digtsamling er netop bare det, en digtsamling: "...rapfodet underfundig," som Bukdahl skrev i Weekendavisen i fredags. Og "...samlingens fint urolige ikke-konceptualitet: simple ting for fuld udblæsning - og for fuld forgrubling" (ja, det er nogle gange lidt svært at sakse fra en Bukdahl-anmeldelse pga. anmelderens egne forgrublinger). Omslag af Claus Ejner. 80 s., kr. 150. Bestil her: oeverstekirurgiske @ gmail.com.

søndag den 14. august 2011

NYT NYT NYT

Sommerens nye plade:
MX: Ni runder modsols - MX Antologi - MM-MMX



udgivet af selskabet Lille Kommune. MX er Michael Mørkholt (a.k.a. Solhorn, Yogibus m.m.) og Theis Boisen Hansen. Denne debut-LP fra duoen er i realiteten en antologi af forskellige eksperimenter med båndoptagere som de to har foretaget sammen igennem ti år, fra 2000-2010, hvilket forklarer MM-MMX. Pladen har en frisk lyd, umiddelbart fornemmes musikken som en skramlet, pulsende garagetechno, men ved nærmere lytning opløser den sig i lag af båndoptagelser, forlæns og baglæns og i loops, af alt fra hoppende bordtennisbolde til pygmæsang og mocambiquanske kropsfløjter (tror jeg nok), tilsat rigelig banjo, lidt violin og harmonika, blæsere, guitar ... Kort sagt, det store eklektiske suppekøkken. Men ikke serveret i løsrevne dele, for her er også en klar, samlende dynamik på færde som fans af fx. Frisk Frugt bør kunne digge (wow, det lød rockanmelder-agtigt) ... Alle numrene bærer poetiske titler som

stormklokke over klinge

bjerget skal smelte

at træde så mangen sti vild

Hør selv her ... Duoen har tidligere udgivet en 7"-single som Motokross Power Duo i 2004. Numrene herfra er dog ikke at finde på albummet, der imidlertid er så glimrende at også denne uskyldige, bette single fra det ikke længere eksisterende Århus-label Champion Robot nu risikerer at blive et samleobjekt.



I forbindelse med Strøm-festivalen optræder jeg med Solhorn/Michael Mørkholt på søndag d. 21. som del af et flydende program af bands og DJ's, arrangeret af Det Elektriske Barometer. De kalder det STILLE STRØM, og det er kl. 15-17 på Ofelia Beach ved Skuespilhuset hvor alle overlevende fra nattens Aphex Twin-show kan komme kravlende hen for at få det sidste af festivalen med (jeg har selv billet til Aphex Twin, gisp!) ...

GAMMELT

Det er hårdt at holde ferie. Man er nødt til at holde ferie oven på ferien for at komme sig. Og så åbner jeg endelig for bloggen igen og ser det norske digt om bjørnen på fjeldet der spiser Stortinget, og Bruce Willis der vågner osv. Gennem en feed back-effekt fra virkeligheden er det blevet ret uhyggeligt at læse nu, som om virkeligheden nu protesterer og selv vil være litteratur og ikke bare sådan noget almindeligt kedeligt hejs med at gå ned i Fakta, ændre sit mobilabonnement eller koge et par æg ... Tiden mangler ydmyghed, suk ...

STILHED, ØRKEN OG PARKERINGSKÆLDER

jeg siger ingenting
jeg lyver ikke
stilheden er sand

også ørkenen er rigtig
altid det samme sand
more or less

parkeringskælderen
har ikke myrdet nogen endnu
den virker kun langsomt

mandag den 11. juli 2011

AFGRUNDEN

Dette er slutningen på noget der hele tiden har været forbi.

Vi er midt i noget der også er en afgrund.

En ægte afgrund har ingen midte, ikke en god gammeldags afgrund med et traditionelt fald.

Jeg siger jer, vi står ikke midt i afgrunden og har allerede gjort det længe.

søndag den 12. juni 2011

ÅRHUS, tirsdag

d. 14. juni, kl. 20 i Gyngen, Mejlgade 53: PETER LAUGESEN, Sternberg og undertegnede læser op. Fri entré.

Øverste Kirurgiske 52


er så småt udkommet. Med bidrag af: Thomas Ahrensbøll Hansen, Christoffer Gertz Bech, Frederik Bjerre Andersen, Jens Blendstrup, Thomas Boston, Cindy Lynn Brown, Martin Budtz, Predrag Crnkovic, Claus Ejner, Thor Penthin Grumløse, Martin Hall, Louise Harbo, Ditte Pradsgaard Holm, Kamilla Jørgensen, Thomas Krogsbøl, Birgitte Krogsbøll, Mona Larsen, Anja Lykke Lindberg Christophersen, Sharon Mesmer, Tina Mikkelsen, Mads Mygind, Sara Julie Møhlenberg, Knud Steffen Nielsen, Vibeke Nielsen, Irmelin Henriette Carla Prehn, Thomas Kim Rasmussen, Kristoffer Raasted, Andreas Schulenburg, Rolf Sparre Johansson, Sternberg, Niels Henrik Svarre Nielsen, Anders Vægter Nielsen, Kåre Wangel, Jeolytta Ming Wangsgaard, Grzegorz Wróblewski, Nikolaj Zeuthen, Stanislaw Zolczynski. 140 s., kr. 85. Bestil her: oeverstekirurgiske @ gmail.com

tirsdag den 7. juni 2011

LINGGS

I øvrigt fyrer jeg ikke løs med blogindlæg for tiden. Modsat hvad man måske skulle tro når nu jeg lige har fået det treårige. Nej, jeg sidder og knokler hele måneden for at færdiggøre en oversættelse. Men et par forslag til anden læsning kunne være Morgenrøde #4, bl.a. med bidrag af så prominente navne som Pia Juul og Maurice Blanchot. Eller dette nye, norske tidsskrift, laGranada, netop gået i luften med nr. 1 hvor man kan støde på en hel hoben yngre nordmænd, samt undertegnede. Her er for eksempel et uddrag af Adrian Waldenstrøms digt, DIE HARD

DET ÅPNER I EN SKOG OG FJELL OVERALT
DET STÅR EN HEST OG SOVER
HESTEN DRØMMER AT HIMMELEN BRENNER
BRANNVESENET KOMMER MEN REKKER IKKE OP
HESTEN VÅKNER OG GÅR I SKOGEN
EN STOR BJØRN KOMMER OG RIVER HESTEN FRA HVERANDRE
BJØRNEN SPISER HESTEN TIL DET ER INGENTING IGJEN
BJØRNEN VOKSER
BJØRNEN BLIR SÅ STOR AT POLITIET MÅ KOMME OG SKYTE MED MASKINGEVÆR
BJØRNEN BLIR SÅ STOR AT MILITÆRET MÅ KOMME OG BOMBE MED FLY
BJØRNEN SPISER ALT SAMMEN
BJØRNEN VOKSER
BJØRNEN SPISER STORTINGET
BJØRNEN VOKSER
INNE I STORTINGET HOLDER JENS STOLTENBERG TALE
ALLE KLAPPER
ALLE KLAPPER SÅ HØYT AT BJØRNEN EKSPLODERER OG BRUCE WILLIS VÅKNER
...

Læs den spændende fortsættelse i laGranada

POESIENS HUS, torsdag

læser jeg op m.m. kl. 20, Gothersgade 89.

onsdag den 1. juni 2011

OPLÆSNING TORSDAG (Nørrebro)

Øverste Kirurgiskes 92. månedsoplæsning, torsdag d. 2. juni, kl. 20, i RUM, Esromgade 15, gården.

GÆSTER:
Kenneth Jensen
Josefine Klougart
Naja Vucina Pedersen
Dy Plambeck

FRA ØK'S EGEN VERDEN:
Thomas Ahrensbøll Hansen
Jens Blendstrup
Louise Harbo

Fri entré.

tirsdag den 24. maj 2011

DU KAN IKKE SE

Du kan ikke se en skid. Du er fri for at se på den væmmelige, ækle skid. Du kan heller ikke lugte den. Du er fri.

Du kan sige nej. Du siger nej til ting du ikke vil. Du siger tit nej. Du er fri.

Mig? Jeg er også blind. Jeg er ja, ja og ja. Jeg kan ikke se mig ned ad ryggen.

søndag den 22. maj 2011

JEG SER INGENTING

Jeg ser ingenting. Jeg har gjort mig helt fri. Jeg ser ingen ting. Jeg er helt blind. Endelig ser jeg.

Mit hoved er en rungende kuppel. Stemmer, trin, ting der falder på gulvet, vildt larmende konkylier. Og det er alt sammen mit, mit. Takket være dig.

Hvem? Du er helt blind. Du går ind i ting. Du bliver kørt over. Jeg elsker lyden af din stok.

Lingg til Glenmøj og Hypgils (gels ålesuse)

Fårlageret zonezono

fredag den 13. maj 2011

ÅRHUS, Stor Fededag

FORHANDLINGSRESULTAT

verden er ikke privat
jeg er ikke hjemme

jeg er en del af dig
når ikke jeg er på lokum

jeg kan betale, kom
vi ordner det på lokummet

mandag den 9. maj 2011

CPH:LITT Torsdag

Huset, Musikcaféen,
3. sal, kl. 21.30-22.45
Øverste Kirurgiske

Thomas
Ahrensbøll
Hansen

Sternberg

Thomas
Krogsbøl

+ gæsteoptrædende

Festivalprogram her

Moderator: Niels Ivar Larsen

Rap fra Nikolaj Zeuthen

Du rocker derudaf.
Du er sej!
Du er rig!
Du glemmer dine venner!
Du tænker kun på din arbejdsgiver!
Du maler et maleri af Per Stig!
Det får du en pris for!
Så er du mere rig!
Så køber du et hus i Argentina!
Så glemmer du dine venner endnu mere!
Og sådan vil det gå i ring og i spiraler!

Flere kassemedarbejdere med dirigenthår!

Flere stilleben-opsatser i frugt og grønt-afdelingen, flere dansende og rockende muzak-dj's, flere dramatiske slagtninger med blodrødt iriserende indvolde der sprøjter ud over køledisken a la Johannes V. Jensen og Bjørn Nørgaard. Jeg syntes lige jeg hørte en IRMA-chef sidde i mit tv og tale om den passionerede medarbejder ... hmm ... han må have haft en fortsat god dag da han fandt på det.

fredag den 6. maj 2011

JAAAAAAAAAAAAAA!!!! 2

Jeg kan simpelthen ikke dy mig for at bringe dette:

"Thomas Krogsbøl er et løsgående digtertalent. I mange år har han været fast kultdigter i digterkollektivet Øverste Kirurgiskes garageoplæsninger. I sine fire digtsamlinger viser han et uforudsigeligt, til tider anarkistisk og klart talentfuldt forfatterskab.
Thomas Krogsbøl skriver, som i den seneste samling "Areola" nogle gange i åndeløst smukke billeder, andre gange i surrealistiske absurde indfald. Eller som i den originale "Umådehold" der bl.a. består af dagbogsnotater fra det fiktive, triste Dusjenberk, mørkt og dystert, men også grotesk morsomt. Han veksler gerne mellem det romantiske og det avantgardistiske i en og samme samling. Fælles for hans digte er en vilje og en gavmildhed, et nærvær af leg og levet liv og et fravær af ironi og tænkte arrangementer. Det er ganske enkelt charmerende, stærkt og helt sit eget."

Det er Kunstfondens begrundelse for at tildele mig det treårige stipendium ... Fuck, hvor er jeg glad! Tak, tak og atter tak ... Og nu må jeg godt sige det! ... Jeg kvajede mig i onsdags med mit glædesudbrud her på bloggen, da fonden helst vil have man tier stille indtil de selv har offentliggjort årets tildelinger. Det er sådan set i orden med mig at vente et par dage, de har jo nogle erfaringer med pressen derinde, det var bare at jeg i min store befippelse simpelthen ikke opfattede alle enkelthederne i brevet selvom jeg læste det flere gange, alt stod som i en tåge, og så kom jeg til at være lidt for hurtig på aftrækkeren ... Og det selvom jeg endda ventede en hel dag med at sige noget ... Suk, også vi rige har vores bekymringer og sorger ... Men altså, JAAAAAAA!!!!

onsdag den 4. maj 2011

OPLÆSNING TORSDAG (stadig nyt sted)

Det var sgu så hyggeligt ude ved de gamle Lab-folk i RUM at Øverste Kirurgiskes 91. månedsoplæsning igen finder sted i gården til Esromgade 15. Torsdag d. 5. maj kl. 20.

GÆSTER:
Kristina Stoltz
Bo hr. Hansen
Irmelin Henriette Carla Prehn

Dans/performance v. Tora Balslev: "Hvorfor jeg aldrig blev digter"

FRA ØK'S EGEN VERDEN:
Thomas Ahrensbøll Hansen
Sternberg
Thomas Krogsbøl

Fri entré

JAAAAAAAAAAAAAA!!!!

Jeg konkurrerer lige et øjeblik med sirenerne der lyder over København i dag ... (forts.)

tirsdag den 19. april 2011

SENESTE FORHANDLING

Jeg skal være hvad jeg siger, så jeg kan sige hvad jeg er. Først når jeg er helt gennemsigtig, får jeg råd til den nye lampe jeg ønsker mig. Jeg ønsker blot at se. Et menneske må have et belysningskoncept. Giv mig et belysningskoncept! Så skal jeg se på dig dagen lang. Lang som den brillestang der skal bære hele glashuset.

fredag den 15. april 2011

NY FORHANDLING

Jeg lægger mig i dine hænder. Når jeg ikke bekymrer mig om mig selv, må du bekymre dig om mig. Idet jeg er så hengiven, har jeg brug for coaching, og jeg er fuld af tillid til at du leverer det aftalte, så jeg kan komme videre. Og idet jeg i mit fravær også er dig, er du således tvunget til at motivere mig og bære mig frem til næste runde på en indre bølge i udvikling, altid i udvikling, fuld af lykke, rummelighed og parathed. Jeg er en strandbred, nej, jeg er noget der løftes op på bølgen. Jeg forandrer mig, og jeg vil ikke vide noget om det. Jeg går videre, videre ind i dig.

tirsdag den 12. april 2011

FORHANDLING

Jeg ønsker at købe en ting fuld af indre kvalitet. Jeg betaler gerne ekstra for hengivelse. Den der fremstiller varen, må ikke bekymre sig om sit eget, men bør være fuldstændig uden for sig selv i hengivelse til at fremstille produktet. Man kan lægge en kæmpestor lort af guld, men jeg vil ikke vide af den når ikke den der fremstiller den, dermed har lagt sig selv hundred procent. Hvis ikke lorten på en måde også er tarmen. Det er ikke et spørgsmål om hvad den der fremstiller produktet, selv vil. Produktet er først rent når den der fremstiller det, helt forglemmer sig selv.

VED VEJEN

mandag den 11. april 2011

Diagnosticering

Læsning er en asocial ting, sluttede jeg forleden et indlæg. Det er næsten snyd bare at lade den stå der uden mindst et par uddybende bemærkninger til at stille ved siden af ... Læsning er forbrug på mere end et plan. Det er selvfølgelig et forbrug af bøger og blade som genstande. Men læseren forbruger også sig selv under læsningen. Spejler sig i det læste, holder sig selv op imod det og placerer sig selv i forhold til det i overensstemmelse med visse territoriale tommelfingerregler. Altså, det er en form for selvabsorption der kræver en ydre genstand, bogen, teksten, for at kunne aktualiseres ... Noget lignende lader sig naturligvis sige om al mulig anden slags kunst og underholdning, men læsning er særlig asocialt idet man under læsningen jo sidder for sig selv ... Sidder man for eksempel og læser i toget, udstråler man tydeligt at man ikke gider konversere med ham i sædet ved siden af, selvom han måske har noget at sige om vejrsituationen og jernbanevæsenets tilstand i Østjylland og meget mere. Man bliver ikke nødvendigvis et rart menneske af at læse mange bøger.

ER udkommet



Joe Hill: Horn. People's Press 2011 (orig. 2009). I min oversættelse. Gotisk-humoristisk gyser.

onsdag den 6. april 2011

Sammenstød

Metroexpress i dag: Hella Joof udtaler VIGTIGT AT LAVE SJOV MED TOSSERNE. Ved siden af overskriften MOBBEOFRE SKAL HAVE LETTERE VED AT FØRE SAGER.

mandag den 4. april 2011

OPLÆSNING TORSDAG (nyt sted)

Øverste Kirurgiskes 90. månedsoplæsning torsdag d. 7. april, kl. 20, finder undtagelsesvist sted i RUM, Esromgade 15, gården, Nørrebro. Til maj og resten af året er vi tilbage i Warehouse 9, men denne gang må vi vige pladsen for en længst aftalt forestilling.

GÆSTER:
Lars Frost
Eva Tind Kristensen
Mads Mygind
Christoffer Gertz Bech

FRA ØK'S EGEN VERDEN:
Louise Harbo
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

Fri entré, lækkert fadøl. Og som en ny service: Her er en lille film om hvad man gør når man står foran porten til nr. 15

onsdag den 30. marts 2011

Evighedsmaskinen


Bauhaus: Bela Lugosi's Dead, Small Wonder Records 1979

Måske forestiller billedet af den derangerede Dracula på bagsiden af Seriemagasinet Solohæfte nr. 4 i virkeligheden Bela Lugosi og altså Dracula, der jo ikke eksisterer, pr. stedfortræder. Bela Lugosi, skuespilleren der skulle have identificeret sig så meget med rollen som Dracula i tredivernes filmatiseringer, at han angiveligt sov i en kiste derhjemme (et rygte viderebragt af Dan Turèll i Alverdens Vampyrer (Borgen 1978)). Det hjalp imidlertid ikke stakkes Bela Lugosi. Han måtte samme vej som alle andre, og det er om hans død at den ovenfor afbildede debutsingle med Bauhaus drejer sig ... Vi bevæger os rundt i populærkulturens labyrinter ... Bauhaus lyder fuldstændig som Bauhaus fra første øjeblik. Det er en flyvefærdig gruppe der træder frem her med denne over ni minutter lange skæring om en frikadellevampyrs død. Nummeret er uden overdubs, det er optaget ud i ét, så at sige live i studiet ... Det lyder pissegodt. Man bliver helt forelsket i døden ... Vi bevæger os rundt i populærkulturens labyrinter ... Bauhaus er det selvsamme, topteatralske gothrock-band der giver et nummer i filmen Hunger hvor Catherine Deneuve og David Bowie spiller et uhyggeligt vampyrpar. Eller det vil sige, Catherine er faktisk mere hårdnakket end David, viser det sig. David har knap været andet end hendes gigolo, og da han bliver træt og visner bort, må hun på jagt efter nyt, ungt kød. For hun holder aldrig op ... Sådan cirka, jeg er sjældent særlig koncentreret når jeg ser fjernsyn, hvilket man vil vide hvis man har læst min første bog ... Filmen har en vagt usædvanlig vinkel på vampyrismen idet den i flere scener tydeligt viser hvor dræbende kedsommelig og ørkesløs tilværelsen som udød kan være. Der er isnende koldt hjemme hos Catherine ... Okay, hun får så noget op at køre med Susan Sharandon til sidst, og vi overværer et par 'lesbiske' scener ... Men hvad så på næste søndag? Og næste igen? Mere sidde og stirre på hinanden i stuen ... Det er fandme noget underligt noget at sende i fjernsynet ...

tirsdag den 29. marts 2011

JEG HAR SET LÆNGE

Jeg har set længe på tingene. Så så jeg på lyset der viste mig tingene.

Så blændedes jeg og så mindre. Så lukkede jeg øjnene. Og indså.

Det var nok. Jeg vendte hjem til mørket. Atter omhyggelig med mit omrids.

JEG HAR BEVÆGET MIG

Jeg har bevæget mig ved bordet. Jeg rakte armen frem og tog. Mit.

Skyggen røber min gestalt. Der er kinetik i min drink. Dyslektisk saft.

Jeg læser ikke bordet, jeg synker sammen over det. Mæt af strategi.

JEG HAR GESTALTET

Jeg har gestaltet mig i lyset. Mit serum spredes over marker og grøfter.

Så slangebid er sjældne. Og dit hus er fuldt. Ryd det store bord.

Bordet dækket med huset i lys. Med serum under støvlerne i entréen.

søndag den 27. marts 2011

Domesticering 2



Jeg var ikke en skid bange. Jeg slugte alt hvad jeg kunne finde af horrortegneserier på en ret ufølsom måde. Det foregik på samlebånd. Mens jeg spiste cornflakes, mens jeg sad på lokum eller mens hvad som helst. Når det skulle være intenst, kravlede jeg op i et træ ude i haven og fandt en af de gode grene at sidde på og læse. Blev det for ubekvemt, kunne jeg kravle videre over på taget af huset hvor man sad udmærket op ad skorstenen og læste når det ikke var for varmt, så tagpappen kogte op og blev klistret. Heroppe kunne jeg være i fred. Læsning er i grunden en ret asocial ting.

(forts.)

JEG ER SKYERNE

Jeg er skyerne, og jeg svæver, svæver. Dunede og oppe.

Henne over himlen. Ikke bjælker i øjnene. En tot i mundvigen.

På jorden spejles jeg i sovsen og søerne. Jeg ligner. Uden en lyd.

JEG ER EN BRÆKKET ARM

Jeg er en brækket arm på langs. Vejen er lang. En gren.

Flækket og uden form som hånd. Slap i mindet om en stilk.

Begyndelsen på en krop. I højre eller venstre side.

fredag den 25. marts 2011

JEG ER MUREN

Jeg er muren og dens system af blødende sten. Du må gå udenom.

For at komme ind. Men det er allerede forbi. Det var kun nu.

Muren skar dig over som en by efter en krig. Jeg stod i regnvejr.

torsdag den 24. marts 2011

Domesticering



Der var også en bagside, og allerede den er problematisk. Eller man kan sige at den rejser nogle spørgsmål. Uhyggen er bestemt til at overskue her. Dracula virker ærlig talt lidt komposteret. Eller dekomponeret, desavoueret, derangeret, desorganiseret. Som gjort til kompot af et komplot. Kaput!

Bedstefar tager sig simpelthen en lur i sin kiste mens jeg drikker cacao og læser bladet om alt det han engang begik. Ikke u-hyggeligt, faktisk. Han har stadig sit skoleslips på, og hans ene øje er blevet lidt dovent, så det hvide vender ud. Der er en uvant troskyldighed over Dracula i dette billede. Han stirrer opad med det øje som stadig er vågent, som så han op mod den klare himmel han ikke har set i hundredvis af år. Hænderne er lagt over brystet i en gestus der udtrykker inderlighed. Dracula er afbildet med den uskyld der pludselig kan komme over en hvidhåret og træt, gammel mand.

Han er svækket. Han får ikke jomfrublod nok og skrumper ind til en blød, lodden valnød. Noget er blevet amputeret. Han har det ikke mere. Hans initiativ er opbrugt. Han er ikke længere farlig, men fuldstændig under min tolvårige kontrol. Og imens drikker jeg cacao. Min mormor forkælede mig.

(forts. )

onsdag den 23. marts 2011

Præmaturt ejakulationsnyt



Et fantastisk billede. Hvilket liv! Hvilken død! Masser af alt det gode. Sex og vold, men på sådan en mere distingveret vampyrmåde. Og en sært dragende stemning af søgrøn uhygge som på bunden af et indhavs stillestående brakvand. Hugtandscharme så det basker. Hvilke underlige fisk lever og spræller mon på bunden af dette hav? Svømmer rundt mellem de ungarnske ordvækster der løber under det hele som en uforståelig undertekst? Det blad blev jeg simpelthen nødt til at købe i min præpubertære, tolvårige tilstand. Det var endda antikvarisk og derfor billigt. Én krone, står der. Så lidt for al denne herlighed.

Min mormor havde lige givet mig en halvtredser, og med sikre, søvngængeragtige skridt styrede jeg ned mod den fra tidligere ferier velkendte lille butik ved havnen i Nyborg, hvor en venlig dame solgte brugte bøger og blade til rimelige priser. Mest blade, tror jeg, af enhver slags. Og der fandtes mange slags blade dengang i halvfjerdserne. Men jeg interesserede mig altså for tegneserierne ... Nå ja, faktisk købte jeg Bræen af Johannes V. Jensen dernede. Også noget for raske drenge. For otte kroner. Litteraturen værdsattes alligevel højere i Nyborg på den tid.

Imidlertid kunne mit nyerhvervede Draculablad ikke undgå at blive en skuffelse. Jeg havde prøvet det så ofte før. Hele tingen kulminerede allerede på omslaget. Ligesom en indholdsfortegnelse nogle gange kan lyde bedre end resten af bogen. Hovedretten i bladet viste sig at være en luntetravende og meget trofast genfortælling af Bram Stoker's roman, en klassikergengivelse i stil med dem der bragtes i det nu for længst hedengangne Illustrerede Klassikere, en publikation af amerikansk oprindelse der op igennem tresserne og halvfjerdserne nåede at luntetrave sig igennem næsten 300 numre (nogle af dem endda dobbeltnumre!). Et meget velmenende og pædagogisk projekt, men sært hjælpeløst i forhold til tegneseriemediet (og en genre der senere blev meget morsomt parodieret i Rune T. Kiddes Litterærlige Klassikere).

Suk, endnu en omgang kaninknepperi. Et par minutters begejstring fulgt af en tomhed der allerede dengang lurede på mig om ethvert gadehjørne. Ikke nogen langstrakt, ekstatisk nydelse af et hidtil uset rædsels- og begærvækkende indhold. Ikke nogen indvielse i dybere søbunds-sammenhænge ... Men alligevel, hvilke øjeblikke af fryd! Hvor herligt var det ikke at fremdrage det sjældne Solohæfte nr. 4 fra de støvede bunker i den lille butik. Jeg følte mig som en Indiana Jones. Hvordan kunne nogen få det over sit hjerte at skille sig af med en kostelig skat som denne? At lade dette storslåede, gyldne løfte glide sig af hænde for et par usle håndører? Jeg var fuld af undren, men også af glæde og taknemmelighed. Jeg havde ledt efter det nummer længe!

(forts.)

JEG HAR HAFT SMERTER

Jeg har haft smerter, det gjorde ondt. Kramper, besvimelser, kolik.

Jeg har lusket krattet op af jorden. Du ser mig ikke. Du ved ikke.

Jeg er et fantom af indviklet ømhed i uklart definerede lemmer.

VÆGGEN HAR SLÅET SIG

tirsdag den 22. marts 2011

JEG HAR GIVET DIG TID

Jeg har givet dig tid du kunne bruge på ingenting. Og det fortsætter.

Buskadset varer længe. Det føles ru mod tungen. Et lodret løfte om liv.

Hvis du spiser buskadset, forstår du det på en anden måde. Først nu.

mandag den 21. marts 2011

JEG HAR DRØMT ET BUSKADS

Jeg har drømt et buskads til dig. Det er et tæt buskads.

Jeg ville aldrig have drømt et tyndt buskads til dig. Ikke i den tykke nat.

Inde i buskadset finder du det hele. Du bliver fed om tungen.