over dit skæg og dine snabelsko
og fletninger og ledninger
og lysmasterne på stien
der fører til Ullamosen.
Jeg er Allan, jeg er den.
Hver dag slår jeg mig selv
i hovedet med en sten.
Der er mange sten
her hvor jeg bor.
Min hjerneskal kunne
ligne en af dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar