Litteratur begår dialog. Men den finder sted på et mærkeligt bagvendt vilkår idet mange forfattere er forfattere fordi de har en forkærlighed for at holde monologer. Og det gør jeg så. Min blog er en forholdsvis rygvendt en af slagsen. Misforstå mig ikke, jeg er glad for kommentarer og deltagelse, men hvis det var dialog jeg søgte, oprettede jeg vel en facebook-profil i stedet for at lave det her. Bloggen er mit af samfundet molestrerede og af intertekstualitet gennemtrawlede subjekt der forvandles til objekt for øjnene af læseren. Og som medfører min egen relative befrielse idet jeg nu kan operere med op til flere identiteter ... hæ-hæ ... Og læseren kan herefter gøre hvad vedkommende vil med objektet da vi befinder os i en fremmedgjort situation over for hinanden.
tirsdag den 11. oktober 2011
Min blog
er en kamp og en blog og en slags hjemmeside. Jeg reklamerer ganske uhæmmet og markskrigerisk for mine bøger, oversættelser og oplæsninger. Det skyldes delvist et ønske om at dokumentere, men på den anden side lader det sig ikke ignorere at jeg er vokset op med kapitalisme. Jeg driver en slags virksomhed. Og enhver virksomhed har en hjemmeside. Men jeg forstår måske ordet 'virksomhed' på en lidt off måde, idet jeg først og fremmest 'virker som (om)'. Noget. Og sådan kan man sige at jeg overtager en samfunds-specifik form og udhuler den for at fylde den med noget andet. Jeg opfatter altså ikke hjemmeside-delen som noget der er så forfærdeligt meget anderledes end blog-delen af dette site, da al information tenderer mod at indlejres i en generel tilstand af fiktion. Ligesom i TV-avisen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Facebook kan være ganske givende :)
Send en kommentar