Mit hoved er en rungende kuppel. Stemmer, trin, ting der falder på gulvet, vildt larmende konkylier. Og det er alt sammen mit, mit. Takket være dig.
Hvem? Du er helt blind. Du går ind i ting. Du bliver kørt over. Jeg elsker lyden af din stok.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar