Diagnosticering

Læsning er en asocial ting, sluttede jeg forleden et indlæg. Det er næsten snyd bare at lade den stå der uden mindst et par uddybende bemærkninger til at stille ved siden af ... Læsning er forbrug på mere end et plan. Det er selvfølgelig et forbrug af bøger og blade som genstande. Men læseren forbruger også sig selv under læsningen. Spejler sig i det læste, holder sig selv op imod det og placerer sig selv i forhold til det i overensstemmelse med visse territoriale tommelfingerregler. Altså, det er en form for selvabsorption der kræver en ydre genstand, bogen, teksten, for at kunne aktualiseres ... Noget lignende lader sig naturligvis sige om al mulig anden slags kunst og underholdning, men læsning er særlig asocialt idet man under læsningen jo sidder for sig selv ... Sidder man for eksempel og læser i toget, udstråler man tydeligt at man ikke gider konversere med ham i sædet ved siden af, selvom han måske har noget at sige om vejrsituationen og jernbanevæsenets tilstand i Østjylland og meget mere. Man bliver ikke nødvendigvis et rart menneske af at læse mange bøger.