onsdag den 30. september 2009

Digtet rundt på 80 dage

Det varer normalt ikke så længe. Men i dag er ham der plejer at koble vognene fra hinanden, ikke mødt på arbejde.

Digtet i det provencalske landkøkken

Digtet anvender mange friske, grønne krydderurter for at kunne rotere. Digtet er bange for at få cancer og angriber sorte, tyste tentakler med tunge rodfrugter. Med en varmere, rigere jord skal jorden bekæmpes. Det samme vil sejre over det samme når de mødes på tungen. Jeg har det lige

tirsdag den 29. september 2009

OPLÆSNING torsdag


ØK, den/det månedlige #78, på torsdag d. 1. oktober, kl. 20, gratis entré. Enghavevej 82, gården (lige ved Enghave Station)(vi er nok i forhuset igen denne gang, se efter evt. skiltning og små flokke af rygende mennesker/andre)

PROGRAM (cirka):
Lars-Emil Woetmann
Vagn Steen
Amalie Smith
Anette Højlund
Niels Henrik Svarre Nielsen
Thomas Krogsbøl
Sternberg

Digtet tyve år efter

Nu ... nu ... u ... NU!!! ...nU ... nnnn ... n ... nununununununun ... ( ) ... her?

fredag den 25. september 2009

Digtet på opdagelse i myretuen

Der er post fra Moderen. Grannåle gør en forskel nu.

ER udkommet


Gåsehud Horrorland #6: Mumier til middag af R.L. Stine. I min oversættelse. Titlen har en dobbelt betydning man eventuelt kan bide mærke i. Men det var dejligt at få muligheden for at forene min interesse for egyptologi med oversættelsesarbejdet, selv om slutningen er lidt ulækker.

søndag den 20. september 2009

Digtet og den usynlige mand

Man kan ikke se ham, det er derfor han er usynlig. Men pyt med det, en fra eller til, tænker Digtet, jeg har også engang været usynlig. Før jeg blev skrevet. Det er ikke noget at være ked af. Tænk blot på de mange betydningsfulde ting der heller ikke er synlige: Elektricitet, sexfantasier, Heisenbergs usikkerhedsprincip, duften af blomster og andre vellugtende essenser. Du er en mand der er blevet lidt mere ligesom luften og kan ruske i mindre træer, så folk tror det blæser. Jeg kan næsten ånde dig.

torsdag den 17. september 2009

Digtet i Draculas borg

Digtet vil gerne lære at kravle på murene, så det rejser til Transsylvanien og ændrer sin døgnrytme. Natten er det stof som Draculas kappe er vævet af, og sammen med slangens bevægelser, hvorfra kappen låner modellen for sin bølgende blafren, udgør den en væsentlig del af hans beklædning. Udklædning, faktisk. Digtet anlægger også en moustache der kræver omhyggelig pleje og en bestemt slags saks. Men Dracula er hos tandlægen da det ankommer.

onsdag den 16. september 2009

Digtet og smuglerne

Det kommer ude fra havet, det er en særlig slags havting som ikke er landting, men som skal gemmes i huler, usynlige for landet selv i dets egen bug, og holdes hemmelige så de desto nemmere kan spredes ud over den intetanende tørhed som et lag gødning, på samme måde som Digtet hver morgen bladrer lidt i avisen, en mild kriminalitet der er ulovlig, det er jeg nødt til at gøre opmærksom på, og som interesserer Digtet.

tirsdag den 15. september 2009

Oplæsning på lørdag


Digtet på den øde ø

Digtet sidder under en palme og lader sandet løbe gennem fingrene. Støv blander sig med sand. Palmer blander sig med mælkebøtter. Øer blander sig med kontinenter. Fisk blander sig med øreringe. Digtet erigerer en form for kvalificeret sand. Man kunne også sige mønstret bark der strutter. En ægtefælde for Digtets partner.

mandag den 14. september 2009

Digtet på rejse til jordens indre

Det kæmpestore, underjordiske grottekompleks med de sylede drypsten og fælt stinkende gasarter er et af de steder hvor Digtet kan få luft under mølvingerne. En eller anden har efterladt en hakke og en lysende hjelm, muligvis en dværg har forgjort sig, men Digtet trives blandt disse spændende aflejringer. Her må man spise alle de sten man vil. Og vådt er her også.

søndag den 13. september 2009

Digtet på månen

Digtet påstår at det var på månen i går, og ingen bliver vrede over det. Det er en god dag i dag. Så Digtet fremturer og vil være et krater i sproget, antydningen af en eksplosion som ikke vælter nogen, eftersom månen mangler atmosfære. Men jeg kan se at Digtet ånder!

tirsdag den 8. september 2009

Tamilsager HER!


SLUT MED POP UP-REKLAMER

Hæ! Jeg fik dem!

Digtet i forstaden

Digtet er former der hele tiden kører forbi i godstog. DIGTE står der på siden af vognene. Så ved man hvad det er. Bagefter kommer tankvognene og kreaturvognene og vogne med bunker af brædder som skal bruges til at forlænge verden med et andet sted.

tirsdag den 1. september 2009

DEN SIDSTE HAL torsdag


d. 3. september, Enghavevej 82, kl. 20: Øverste Kirurgiskes månedsoplæsning #77

Program:

MAJA LEE LANGVAD

HARALD VOETMANN læser af SATYRICON

CARSTEN BOE

TINE BRUUN

JENS BLENDSTRUP

THOMAS KROGSBØL

Mere på vej. Gratis entré. Kolde dåseøl.