søndag den 20. september 2009
Digtet og den usynlige mand
Man kan ikke se ham, det er derfor han er usynlig. Men pyt med det, en fra eller til, tænker Digtet, jeg har også engang været usynlig. Før jeg blev skrevet. Det er ikke noget at være ked af. Tænk blot på de mange betydningsfulde ting der heller ikke er synlige: Elektricitet, sexfantasier, Heisenbergs usikkerhedsprincip, duften af blomster og andre vellugtende essenser. Du er en mand der er blevet lidt mere ligesom luften og kan ruske i mindre træer, så folk tror det blæser. Jeg kan næsten ånde dig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar