Eksempel 23 (layout)

Kunne det på en måde ikke være ... smukt at lave en bog der begynder med side 0, ligesom man har en hvid farveblyant i et sæt farveblyanter, og man skal tegne på et stykke hvidt papir?

Det kan man da se

Asnæs Station, lørdag eftermiddag.

Hændelse 12

Men det der er sket, eller som skal til at ske, vil det ændre noget? Jeg garanterer at det vil få bladene til at falde af træerne snart. Jeg garanterer for at der vil blive blæst og rusk, og for at ruderne vil blafre. Hvilket bringer mig tilbage til øjnene og deres forhold til fx horisonten. Man kan anskue horisonten som et slags tandsæt, pludselig et gyldent glimt eller en splint der er brækket af siden sidst. Og øjnene putter sig i deres huler hvor de foretager sig ting som vi slet ikke kan se.

Hændelse 11

Andre gange er det en latter der blokerer alle afløb, og bare hele tiden bliver større og større indtil det begynder at gøre ondt i lungerne, og man finder sig selv i færd med at lede efter sin egen indre hvide flisevæg som stadig må være et sted herinde.

Hændelse 10

Faktisk er jeg fyldt til randen af tårer, men tårerne minder efterhånden mere om pipetter med saltvand man får overrakt på et øjenhospital. End de minder om tårer.

Daywalker, Let Go

Teksten til Christian Schmidt-Rasmussens udgivelse, Daywalker, giv slip er her på engelsk. I min oversættelse såmænd. Billedet ovenover stammer fra bogen og er et udsnit af en temmelig stor collage ved navn Kinderæg (et universelt sprog). Som ikke var med på udstilingen for nylig, men til gengæld spiller en rolle i teksten.

Hændelse 9

Men for at vende tilbage til det der er sket, eller snart skal til at ske, så må man sige det er højst beklageligt. Men på en måde også glædeligt. Jeg har underrettet kongehuset.

Hændelse 8

Hvis jeg skrev om ingenting, ville der ingenting stå. Jeg skriver kun noget der ligner.

Virkelighed under lup 3

Men for at vende tilbage til Henri Michaux-citatet fra før: Det implicerer en fanatisk grad af realisme, denne forestilling om at kunne gengive nøjagtig hvad der sker i løbet af et mescalin-trip. Men ikke en hvilken som helst slags realisme. Set udefra sker der nemlig intet her. En mand sidder ved kaminen i en stol med et tæppe over sig, måske mumler han lidt for sig selv engang imellem, måske savler han en smule uden selv at bemærke det. Engang imellem bladrer han i en bog med billeder. Eller det vil sige, han stirrer meget længe på den samme side i bogen. På et tidspunkt prøver han måske at skrive noget på et stykke papir, men man kan ikke læse hvad der står, bogstaverne kommer helt ud af form og bliver til lange, slyngede figurer, underlige dyr der kravler hen over arket. Næsten al action foregår udelukkende inde i hans hoved. Det er altså en slags indvendig realisme her er tale om, en fænomenologisk realisme kunne man eventuelt også kalde den hvis ikke det var så svært at udtale. Det er selve måden at opfatte virkeligheden på der undersøges. Hvad foregår der derinde? Hvilke processer sættes i gang når impulserne rammer en? Og faktisk også en mikrorealisme. Virkeligheden, den ydre såvel som den indre, kan deles op i uendeligt mange bidder (op til 50 onomatopoietika pr. halve sekund!), ligesom den vej Achilleus skulle tilbagelægge da han løb om kap med skildpadden og ikke kunne vinde. Så nu er det jeg spørger: Realisme, hvad skal det egentlig sige? Hvorledes indføre en begrænsning uden at det bliver u-realistisk? Og nu er det jeg siger: Jeg føler at alt hvad jeg nogen sinde har skrevet, er umådeligt realistisk.

Hændelse 7

Det er arrogant at hævde der ikke er sket noget endnu. Alle disse indtryk.

PARTYTIME

Lørdag aften.

NY BLOG

Claus Ejner går til den

Hændelse 6

Der er ikke sket noget. Endnu.
Gad vide hvad de andre laver?

Hændelse 5

Når jeg betragter hændelsen, kan jeg lige nu kun få øje på ligheder. Senere vil det mest være forskelle der falder i øjnene. Lidt som at stå og glo på et rågeæg og så æde det.

ORANGE

Sankthansaften på Nokken

MODETIPS

En T-shirt hedder en T-shirt fordi den ligner et ’T’. Hvorfor så fx ikke en W-bh (en lidt vovet model)? Eller en b-shirt til folk med ølmave? Eller en d-kjole til folk med fremspringende bagdele som man kan stille sit drinkglas på? Eller en i-dragt bestående af en ankellang, ærmeløs, utaljeret kjole med tilhørende badehætte i samme farve (af en eller anden grund forestiller jeg mig at den skal være gul)? Sådan kunne man blive ved, og til sidst ville man kunne sy sig en garderobe der samtidig var en afbildning af ens yndlingshaiku!

Møstings Hus, lørdag

I forbindelse med Kopenhagen Contemporary er der performance og oplæsning med Claus Ejner, samt oplæsning ved billedkunstner og digter Louise Harbo og digterne Sternberg og Thomas Krogsbøl.

Arrangementet finder sted lørdag d. 4. september, kl. 14-16, i Møstings Hus, der p.t. viser Claus Ejners udstilling "Vrøvlets polemik".

Andebakesti 5, Frederiksberg

Vedvarende ankomst, blivende afgang

jeg lever hele tiden, jeg lever aldrig
jeg har blå øjne, jeg har røde øjne
jeg er en brødrister, jeg er en vinduesvisker
jeg er en hængeasparges, jeg er en undulat
jeg er en giraf, jeg er et poppeltræ
jeg er en lille sten, jeg er to små sten
jeg er mellem stenene, jeg er tværs igennem giraffen