Patrick Cowley: Mind Warp, Megatone Records 1982. Det var ham der lavede det næsten tyve minutter lange remix af Donna Summers "I Feel Love". Første gang jeg hørte det, var hjemme hos en af diskerpigerne fra min klasse. Hun boede i nærheden af skolen, og jeg gik tit med hende hjem for at drikke te og sludre - og for at hun kunne skrive af fra mine opgaver eftersom det hektiske discoliv ikke levnede hende meget tid til lektier. Og så spillede hun det der laaange Donna Summer-nummer. På et tidspunkt under afspilningen tabte hun blyanten på gulvet og måtte kravle ind under bordet for at samle den op. Og så gav hun sig guddødemig til at lege hund nede på gulvet i sine stramme satinbukser. Det skulle de der sure flipperpiger jeg kendte dengang, bare have set! (Jeg fortalte aldrig til nogen at jeg hang ud med hende, det var altid sådan noget underligt lusk med ligesom lidt tilfældigt at blive stående indtil alle var gået, situationen var ligeså pinlig for hende som for mig) (Og der var ikke noget erotisk i vores forhold. Jeg var stadig jomfru. Det var hun ikke! Men jeg fik ting at vide om de betydeligt ældre mænd hun ind imellem gjorde vanvittige af begær. Bl.a. en af vores lærere). Hun er desværre død nu. Men hun var skidesjov, og hun brokkede sig aldrig over noget med kunstfonden selvom hun brugte meget makeup og gik i højhælede sko. Suk. Men pladen her er fed! Italodisco når det er bedst. Desværre døde Patrick Cowley umiddelbart efter at have lavet albummet. Disco er livsfarligt, folk aner ikke hvor farligt det er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar