Oplæsning TORSDAG, nyt NYT sted

Øverste Kirurgiskes 95. månedsoplæsning foregår i MAYHEM, Ragnhildgade 1, torsdag d. 3. november, kl. 20.

PROGRAM:

Bjørn Rasmussen

Rasmus Lund

Joachim Aa. Sørensen

Marie Melchiorsen

Mads og Nillers Snakkeband (2/3 af Je M'Appelle Mads)

Thomas Ahrensbøll Hansen

Thomas Krogsbøl

Jens Blendstrup

Sternberg

Bar, fri entré. Oplæsningen begynder 20.30

ALLAN ER BARE RUND

Det er mig der har tromlet

Amager flad på vejen

ud til min tandlæge.

Ved min rundhed

har jeg skabt

landingsbanen.

Vær beredte.

ALLAN ER STJERNERNE

Jeg er brændende prikker

jeg er spredt, mine billeder

ligner ikke, jeg er spildt

og alligevel over det hele.

Jeg er Allan, jeg er kuplet

min hat er uigennemtrængelig

taget over mit skideskur er

et non-stop atomangreb

og jeg står bare her

bag hækken og lurer.

ALLAN ER MELANKOLI

Jeg er et træ, en glemt vante

tynd som et plasticregnslag

før en festival eller et orgie

tynd som filodej om verdens

mest dybfrosne spinat og en

ged på en skåret tallerken.

Træet som er mig er frønnet

med mos på barken og det

regner. Jeg bliver mineralsk

og tung om rødderne og står

ligesom lammet til jorden

idet jeg tømmes og kortslutter.

Jeg er Allan, jeg gider ikke.

ALLAN ER MÅNEN 2

Jeg har feber og er bleg

som en gammel gyserfilm

om pest, rotter og vampyrer

om assyriske sumpdjævle

og om en der hedder Claus

fra Kalundborg, i Midgård.

Jeg er Allan, min feber

er sublim og mit snot enormt

og grønt med meget af den

sammenhængskraft du savner

i mine medborgeres øjne og

i min midlertidige følsomhed.

ALLAN ER MÅDEN

Jeg er Allan, jeg er et system

med ledninger og overvågning.

Jeg er en kedelig sorthvid film

om folk der går ind og ud

ad døre for at møde døden.

Så hvorfor bliver de ikke

bare siddende her sammen

med mig på denne side

af døden? Den højre eller

den venstre? Den her!

ALLAN ER MÅNEN

Idet du mærker hårene

rejse sig i nakken og

farer sammen med et gisp

spærrer du øjnene op

ved synet af den hvide

skikkelse bag gardinet

og mærker en stille rislende

kilde i natten ned ad ryggen

idet du står foran figuren

af gips der alligevel ikke

slår dig ordentligt ihjel.

Jeg er Allan, jeg er flink.

ALLAN ER SOLEN

Jeg er kuglegrillen, jeg

sveder som en gris.

Jeg er ham med den

brændende hud og

det runde helvede.

Mit salte rustne blod

svier og jeg er en

stor dansende prik

for øjnene af mig selv

i spejlets kogende vand.

Jeg er en stor dansende

pik for øjnene af alverden

i kornets oprejste hav

i stenens gnistren

i øjnenes glans.

ALLAN ER JORDEN

Jeg er stor, jeg er fyldt

der er meget af mig

i rummets måde at være på.

Jeg er tæt, jeg er total

og glad for at bo komplet

i nærhed af Ullamosen.

Jeg holder godt fast

i de mudrede fletninger

der når hende til jorden.

En temmelig obskur plade

er den her, IAOTF No 6, med CAC. CAC er Sort Sol-trommeslageren Tomas Ortved Larsens sideprojekt Cyklon AntiCyklon. Men på denne privatudgivne LP fra 1986 har han gæster med som malerne Claus Carstensen og Peter Bonde. Der bliver spasset pænt igennem på den onde firsermåde i numre som God's Skull og Once I Drowned a Young Boy. Sådan apropos Flannery O'Connor. Ret fedt, faktisk.

ALLAN I ALLE RETNINGER

Jeg er Allan, jeg er stor

jeg har engang set en hvalros

med syv meter lange knurhår.

De var lange, og jeg var stor.

Og høj, hævet som et hvedebrød

der er et helt land

og en slags knogle indeni

på stor jorddybde.

ALLAN GØR TING

Engang fik jeg en mariehøne der så død ud

til at rejse sig og gå videre, jeg er Allan.

Engang fandt jeg en femhundredkroneseddel på gaden.

Den var blå, tror jeg, jeg beholdt den ikke så længe.

Engang tænkte jeg at alt hvad der er godt

begynder med A: Andesteg, alkaloid, alkohol, alrum

andesteg, alkaloid, alkohol, alrum.

ALLAN ER VEJEN

Jeg er Allan

jeg bor i en hule

og sover med en kaktus over mig.

Jeg har en billig tandlæge

ude på Amager.

På Allansvej.

En del af mønsteret 2

Vi tager lige et billede af Gonjasufi nu vi er i gang. Kunne have været skarpere, men posituren er god.

ALLAN ER SUVERÆN

Engang stillede jeg syv køer op på et tag.

Så spurgte de Allan: Hvorfor gør du det?

Og Allan svarede: For at I skulle spørge Allan og finde svar.

Så spurgte de: Jamen, hvad er svaret så, Allan?

Og jeg sagde: Det ved jeg sgu da ikke, jeg er Allan!

JEG ER ALLAN

Jeg er Allan

jeg er stor.

Jeg er også lille.

Så kalder de mig

Allanmus.

Min blog 2

Jeg har dog ikke opgivet bogformatet. D. 18. november udkommer digtsamlingen JEG ER FLUEN på Kronstork (der i øvrigt har flere nye bøger i støbeskeen).

En del af mønsteret

Herren med mikrofonen i baggrunden er Gonjasufi der gav koncert i Enghaveparken til sidste års Strømfestival.

Min blog

er en kamp og en blog og en slags hjemmeside. Jeg reklamerer ganske uhæmmet og markskrigerisk for mine bøger, oversættelser og oplæsninger. Det skyldes delvist et ønske om at dokumentere, men på den anden side lader det sig ikke ignorere at jeg er vokset op med kapitalisme. Jeg driver en slags virksomhed. Og enhver virksomhed har en hjemmeside. Men jeg forstår måske ordet 'virksomhed' på en lidt off måde, idet jeg først og fremmest 'virker som (om)'. Noget. Og sådan kan man sige at jeg overtager en samfunds-specifik form og udhuler den for at fylde den med noget andet. Jeg opfatter altså ikke hjemmeside-delen som noget der er så forfærdeligt meget anderledes end blog-delen af dette site, da al information tenderer mod at indlejres i en generel tilstand af fiktion. Ligesom i TV-avisen.

Litteratur begår dialog. Men den finder sted på et mærkeligt bagvendt vilkår idet mange forfattere er forfattere fordi de har en forkærlighed for at holde monologer. Og det gør jeg så. Min blog er en forholdsvis rygvendt en af slagsen. Misforstå mig ikke, jeg er glad for kommentarer og deltagelse, men hvis det var dialog jeg søgte, oprettede jeg vel en facebook-profil i stedet for at lave det her. Bloggen er mit af samfundet molestrerede og af intertekstualitet gennemtrawlede subjekt der forvandles til objekt for øjnene af læseren. Og som medfører min egen relative befrielse idet jeg nu kan operere med op til flere identiteter ... hæ-hæ ... Og læseren kan herefter gøre hvad vedkommende vil med objektet da vi befinder os i en fremmedgjort situation over for hinanden.

Blogdahl

har mere om blogs som denne her, og om andre blogs der er som dem. Vi er litterære felter. ZZzzzzUUUmmm, drrrrrrUUUmmm. Som kun er relativt autonome eftersom vi eksisterer i kraft af hinanden. Fair nok, sådan set. Så vidt jeg kan se ... hmmm ... Skulle måske læse Anne-Marie Mais bog.

OPSUMMERING

Til kaffen i dag har jeg en Aphex Twin-maske med Helle Thornings øjne. Et ultrakort resumé af det sidste par måneders begivenheder.

OPDATERING

jeg hedder Thomas

jeg hedder ikke Thomas

jeg hedder Thomas

jeg hedder ikke Thomas

jeg blinker ikke med øjnene

jeg blinker med øjnene

jeg ser dig i ansigtet

jeg ser væk fra dit ansigt

jeg føler mig tit som Ole

jeg føler mig aldrig som Ole

jeg elsker Ole

jeg hedder ikke Ole

mine øjne bliver større

men mine pupiller er små

jeg har ikke taget noget

jeg har lagt noget

jeg hedder Thomas

jeg hedder Kalle

jeg hedder Thomas

jeg hedder Knud

jeg hedder Thomas

jeg hedder Kim

jeg hedder Thomas

jeg hedder Karen

jeg hedder Thomas

jeg hedder kaffe nu

JEG ER IKKE HAM DER BEGYNDTE

jeg brænder en ild

for at få noget bønne

jeg tænder et bål

for at høste vinden

jeg slagter geden

med en flammekniv

i det store og hele

passer jeg mig selv

OLE BLIVER BEGRAVET AF MAFIAEN

Ole er som om han ligger helt bleg på et metalbord, Ole er som om han har en seddel bundet fast til den ene storetå, Ole er som om han er stendød, Ole er som om han aldrig har levet, som om han er en sten idet den bliver kastet eller ligger stille eller bliver sammenlignet med noget, som om den ikke bare var en sten der aldrig har levet, Ole er som om han er blevet voksgul i huden som for at understrege det, netop da det er som om det ikke var nok med sedlen, som om det ikke stod på den hvordan han er som, Ole der er som om han hører sammen med de mørklødede mænd i mørke habitter som er nogen som skal begrave ham og kaste ham i jorden uden at han bliver kædet sammen med noget som helst der kunne involvere nogen som helst, Ole er som om han er ham som er som

JEG ER IKKE NEDFALD

jeg er ikke

et fucking blad

jeg ligger ikke

i en tagrende

jeg er ikke

den anden ende

af en spydkaster

eller en støder

OLE BLIVER ANGREBET AF EN STOR FLOK FUGLE

Ole har set en måge før

Ole har set to måger før

Ole har set tre måger før

Ole har set fire måger før

Ole har set fem måger før

Ole har set seks måger før

Ole har set otte måger før

Ole har set syv måger før

Ole har set ni måger før

Ole har set ti måger før

JEG ER IKKE IGEN

jeg pakker dagen

ud af cellofanen

løsner båndene

læser kortet

hælder kaffe op

og spiser kagen

i dag hedder jeg

ikke Thomas

OLE BLIVER SKUDT AF SIN KONE

Oles kone har aldrig været god til at lave mad

Ole spiser pølser på vej hjem fra arbejde

Oles kone har aldrig kunnet få ham til at spise gift nok

Ole prutter kun lidt mere end han plejer når han får gift

Oles kone beslutter at nu skyder hun ham fandme bare

Ole ser to rør for sig, to parallelle lange dunkelheder

Ole ser situationen fra en anden ende af

Ole ser situationen fra enden af

Oles kone er større end Ole nu

Oles kone fortryder at hun skød ham herinde, sofaen er totalt ødelagt

Oles kone lover aldrig at gøre det igen

Oplæsning TORSDAG

d. 6. oktober, kl. 20, i RUM, Esromgade 15, over gården: ØVERSTE KIRURGISKES 94. månedsoplæsning.

GÆSTER:

Thomas Boberg

Boris Boll-Johansen

Mia Degner

Ditte Pradsgaard Holm

Claus Handberg Christensen (country)

FRA ØK'S EGEN VERDEN:

Louise Harbo

Sternberg

Thomas Krogsbøl

JEG ER IKKE OND

det er svært at afskaffe

ting der allerede findes

ting som er for store

og klemmer sig ind overalt

trykker mod membraner

maser sig ud af væggen

eller som er for små

og kommer med lyset

OLE BLIVER TÆVET IHJEL AF ROCKERE

Ole bliver bidt af en hund der hedder King

Ole får slag af en der hedder Knud 666

Ole får slag af en der hedder Killer-Kurt

Ole får slag af en der hedder Kamikaze-Kåre

Ole får slag af en der hedder Karsten Ove Callesen

Ole får slag af en der hedder Kim Helvede Hansen

Ole får slag af en der hedder Kinin-Kaj

Ole får slag af en der hedder Klamydia-Connie

Rockerne får slag af en der hedder Kirsten Ketsjer

JEG ER IKKE PÅ GADEN

jeg sidder her

på en fyrretræsstol

mine ben er rolige

i deres bomuld

mit vindue skinner

af glas og termo

skarpe hasper

knuger om sprækken

OLE BLIVER KØRT OVER

Ole går på gaden som er lang og lige

Ole sætter det ene ben foran det andet selvom benene ikke har numre

Ole som generationer før ham på vej hen ad gaden

Ole på vej over gaden

Ole på en risikabel færd over til den anden side

Ole der åbner en femte front da en hel flanke af indvolde vælter frem

Ole med hjulspor hen over sin sammenklappelige krop

Ole med et skotskternet frakkefor der matcher dækmønsteret

Ole der ikke kendte vejen over gaden

Ole der ikke vidste hvad der gik da han gik på gaden

Ole uden sidespejl og uden nogen profil tilbage

Ole som del af et mønster

Ole som ornamentik og ormeslyng

JEG ER IKKE TOM

jeg er skidefuld

af sort tilføring

af universets

mørkeste stof

tæt som bare

fanden forfra

eller bagfra

begge dele er slemt

Kan anbefales

Andreas Schulenburg i Galleri Specta til d. 5. november

OLE BLIVER TØMT AF EN VAMPYR

Ole er helt tom

Ole har ikke en dråbe tilbage

Ole er helt bleg og flad

Ole indeholder næsten ingenting

Oles hvide hud er et ubeskrevet ark

Oles aftensmad er spildt på ingenting

Oles blod generer ikke vampyrens gener

Oles ejefald har taget ham i besiddelse

Ole skulle være blevet udenfor

Ole skulle ikke være gået ind til tomheden

Ole skulle ikke have købt hus, ikke dét hus