søndag den 30. oktober 2011

Oplæsning TORSDAG, nyt NYT sted

Øverste Kirurgiskes 95. månedsoplæsning foregår i MAYHEM, Ragnhildgade 1, torsdag d. 3. november, kl. 20.

PROGRAM:
Bjørn Rasmussen
Rasmus Lund
Joachim Aa. Sørensen
Marie Melchiorsen
Mads og Nillers Snakkeband (2/3 af Je M'Appelle Mads)
Thomas Ahrensbøll Hansen
Thomas Krogsbøl
Jens Blendstrup
Sternberg

Bar, fri entré. Oplæsningen begynder 20.30

ALLAN ER BARE RUND

Det er mig der har tromlet
Amager flad på vejen
ud til min tandlæge.

Ved min rundhed
har jeg skabt
landingsbanen.

Vær beredte.

fredag den 28. oktober 2011

ALLAN ER STJERNERNE

Jeg er brændende prikker
jeg er spredt, mine billeder
ligner ikke, jeg er spildt
og alligevel over det hele.
Jeg er Allan, jeg er kuplet
min hat er uigennemtrængelig
taget over mit skideskur er
et non-stop atomangreb
og jeg står bare her
bag hækken og lurer.

torsdag den 27. oktober 2011

ALLAN ER MELANKOLI

Jeg er et træ, en glemt vante
tynd som et plasticregnslag
før en festival eller et orgie
tynd som filodej om verdens
mest dybfrosne spinat og en
ged på en skåret tallerken.
Træet som er mig er frønnet
med mos på barken og det
regner. Jeg bliver mineralsk
og tung om rødderne og står
ligesom lammet til jorden
idet jeg tømmes og kortslutter.
Jeg er Allan, jeg gider ikke.

onsdag den 26. oktober 2011

ALLAN ER MÅNEN 2

Jeg har feber og er bleg
som en gammel gyserfilm
om pest, rotter og vampyrer
om assyriske sumpdjævle
og om en der hedder Claus
fra Kalundborg, i Midgård.
Jeg er Allan, min feber
er sublim og mit snot enormt
og grønt med meget af den
sammenhængskraft du savner
i mine medborgeres øjne og
i min midlertidige følsomhed.

tirsdag den 25. oktober 2011

ALLAN ER MÅDEN

Jeg er Allan, jeg er et system
med ledninger og overvågning.
Jeg er en kedelig sorthvid film
om folk der går ind og ud
ad døre for at møde døden.
Så hvorfor bliver de ikke
bare siddende her sammen
med mig på denne side
af døden? Den højre eller
den venstre? Den her!

mandag den 24. oktober 2011

ALLAN ER MÅNEN

Idet du mærker hårene
rejse sig i nakken og
farer sammen med et gisp
spærrer du øjnene op
ved synet af den hvide
skikkelse bag gardinet
og mærker en stille rislende
kilde i natten ned ad ryggen
idet du står foran figuren
af gips der alligevel ikke
slår dig ordentligt ihjel.
Jeg er Allan, jeg er flink.

søndag den 23. oktober 2011

ALLAN ER SOLEN

Jeg er kuglegrillen, jeg
sveder som en gris.
Jeg er ham med den
brændende hud og
det runde helvede.

Mit salte rustne blod
svier og jeg er en
stor dansende prik
for øjnene af mig selv
i spejlets kogende vand.

Jeg er en stor dansende
pik for øjnene af alverden
i kornets oprejste hav
i stenens gnistren
i øjnenes glans.

lørdag den 22. oktober 2011

ALLAN ER JORDEN

Jeg er stor, jeg er fyldt
der er meget af mig
i rummets måde at være på.

Jeg er tæt, jeg er total
og glad for at bo komplet
i nærhed af Ullamosen.

Jeg holder godt fast
i de mudrede fletninger
der når hende til jorden.

En temmelig obskur plade


er den her, IAOTF No 6, med CAC. CAC er Sort Sol-trommeslageren Tomas Ortved Larsens sideprojekt Cyklon AntiCyklon. Men på denne privatudgivne LP fra 1986 har han gæster med som malerne Claus Carstensen og Peter Bonde. Der bliver spasset pænt igennem på den onde firsermåde i numre som God's Skull og Once I Drowned a Young Boy. Sådan apropos Flannery O'Connor. Ret fedt, faktisk.

fredag den 21. oktober 2011

ALLAN I ALLE RETNINGER

Jeg er Allan, jeg er stor
jeg har engang set en hvalros
med syv meter lange knurhår.
De var lange, og jeg var stor.
Og høj, hævet som et hvedebrød
der er et helt land
og en slags knogle indeni
på stor jorddybde.

torsdag den 20. oktober 2011

ALLAN GØR TING

Engang fik jeg en mariehøne der så død ud
til at rejse sig og gå videre, jeg er Allan.
Engang fandt jeg en femhundredkroneseddel på gaden.
Den var blå, tror jeg, jeg beholdt den ikke så længe.
Engang tænkte jeg at alt hvad der er godt
begynder med A: Andesteg, alkaloid, alkohol, alrum
andesteg, alkaloid, alkohol, alrum.

onsdag den 19. oktober 2011

ALLAN ER VEJEN

Jeg er Allan
jeg bor i en hule
og sover med en kaktus over mig.
Jeg har en billig tandlæge
ude på Amager.
På Allansvej.

En del af mønsteret 2



Vi tager lige et billede af Gonjasufi nu vi er i gang. Kunne have været skarpere, men posituren er god.

tirsdag den 18. oktober 2011

ALLAN ER SUVERÆN

Engang stillede jeg syv køer op på et tag.
Så spurgte de Allan: Hvorfor gør du det?
Og Allan svarede: For at I skulle spørge Allan og finde svar.
Så spurgte de: Jamen, hvad er svaret så, Allan?
Og jeg sagde: Det ved jeg sgu da ikke, jeg er Allan!

mandag den 17. oktober 2011

JEG ER ALLAN

Jeg er Allan
jeg er stor.

Jeg er også lille.
Så kalder de mig

Allanmus.

søndag den 16. oktober 2011

Min blog 2

Jeg har dog ikke opgivet bogformatet. D. 18. november udkommer digtsamlingen JEG ER FLUEN på Kronstork (der i øvrigt har flere nye bøger i støbeskeen).

En del af mønsteret



Herren med mikrofonen i baggrunden er Gonjasufi der gav koncert i Enghaveparken til sidste års Strømfestival.

tirsdag den 11. oktober 2011

Min blog

er en kamp og en blog og en slags hjemmeside. Jeg reklamerer ganske uhæmmet og markskrigerisk for mine bøger, oversættelser og oplæsninger. Det skyldes delvist et ønske om at dokumentere, men på den anden side lader det sig ikke ignorere at jeg er vokset op med kapitalisme. Jeg driver en slags virksomhed. Og enhver virksomhed har en hjemmeside. Men jeg forstår måske ordet 'virksomhed' på en lidt off måde, idet jeg først og fremmest 'virker som (om)'. Noget. Og sådan kan man sige at jeg overtager en samfunds-specifik form og udhuler den for at fylde den med noget andet. Jeg opfatter altså ikke hjemmeside-delen som noget der er så forfærdeligt meget anderledes end blog-delen af dette site, da al information tenderer mod at indlejres i en generel tilstand af fiktion. Ligesom i TV-avisen.

Litteratur begår dialog. Men den finder sted på et mærkeligt bagvendt vilkår idet mange forfattere er forfattere fordi de har en forkærlighed for at holde monologer. Og det gør jeg så. Min blog er en forholdsvis rygvendt en af slagsen. Misforstå mig ikke, jeg er glad for kommentarer og deltagelse, men hvis det var dialog jeg søgte, oprettede jeg vel en facebook-profil i stedet for at lave det her. Bloggen er mit af samfundet molestrerede og af intertekstualitet gennemtrawlede subjekt der forvandles til objekt for øjnene af læseren. Og som medfører min egen relative befrielse idet jeg nu kan operere med op til flere identiteter ... hæ-hæ ... Og læseren kan herefter gøre hvad vedkommende vil med objektet da vi befinder os i en fremmedgjort situation over for hinanden.

mandag den 10. oktober 2011

Blogdahl

har mere om blogs som denne her, og om andre blogs der er som dem. Vi er litterære felter. ZZzzzzUUUmmm, drrrrrrUUUmmm. Som kun er relativt autonome eftersom vi eksisterer i kraft af hinanden. Fair nok, sådan set. Så vidt jeg kan se ... hmmm ... Skulle måske læse Anne-Marie Mais bog.

søndag den 9. oktober 2011

OPSUMMERING



Til kaffen i dag har jeg en Aphex Twin-maske med Helle Thornings øjne. Et ultrakort resumé af det sidste par måneders begivenheder.

lørdag den 8. oktober 2011

OPDATERING

jeg hedder Thomas
jeg hedder ikke Thomas
jeg hedder Thomas
jeg hedder ikke Thomas

jeg blinker ikke med øjnene
jeg blinker med øjnene
jeg ser dig i ansigtet
jeg ser væk fra dit ansigt

jeg føler mig tit som Ole
jeg føler mig aldrig som Ole
jeg elsker Ole
jeg hedder ikke Ole

mine øjne bliver større
men mine pupiller er små
jeg har ikke taget noget
jeg har lagt noget

jeg hedder Thomas
jeg hedder Kalle
jeg hedder Thomas
jeg hedder Knud
jeg hedder Thomas
jeg hedder Kim
jeg hedder Thomas
jeg hedder Karen
jeg hedder Thomas
jeg hedder kaffe nu

fredag den 7. oktober 2011

OLE BLIVER BEGRAVET AF MAFIAEN

Ole er som om han ligger helt bleg på et metalbord, Ole er som om han har en seddel bundet fast til den ene storetå, Ole er som om han er stendød, Ole er som om han aldrig har levet, som om han er en sten idet den bliver kastet eller ligger stille eller bliver sammenlignet med noget, som om den ikke bare var en sten der aldrig har levet, Ole er som om han er blevet voksgul i huden som for at understrege det, netop da det er som om det ikke var nok med sedlen, som om det ikke stod på den hvordan han er som, Ole der er som om han hører sammen med de mørklødede mænd i mørke habitter som er nogen som skal begrave ham og kaste ham i jorden uden at han bliver kædet sammen med noget som helst der kunne involvere nogen som helst, Ole er som om han er ham som er som

torsdag den 6. oktober 2011

OLE BLIVER ANGREBET AF EN STOR FLOK FUGLE

Ole har set en måge før
Ole har set to måger før
Ole har set tre måger før
Ole har set fire måger før
Ole har set fem måger før
Ole har set seks måger før
Ole har set otte måger før
Ole har set syv måger før
Ole har set ni måger før
Ole har set ti måger før

onsdag den 5. oktober 2011

OLE BLIVER SKUDT AF SIN KONE

Oles kone har aldrig været god til at lave mad
Ole spiser pølser på vej hjem fra arbejde
Oles kone har aldrig kunnet få ham til at spise gift nok
Ole prutter kun lidt mere end han plejer når han får gift
Oles kone beslutter at nu skyder hun ham fandme bare
Ole ser to rør for sig, to parallelle lange dunkelheder
Ole ser situationen fra en anden ende af
Ole ser situationen fra enden af
Oles kone er større end Ole nu
Oles kone fortryder at hun skød ham herinde, sofaen er totalt ødelagt
Oles kone lover aldrig at gøre det igen

tirsdag den 4. oktober 2011

Oplæsning TORSDAG

d. 6. oktober, kl. 20, i RUM, Esromgade 15, over gården: ØVERSTE KIRURGISKES 94. månedsoplæsning.

GÆSTER:
Thomas Boberg
Boris Boll-Johansen
Mia Degner
Ditte Pradsgaard Holm
Claus Handberg Christensen (country)

FRA ØK'S EGEN VERDEN:
Louise Harbo
Sternberg
Thomas Krogsbøl

mandag den 3. oktober 2011

OLE BLIVER TÆVET IHJEL AF ROCKERE

Ole bliver bidt af en hund der hedder King
Ole får slag af en der hedder Knud 666
Ole får slag af en der hedder Killer-Kurt
Ole får slag af en der hedder Kamikaze-Kåre
Ole får slag af en der hedder Karsten Ove Callesen
Ole får slag af en der hedder Kim Helvede Hansen
Ole får slag af en der hedder Kinin-Kaj
Ole får slag af en der hedder Klamydia-Connie
Rockerne får slag af en der hedder Kirsten Ketsjer

søndag den 2. oktober 2011

OLE BLIVER KØRT OVER

Ole går på gaden som er lang og lige
Ole sætter det ene ben foran det andet selvom benene ikke har numre
Ole som generationer før ham på vej hen ad gaden
Ole på vej over gaden
Ole på en risikabel færd over til den anden side
Ole der åbner en femte front da en hel flanke af indvolde vælter frem
Ole med hjulspor hen over sin sammenklappelige krop
Ole med et skotskternet frakkefor der matcher dækmønsteret
Ole der ikke kendte vejen over gaden
Ole der ikke vidste hvad der gik da han gik på gaden
Ole uden sidespejl og uden nogen profil tilbage
Ole som del af et mønster
Ole som ornamentik og ormeslyng

lørdag den 1. oktober 2011

Kan anbefales


Andreas Schulenburg i Galleri Specta til d. 5. november

OLE BLIVER TØMT AF EN VAMPYR

Ole er helt tom
Ole har ikke en dråbe tilbage
Ole er helt bleg og flad
Ole indeholder næsten ingenting
Oles hvide hud er et ubeskrevet ark
Oles aftensmad er spildt på ingenting
Oles blod generer ikke vampyrens gener
Oles ejefald har taget ham i besiddelse
Ole skulle være blevet udenfor
Ole skulle ikke være gået ind til tomheden
Ole skulle ikke have købt hus, ikke dét hus