tirsdag den 17. april 2012

Med hjem (DA PROSE 3)

Lone drejede nøglen rundt i nøglehullet og åbnede den grå, metalliske postkasselåge - som ikke lod denne begivenhed passere hen i stilhed, men tværtimod knirkede højlydt med en ligesom tom og metallisk lyd som af et stort hulrum. Hun trak dagens udgave af Politiken frem og lukkede lågen i igen. 'Rekordsalg af medicin i håndkøb', lød overskriften på forsiden. Hun kiggede ned på sine sko. De lilla kvaster gjorde hende altid glad. Hun vidste ikke engang hvilket mærke skoene var. Det var bare et billigt par hun engang havde købt i en lille boutique, og den ukendte producents logo var blevet slidt helt af. Fra skoene gled hendes blik videre til bunken af reklamer på gulvet, og hun sukkede ærgerligt idet hun så op igen. Nu lød der trin på trappen over hende ...

Ingen kommentarer: