Jeg kan mærke ligesom en slags lang, tynd sort bjælke eller stang over mig, og i horisonten aner jeg de utydelige konturer af en stjerne eller et ciffer. Hvorfor er jeg her? Og hvorfor er jeg ligeglad med det? Hvordan kan jeg indimellem føle mig ligefrem tilfreds med at sidde her og stritte med tæerne? Måske er jeg ved at blive til et alternativt sikkerhedspolitisk flertal?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar