I dag udkommer digtsamlingen Cindys Vugge af Grzegorz Wróblewski på
Biblioteket Øverste Kirurgiske.
Grzegorz Wróblewski (f. 1962) er oprindeligt fra Polen.
Han kom til Danmark i 1985 og debuterede i dansk sammenhæng i 1994 på Brøndums
Folag med Siesta på Nørrebro (på dansk v. Janina Katz og Uffe Harder). Han har tidligere
udgivet i alt 6 bøger i Danmark, 5 digtsamlinger og det store læsedrama Den ny koloni på B.Ø.K. i 2003.
Endvidere er han blevet udgivet i Polen, Storbritannien og USA.
I hans digte væves humor og tragik sammen på ret
uforudsigelige og vagt fremmedartede måder. Som eksildigter hører han ikke
hjemme nogen steder, men er hjemme overalt i verden og i mange landes
litteratur. Ofte er scenen i afsættet dansk og hverdagslig, men forandres
hurtigt til noget andet med digter-jeg’ets forsøg på at bebo denne scene. Det
for den danske læser velkendte, forvandles til noget eksotisk, ofte tilsat en
god portion sort humor.
Digtene i bogen er skrevet på polsk, og den danske udgave
er efterfølgende blevet til i et samarbejde med digteren Louise Rosengreen.
Gregorz Wróblewski: Cindys Vugge, digte, 56 s., kr. 150.
Bestilling og spørgsmål: oeverstekirurgiske@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar