Knips knips knips (New York lodret)

NOK AND NYHEDER

et udmattet træ

ikke en løn, ikke

eg, ask eller bøg

et lidt utydeligt træ

ikke urt eller busk

et træt, trekantet træ

Håndbærbæver

jeg koger

i mit eget blod

jeg er en hånd

et bær, en bæver

jeg har væltet

enkelte træer

NOK AND NYHEDER

Ullamosen er uglet i aften

ingen steder er helt alene

Knips knips knips (New York vandret)

Jeg faldt i søvn foran fjernsynet og drømte ...

Pludselig døde TV 2 Zulu. Først stivnede skærmbilledet næsten helt, så revnede Casper Christensens mave og hans tarme væltede ud sammen med et par bøvser der lød underligt flade i slowmotion. Imens, i ly af billedernes stilstand, havde Palle Strøm tapet et par stykker menneskehud fast til sine briller, så de hang og flaprede ned ad hans kinder. Det så ret ulækkert ud, men de faldt hurtigt af. Så i stedet så man ham i færd med at kvæle en hest.

- Åndssvage krikke! hvæsede han og klemte til med alt hvad han havde under pulloveren, - Jeg kværker dig.

Hesten hed Dusty, viste det sig senere.

Så begyndte de at sende noget der hed TV 2 Sumo. De japanske brydere skulle besvare spørgsmål som Palle Strøm sad og læste højt. De kunne ikke svare på ret mange af spørgsmålene, men de var meget tykke. En af dem havde flere kastestjerner siddende fast i huden, tilsyneladende uden at han mærkede noget som helst. Han sagde heller ikke mere end de andre. Sumobrydere forklarer bedst tingene ved at folde deres hud i forskellige mønstre, men det må man ikke ifølge almindelige quiz-regler.

Nu begyndte det at udarte. I ti minutter sendte de noget der hed TV 2 Rocker: Palle Strøm stod foran en rockerborg i Buddinge og reparerede sine briller med tapen. Det næste hed TV 2 Eskimo, og her sås Palle Strøm hælde frostvæske over sine briller. Han havde syv pullovere på for at holde varmen.

Til sidst blev det bare til TV 2 Dansker, og nu lægger man slet ikke mærke til kanalen længere. Det er ikke til at skelne udsendelsernes indhold fra den omgivende virkelighed. Folk ved ikke engang om deres fjernsyn er tændt eller ej. Tanken om at have Palle Strøm boende hjemme hos sig virker naturlig for de fleste. Hvem vil ikke gerne byde ham på en kop kaffe og høre ham læse spørgsmålene op?

Jeg læste teksten her op i Warehouse 9 torsdag aften, men den stammer oprindeligt fra Boris Boll-Johansens netprojekt, Mail hver mandag (2004), der i al enkelhed gik ud på at man fik en mail med et digt el.lign. hver mandag morgen.

Oplæsning torsdag (i dag)

Øverste Kirurgiskes 88. månedsoplæsning i Warehouse 9, kl. 20, torsdag d. 2. december 2010.

PROGRAM:
Peter-Clement Woetmann & Kasper Vang
Christina Hesselholdt
Jørgen Dissing Nørgaard
Leonora Christina Skov
Vagn Remme
Thomas Krogsbøl
Sternberg
Jens Blendstrup
+ live-indslag fra byernes by

Konferencier: Niels Ivar Larsen

Gratis entré. Bar. Absinthfontæne.

Angst for statistik

I forbindelse med nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd der bl.a. angiver at 24.000 børn i Danmark lever i fattigdom, udtaler Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby til Politiken i dag: Jeg mener ikke, man kan bruge de tal til noget som helst. De siger ikke noget om, hvad man har at gøre med økonomisk. Det siger ikke noget om, hvilken livssituation man har. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd reducerer folk til at være et beløb frem for at se på de individuelle skæbner. Tak for de ord, Ellen. Jeg er glad for ikke bare at være et beløb. I det hele taget bør dette få vidtrækkende lovgivningsmæssige konsekvenser idet Folketinget fremover, for at leve op til ånden i udtalelsen, bør begynde at lovgive om enkeltpersoner i stedet for at tage udgangspunkt i umenneskelige, bureaukratiske statistikker: Lov om Johnny Møller, bistandsklient, Amager, Lov om Irene Jensen, sygemeldt, Gentofte osv osv. I sidste ende bør der findes en lov om hver eneste dansker, så der kan tages hensyn til den individuelle skæbne bag de kolde, kolde tal. Klø bare på, Ellen.

NOK AND NYHEDER (mikrogon)

SKJERNTARM
FJERNTARM
LEMSVIGT
BRILLEFARM
ØREHÆNGEBUG
SUHRDISTRIKT
MEDLEM
LEM

El Quijote

Det viste sig at være det helt rette motiv, simpelthen det emblem der indfanger den egenhed som et sted kan besidde: Denne hummer hang over baren og stirrede på mig i cocktail loungen på El Quijote hvor jeg de sidste par uger har siddet med Christian Schmidt-Rasmussen og pimpet et par gange. Og nu netop hjemvendt fra New York konstaterer jeg ved læsning af Patti Smith's selvbiografi Just Kids at netop denne eksemplariske og ret autentiske hotelbar også var et af William S. Burroughs' foretrukne vandingshuller i NYC ... Er det ikke en flot hummer? Den har også stirret på Burroughs! ... Den var det eneste jeg tog billeder af på baren. Til gengæld tog jeg ret mange. Det var den aften vi drak Singapore Slings. Jeg bøvsede mandelessens flere dage efter ... Fuck hvor jeg elsker New York. Her kan jeg føle det som om jeg er fra landet.