Dette er min erkendelsesbrik fra BogForum. Damen i skranken anede ikke hvem John Steinbeck var, eller også var hun skideligeglad, så da jeg kom og mumlede et eller andet om at jeg skulle ind og tale om John Steinbeck, ja, så blev jeg bare til John Steinbeck. Han stod på hendes liste. He-he ... jeg huskede at drikke et par glas rødvin. Det føltes dejligt at være John Steinbeck ... Faktisk tror jeg aldrig jeg har følt mig mere afslappet og selvsikker inde på BogForum end jeg gjorde i dag ... Måske også en anelse mere viril ...
søndag den 13. november 2011
I DAG HAR JEG FÅET NOBELPRISEN
Dette er min erkendelsesbrik fra BogForum. Damen i skranken anede ikke hvem John Steinbeck var, eller også var hun skideligeglad, så da jeg kom og mumlede et eller andet om at jeg skulle ind og tale om John Steinbeck, ja, så blev jeg bare til John Steinbeck. Han stod på hendes liste. He-he ... jeg huskede at drikke et par glas rødvin. Det føltes dejligt at være John Steinbeck ... Faktisk tror jeg aldrig jeg har følt mig mere afslappet og selvsikker inde på BogForum end jeg gjorde i dag ... Måske også en anelse mere viril ...
fredag den 11. november 2011
NOTE 1 til "Hvorfor er jeg ikke bare mig selv?"
ad 2. Fordi jeg kan tale?) Sproget er et forræderi imod ... imod ... noget. "At tale er at lyve, at leve er at kollaborere," som Burroughs sagde. I Nova Express (1964). Der (vist nok) (i hvert fald delvist) drejer sig om at sproget er en virus plantet på jorden af ondsindede Venusboere, dumme svin. For sproget genererer forskelle, sætter skel og udsletter enhver umiddelbarhed, ødelægger vores intelligens ved at sprænge den til enkeltdele af informationsbidder med en atomiseret hjerne uden overblik til følge. Et forholdsvist ekstremt standpunkt, ikke mindst for en forfatter! Men han var jo fuld af pis.
HVORFOR ER JEG IKKE BARE MIG SELV? forts.
9. Fordi der er noget jeg skjuler?
10. Fordi intet er begribeligt an sich?
11. Fordi jeg er komplet tom indvendig?
12. Fordi det er for svært?
13. Fordi jeg ikke kan bunde i mig selv?
14. Fordi jeg ikke er en fugl eller en bjørn?
15. Fordi verden er falsk?
16. Fordi jeg ikke spiser spelt nok?
17. Fordi verden faktisk er alt for ægte?
torsdag den 10. november 2011
BogForum LØRDAG
underholder jeg lidt kl. 13.15 om John Steinbecks Dagdriverbanden på Forlaget Sohns stand.
HVORFOR ER JEG IKKE BARE MIG SELV?
1. Fordi jeg lever i et kapitalistisk samfund?
2. Fordi jeg kan tale?
3. Fordi jeg ikke bor på landet?
4. Fordi jeg ikke får sex nok?
5. Fordi det erkendelsesteoretisk set er umuligt?
6. Fordi jeg ikke får kærlighed nok?
7. Fordi jeg er lystløgner?
8. Fordi jeg kun kan se mig selv spejlvendt?
tirsdag den 8. november 2011
Man kan lære meget af popmusik
"There must be better things to do
than sitting around, sniffing glue."
Amanda Lear: Follow Me (1978)
mandag den 7. november 2011
ALLAN ER ØM
Jeg er Allan, det er det
jeg er bedst til
og så gør jeg det
det det det dtt
DRRRXXZZT
Jeg gør det gule
og det røde
og en tredje farve
uden navn.
Jeg tror jeg kalder den
Allanine.
ALLAN ER DEN
Jeg er Allan, jeg bestemmer
over dit skæg og dine snabelsko
og fletninger og ledninger
og lysmasterne på stien
der fører til Ullamosen.
Jeg er Allan, jeg er den.
Hver dag slår jeg mig selv
i hovedet med en sten.
Der er mange sten
her hvor jeg bor.
Min hjerneskal kunne
ligne en af dem.
fredag den 4. november 2011
Udgivelsesmarkering
er et alternativt ord for reception, og det er i Møllegades Boghandel i aften kl. 19-21.30 at Sternbergs anden bog i år, "Stenalderdigte", bliver fejret af forlaget Kronstork og konsorter. Kom, hop i dit bedste skødeskind og tag din flotte, nye flintøkse med.
ALLAN ER AFTENSMAD
Jeg er Allan, jeg er kornet
jeg er kvæget, jeg er
køledisk og mælkevarer
jeg er yverste kirurgiske.
Jeg er alle pengene, jeg
løber rundt og er fuldt
finansieret uden lukkedage.
Lyset er tændt hele natten
og et ukendt antal pædagoger
vogter over mig.
ALLAN ER 'ER DÉT'
Jeg er Allan, jeg er dét.
'Er dét' er det der gør
at jeg må ødelægge
og alligevel få
aftensmad.
torsdag den 3. november 2011
ALLAN ER BARE RUND 3
Jeg er mange ting som er runde
men kunne have været firkantede.
Jeg er Allan, jeg har form.
Jeg er en form for bademester
der danser ud i mig selv
for at kunne trille, bare trille.
ALLAN ER BARE RUND 2
Jeg er Allan, jeg er bolden
eller jeg er vandmelonen.
Jeg er en nød eller en klode
et hoved eller en knæskal.
Jeg ved det ikke, er det vigtigt?
Abonner på:
Opslag (Atom)

