Sorte søster 16

Min skygge forsvinder næsten helt midt på dagen, det må jeg fortælle Sophie hvis jeg husker det i aften ...

Sorte søster 15

Nu skal jeg nok holde op med Sorte søster. Men Heretica? Hvad har vi? Egentlig husker jeg Lykkelige Kristoffer som en okay fin og munter roman. I Martin A. Hansens midterperiode under krigen modtog han en del inspiration fra Tristram Shandy og anden ældre gavtyvelitteratur, hvilket kommer tydeligst frem i Jonatans Rejse (1941). Indrømmet, der er ikke meget Tristram Shandy over Løgneren, og Jonatans rejse kan heller ikke siges at være topvellykket, men altså ... Jeg har også med en vis interesse læst Ole Sarvigs fem første digtsamlinger. Han var min mors yndlingsdigter, og vi boede i et hus. I forstaden. Med en have og en hæk. Og vi havde digtsamlinger! Sådan derhjemme, stående i reolen! Jørgen Sonne har jeg tilbragt timer med, men han er ikke just den typiske hereticaner. For nylig har jeg opdaget Jørgen Gustava Brandt, men har indtil videre læst ham lidt sporadisk. Frank Jæger burde jeg opdage. Den yngre Jørgen Nash har jeg læst nogle ting af, men husker ham bedst for hans oversættelse af Benjamin Péret’s Sove sove i stenene. Bodil Bech passer ikke helt ind i billedet her, men Karen Blixen har jeg faktisk læst det meste af, med applaus endda, til min egen overraskelse. I udgangspunktet var jeg ret forskrækket over Meryl Streep’s diktion i den der film. Iiiø hattdt ø farmmh innh Arphricar. Og så har jeg gået hos Aage Henriksen til et kursus om Søren Kierkegaard, dengang han stadig var professor (Henriksen, altså). Der var da, skal vi sige en særlig stemning, over det ... Ja, måske er det dét, Aage Henriksen ind fra venstre ... med den flotte løvemanke ... (åh, Afrika!) ... sammen med Kierkegaard som er et par stikkelsbærben under en kæmpestor hat ... og venlige Goethe i brokadevest, nærmest sin egen planet ... lidt vel apollinsk måske ... Goldschmidt tager sig en lur i solen ... Ewald er zünftig igen, opflammet af schznapps ... Baggesen er taget på interrail, og Staffeldt sidder nede i mosen og stener sammen med Schlegel som er helt vild med Lucinde ... Evig førlyst får dem til at se syner ... Henriksen havde faktisk en måde at snakke om de ting på som fik mig til at spidse ører ... Det lød ikke helt som når jeg selv snakker om dem ... Men sgu en ret syret guldalder-kustode, ikke for børn ...

Sorte søster 14

min tværfløjte
cykelpumpen
lufttrykket

bærer så meget
og jeg puster
til bålet

vi brænder
eller sover
laver mad

Oplæsning i dag

Nå, nu forsvandt oplysningen helt bag Sorte søster. I aften, onsdag, på Overgaden, kl. 19.30, læser jeg op sammen med Christian Yde Frostholm, Maja Lucas og Jesper Elving + performance v. Claus Ejner. Og Oplysningskontoret har gennemført nr. 2 mandagsupdate. Morten Hjerl Hansens nye klumme om "obskure og glemte fremmedsproglige mesterværker" tegner lovende. Det er godt at vi har nogen der er parat til at læse hele Romain Rolland's Jean Christophe, I-XII (1904-12) og som kan fortælle så kortfattet og rørende om oplevelsen.

Sorte søster 13

jeg tør ikke
skrive dette digt

dette digt
er tavst

som et par
solbriller

Sorte søster 12

i udhusets
kartoffelmørke
blev vi store

da jeg vristede
dig fri af
Saturns vrede

Sorte søster 11

kætterske kone
koste kælling
bryster som små
opdyrkelige måner
rundt om Saturn
røv som en
tvillingesol
dine øjne af
bibliotek
og kumulus-
aula

Sorte søster 10

din nye alvor
min bedste
pullover

hvornår
oversætter du
Nietzsche?

Sorte søster 9

mit rejste lem
et solur

en vandmåler
dit køns hulhed

lad os bade
en spurv

som mennesker
og dyr

Sorte søster 8

vi er altings VALO
nyttesløst hvid-
vaskede i nat
et pulver af
malede døgn

Sorte søster 7

månens gamle ost
over hækken, din
henna dufter grønt

ham derovre i hawaii-
skjorten og stråhatten
har læst Wittgenstein

Sorte søster 6

elskede, jeg har taget solbriller på
og vi er Nina og Frederik på syre
snart bliver vi besatte igen

Sorte søster 5

Undskyld, nu skal jeg nok holde op med Sorte søster. Jeg flippede over Thomas Bredsdorffs anmeldelse af Areola i Politiken lørdag. Som netop bar overskriften ”Sorte søstre”. Jeg skulle lige vænne mig til at være blevet hereticaner, eller i hvert fald momentant hereticaner. Også ifølge Bukdahl – så der er vel noget om snakken når de begge to siger det fra hver sit ringhjørne, ingen af dem er ligefrem født i går. Og de kunne endda lide bogen, omend af forskellige grunde. Men alligevel, hereticaner? Det føles mærkeligt. Måske også lidt frækt.

Sorte søster 4

mine rør
blomstrer
lunger fulde
af pollen
pulver
opblandet
med blod
boblende rust
jernsmag
endnu