New Age

Jeg har forsøgsvis blandet nogle begreber sammen på min blog. For hvad har ’new age’ at gøre med poesi? Jeg tror minsandten der står ’new age’ i stedet for noget andet. Men hvad? ... Brugen af dette udskældte, forkætrede begreb får i nogen grad mit poetiske blog-projekt til at fremstå med en karakter af parodi. Fordi jeg af og til føler trang til at understrege det utopiske ved den poetiske gestus, ved den type handling. For hvad er det man forestiller sig at opnå ved at skrive et digt? Hvad er det digtet skal gøre? Hvilken virkning skal det afstedkomme? Hvilket fællesskab forbinder læser, digt og forfatter? ... Poesi er frembringelse, ikke kun skildring af noget andet. Det er new age på en måde også. Jeg skriver digte, new age-folk laver midlertidige religioner. Jeg påpeger en lighed her, men håber ikke desto mindre at forskellen efterhånden bliver tydelig. Og forskellen ligger først og fremmest i modtagerens situation. Religioner er sociale institutioner, praktiske størrelser der udstyrer sine tilhængere med leveregler og anvisninger på det gode liv. For digtets vedkommende er det meget mere uklart hvad modtageren skal bruge det til. Det er derfor jeg foretrækker digtet. Det tillader mig at bevare et mål af frihed ... Men samtidig må jeg alligevel anerkende enhver form for fantasteri, i det mindste på et teoretisk plan, eftersom jeg selv begår utopiske handlinger i et væk. Jeg vil gerne bygge en carport til verden, lave små verdener ved siden af verden. Og i en vis forstand er disse små verdener ikke mindre sande end andre slags verdener. Sproget tillader mig at frembringe dem, hvad mere behøver vi at vide? Muligheder og idéer er ikke-fysiske genstande der besidder en vis grad af realitet i og med at de lader sig fremsætte. Nogle gange er digte øjeblikkelige utopier, små glimt af en anden måde at kommunikere på. Sådan lige her og nu, ikke senere i dag, ikke i går.