Digt med overskæg

føde fløde stjerne
sejle søjle dans
drømme dråbe kaos

kaos sejle fløde
dans føde dråbe
stjerne drømme søjle

drømme dans fløde
føde kaos søjle
sejle stjerne dråbe

Løve med overskæg

Pallava-dynastiet, 7. århundrede, SØ-Indien

NU

jeg begynder et hvilket som helst sted på min krop, jeg er den nye indgang, jeg har åbnet mig

hele vejen rundt om bygningen, hud i stedet for døre og mure, større gennemsigtighed i kønsorganer, øjne som i et vandland

nøgenhed et våben vi retter mod hinanden for ikke at dø alene, læderet der hviskes ind i huden af mumlende øjne, fredeligt, fredeligt

Teoretisk digt

Mine bedste digte skriver jeg med en tyve meter lang kuglepen der indeholder blæk nok til at stemme flere millioner gange på delfinerne og de åndssvage, hver gang der er valg til skolebestyrelsen eller sangforeningen. Men de meget store emner jeg behandler på denne måde, tvinger mig til at anlægge en større krop. Jeg har været et norsk fjeld mens jeg skrev, og en overgang var jeg kuplen over Peterskirken i Rom. Som et kontinent af hud berører jeg kuglepennen, men i min udvidede tilstand ænser jeg knap nok den hårde plastic eller den roterende klode i pennens spids. Jeg lader den blot rulle hen over enhver tør, fast overflade, jeg tænker kun på store ting, jeg føjer nye lag til jordens overflade, geologiske perioder af få minutters varighed. Det er netop det der gør digtene så gode, når de sover i stenene sammen med dinosaurer og bundfældede verdensdele; at man sjældent opdager dem før end man befinder sig helt omsluttet af digte, venlige og kække på samme måde som hoppende pelsdyr hvis øjne skinner om natten. Men i næste øjeblik er de væk, og det begynder at regne, hver dråbe et hav, på størrelse med et birketræ, din hud kaos, skruet i fedt.

Om ægget

Ved slutningen af 1965 var tiden inde til at definere Aurovilles centrum. Moderen koncentrerede sig foran et kort over området nord for Pondicherry og pegede så på et bestemt område. Arkitekten Roger Anger fandt dér et ensomt baniantræ, et træ der betragtes som helligt i Indien, på et fuldstændig øde plateau med udsigt over Den Bengalske Bugt. Moderen besluttede at det skulle være Aurovilles geografiske center. Baniantræet (Ficus Bengalensis) er sandsynligvis lidt over hundred år gammelt. Baniantræer har den særhed at der gror ’luftbårne’ rødder ned fra grenene mod jorden, hvor de slår rod og bliver til ny stamme.

Da tiden var nær for indvielsen af Auroville, den 29. februar 1968, anbragte man en hvid urne af form som en lotusknop på toppen af en lille forhøjning. Konstruktionen af amphiteatret begyndte i 1972, men det var først i halvfemserne at det stod færdigt, beklædt med rød sandsten. Aurovilles pagt, nedfældet i hånden af Moderen, forsegledes i urnen sammen med håndfulde af jord fra hele verden. Tre gange om året, til nytår, på Aurovilles fødselsdag og på Sri Aurobindis fødselsdag, tændes et stort bål ved daggry i amphiteatrets midte, og samfundet mødes for at meditere i fællesskab.

I midten af hendes by havde Moderen sagt at der ville blive en Enhedens Park og en pavillon som hun benævnte Matrimandir, hvilket kan oversættes til Moderens Alter. Den 21. februar 1971 nedlagdes den første sten til Matrimandirs fundament. Den 17. november 1973, kl. 19.25, tilendebragtes støbningen af de fire betonpiller der understøtter Matrimandir. I præcis samme øjeblik forlod Moderen sin krop. Arkitekten Roger Anger gav Matrimandir form af en lotus i blomst med dens tolv store kronblade, et symbol på den guddommelige bevidsthed. Gulvet i kapellet, murene og loftet, færdiggjordes i 1979. Den ovale sfære er dækket af omkring 1400 gyldne skiver for at symbolisere en strålende, gylden supramental sol.

Moderen navngav Matrimandirs tolv haver således: Eksistens, Bevidsthed, Blidhed, Lys, Liv, Kraft, Rigdom, Nytte, Fremskridt, Ungdom, Harmoni og Fuldendelse. Rækkefølgens orden er væsentlig, fordi de første tre navne på sanskrit danner Sat-Chit-Ananda, hvilket er det guddommeliges essens. Fuldendelse som er evolutionens endelige mål kommer først til sidst på listen. Mod enden af 1971 udvalgte Moderen den centrale blomst til hver af haverne. Hun valgte en hibiscus til alle haverne undtagen Rigdom: Åkander og kaktus, og til Fuldendelse: Plumeria, psykologisk fuldendelse.

Readymade. Teksten er min oversættelse af den informationstavle man har anbragt ved bygningen på billedet.

Om