lørdag den 20. august 2011

Melancholia

Åbningsscene: nærbillede af Kirsten Dunst med lidt pjusket og fedtet hår. Hun åbner laaangsomt øjnene og stirrer dopet og sløv ud på publikum mens Wagners Tristan og Isolde buldrer ud af højttalerne. Så begynder fuglene at falde ned, den ene kæmpestore fugl efter den anden dratter ned fra himlen bag hende. Døde. Og hun er ligeglad, medicineret og uafficeret stirrer hun bare ud på os fra et sted under de halvt lukkede øjenlåg. Og sådan bliver filmen ved: et værk der frejdigt spankulerer af sted på randen af sin egen parodi. Og dét samtidig med at der ugenert luftes en uanbringelig patos af Wagner-størrelse. Fuck, hvor kunne jeg godt lide den film.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

og slemme, slemme Kirsten Dunst, der nøgen lægger sig ved vandet, villigt afventende og fuldkommen modtagelig for udslettelsen.

Immaculate conception; lille planet, stor planet, tomrum. GIGANTISK film.

nemlig.

Thomas Krogsbøl sagde ...

ja (tror jeg nok)

pew sagde ...

wow, ja, det er så farligt inde i wagners smarte patos. wow. wowow. at de bare ikke kan komme væk i deres golfbil, at de bare ikke kan komme over den BRO. wowowow. og den sitrende blå bevægelse langt borte og faretruende inde i os alle i dem alle. wow. under gangen. hej hej

Thomas Krogsbøl sagde ...

Åh ja, golfbilen, et let komisk indslag blandt flere, det er en munter undergang det her. Måske endda ren og skær tom transcendens?