mandag den 18. juni 2012

Psykedelisk midsommer



Charlottenborg inviterer til fest, grill, drinks, musik og bål i Charlottenborgs gård fredag d. 22. juni fra kl. 20 til den lyse morgen!! Festen ligger i forlængelse af åbningen af Rundgang (åbne atelierer) på Kunstakademiet. Denne hedenske solhvervsfejring cirkulerer omkring en maratonkoncert af Michael Mørkholt / Lille Kommune med en større besætning af musikere, poeter, plattenslagere, magikere m.m. Et psykedelisk eksperiment som (efter grill, øl, DJ etc.) strækker sig fra solnedgang (21.58) til solopgang (04.27) - en fest fra dag til nat til dag - mellem lys og mørke - psykedelika og akademia - med trommecirkler, ringmodulation, faseforskydning, fokuseret tale og tågesnak. Festen er en del af Dexter Bang Sinisters igangværende researchprojekt på Charlottenborg om sort/hvid psykedelika. Udstilingen er åben hele natten, og der bliver præsenteret nye værker. Læs mere her.

Tentativt line-up til maratonkoncerten:
Lars Bang Larsen, vokal
Søren Andreasen, vokal
Lea Porsager og 7 venner, vokal / lyd
Thomas Krogsbøl, vokal
Louise Harbo, vokal
Martin Vognsen, guitar og laser
Kristian Poulsen, guitar
Jonas Oxholm, vokal
Claus Haxholm, guitar
Benedikte Sander Laursen, violin
Eva Marie Hartvig Lund, harmonika
Karen Mette Fog Pedersen, tangenter, trommer
Gitte Kjær, banjo
Jesper Poulsen, trommer
Mads Lund Kolding, harpe
Morten larsen, lyssystem
Michael Mørkholt, musik og teknik
M. FL.

Ingen kommentarer: