Pludselig døde TV 2 Zulu. Først stivnede skærmbilledet næsten helt, så revnede Casper Christensens mave og hans tarme væltede ud sammen med et par bøvser der lød underligt flade i slowmotion. Imens, i ly af billedernes stilstand, havde Palle Strøm tapet et par stykker menneskehud fast til sine briller, så de hang og flaprede ned ad hans kinder. Det så ret ulækkert ud, men de faldt hurtigt af. Så i stedet så man ham i færd med at kvæle en hest.
- Åndssvage krikke! hvæsede han og klemte til med alt hvad han havde under pulloveren, - Jeg kværker dig.
Hesten hed Dusty, viste det sig senere.
Så begyndte de at sende noget der hed TV 2 Sumo. De japanske brydere skulle besvare spørgsmål som Palle Strøm sad og læste højt. De kunne ikke svare på ret mange af spørgsmålene, men de var meget tykke. En af dem havde flere kastestjerner siddende fast i huden, tilsyneladende uden at han mærkede noget som helst. Han sagde heller ikke mere end de andre. Sumobrydere forklarer bedst tingene ved at folde deres hud i forskellige mønstre, men det må man ikke ifølge almindelige quiz-regler.
Nu begyndte det at udarte. I ti minutter sendte de noget der hed TV 2 Rocker: Palle Strøm stod foran en rockerborg i Buddinge og reparerede sine briller med tapen. Det næste hed TV 2 Eskimo, og her sås Palle Strøm hælde frostvæske over sine briller. Han havde syv pullovere på for at holde varmen.
Til sidst blev det bare til TV 2 Dansker, og nu lægger man slet ikke mærke til kanalen længere. Det er ikke til at skelne udsendelsernes indhold fra den omgivende virkelighed. Folk ved ikke engang om deres fjernsyn er tændt eller ej. Tanken om at have Palle Strøm boende hjemme hos sig virker naturlig for de fleste. Hvem vil ikke gerne byde ham på en kop kaffe og høre ham læse spørgsmålene op?
Jeg læste teksten her op i Warehouse 9 torsdag aften, men den stammer oprindeligt fra Boris Boll-Johansens netprojekt, Mail hver mandag (2004), der i al enkelhed gik ud på at man fik en mail med et digt el.lign. hver mandag morgen.
