Oplæsning torsdag

Erlend Loe, 83. månedsoplæsning, 6. maj 2010 (billedet kunne have været bedre, men oplæsningen var skarp nok)

Øverste Kirurgiskes 84. månedsoplæsning finder sted på torsdag d. 3. juni, kl. 20. det foregår i B7, Stefansgade 7 (over gården), tæt ved Nørrebros Runddel.

Program:
Kristina Stoltz
Eske K. Mathiesen
Frederik Bjerre Andersen
Frank Langmack
Irmelin Henriette Prehn
Thomas Ahrensbøll Hansen
Thomas Krogsbøl
Sternberg

Gratis entré. Velsmagende fadøl.

Metroexpress i dag

”I Dansk Folkeparti ved vi, at generne betyder rigtig, rigtig meget ...” Malene Harpsøe (DF). Udtalelsen er faldet i forbindelse med debatten om et forbud mod kamphunde, men den virker alligevel ret emblematisk. Jeg tror på hende.

I dag udkommer

Sternberg: Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter. Det er en lang titel, mindre kunne ikke gøre det når nu Biblioteket Øverste Kirurgiske omsider udgiver en ’rigtig’ bog igen. Om bogen vil jeg ikke sige så meget, det ville være lidt utroværdigt når nu det faktisk er mig selv (og et par andre) der udgiver den. Men der er tale om et arkiv over mennesker og hjem der alle har det til fælles at de domineres af én enkelt egenskab, at de er skrevet helt ud ad en tangent. Heri består det radikale ved bogen. Inspirationen er centraleuropæisk: Kafka, Canetti, Peter Bichsel m.fl. Køb den her: oeverstekirurgiske @ gmail.com til den latterlige pris af KUN 100 KR. (112 s.).



”Det var et hjem, som man kun ville bo i for at bevise, at man kunne. Alt var gjort for, at det skulle blive så ubeboeligt som muligt. Man ville være langt bedre stillet, hvis man slet ikke havde haft et hjem. Man kunne vel sige, at det var mere et spil, end det var et hjem. Graden af ubeboelighed blev større jo længere tid, man tilbragte der.”

Eksempel 22 (kort operette)

så hånd den lille kolde er
mere kværker end kvæker

Eksempel 21

Er det sådan det er?
- Ja, det mener jeg.

Vil det ændre sig i fremtiden?
- Det ved jeg ikke. Måske.

Har det altid været sådan?
- Det kan jeg ikke huske.

”Jeg har intet lært, jeg husker det kun”

Det foregående indlæg hænger lidt som sådan en irriterende trailer, jeg må hellere prøve at uddybe: Når jeg siger at Pia Juuls nye bog er en rundkreds, er det – ud over den åbenlyse reference til mit eget lille blogunivers – en politisk betonet ironi der henviser til Anders Foghs bekendte bemærkninger om rundkredspædagogik. En ironi der udspringer af min undren over at ingen af de anmeldelser jeg har læst, har nævnt det faktum (Bukdahl strejfer det dog på sin blog i en ikke-anmeldelse) at en anden Pia optræder i bogen, hende hvis efternavn begynder med K, og som i bogen kaldes ”Den glade hjemmehjælper”. Det kan man da kalde et vink med en vognstang, især når hun siger ting som: ”Det er ikke censur – vi foretager bare nogle / korrektioner,” og når hovedpersonen (”synes hun selv”), Eliza C, udbryder: ”Er du også her? Går du nogen steder uden din / støtteregering?” Flere eksempler behøves vist ikke ... Men hvad skal det nu sige? Har Pia Juul skrevet en politisk bog? Det plejer hun da ikke ... Jeg vil heller ikke kalde det en politisk bog i normal forstand. Der er nærmere tale om en bog der også er politisk. Der foregår mange ting på én gang her, og jeg kender allerede mindst én litteraturforsker der nu er kommet på alvorligt arbejde. Det er det jeg også mener med at kalde bogen en rundkreds, idet jeg benytter mig af min ret til at sige noget der betyder mere end én ting ad gangen ... Den glade hjemmehjælper fylder faktisk ikke meget i bogen, hun dukker op hist og her med en enkelt kort replik eller to ... ”Slægtsgården!” udbryder hun et par gange ... Men det er vel næppe bare for at vrænge lidt af en politisk yndlingsaversion når Pia Juul anbringer hende i en af sine digtsamlinger? Juul er en af landets absolut mest fremragende digtere, hun ved vel hvad hun gør, eller også besidder hun i hvert fald en højt kvalificeret form for ikke-viden (foruden en vis portion fandenivoldskhed) ... Så vidt jeg kan se, er der en tydelig forbindelse til bogens mest iøjnefaldende tema: erindringen. Mange af erindringens veje og vildveje gennemspilles bogen igennem, hvad flere af anmelderne, især Lilian Munk Rösing, også påpeger. Og her passer slægtsgården fint ind i billedet! Det er egentlig ikke særlig mærkeligt at den anden Pia dukker op, for der foregår en mindre krig om fortiden på bogens sider. Og det virker ganske logisk eftersom erindringen også er et kollektivt fænomen der i høj grad har politisk betydning ...

HURRA!!!

Pia Juuls nye digtmontage, Radioteateret, er en RUNDKREDS!

Eksempel 20d (fjeldet)

uden uld af tråde om indviklet langskalle
uden en glad kvast eller et hæklet rensdyr
uden handsker foldet om nøgenfrøede kogler
uden lammeskind at hamre et par handsker af
uden halstørklæde blandet med grannåle
uden klikken af strikkepinde mellem stammer
uden sej harpiks der klæber til lodne brynjer
uden knæstrømpe om stejlt blodigt skinneben
uden tøj af sølv at banke mod granit og flint
uden stille klokker om knebelers ømhed
uden geders venskab i landskabsformation

Eksempel 20c (discokugle)

Eksempel 20b (birkelejr)

med et ungt birketræs lethed
med dets hvide svirp i natten
med skud og vingede nødder
med glitret grønt og knopform
med skyggefuld spredtstilling
med lysåbne langsomme skridt
med dryssen fra stumme rakler
med bleg flagren om stammen
med surhed og fugt under sig
med snublende nærhed i rødder
med undskyldning til skyggen
med usikkerhed i gul grønning
med jord og blid savtakkethed

Eksempel 20a (digtet om at sidde i en stol)

AT EN STOL OG FLERE STOLE SÆTTER I GANG MED ET RYK
På coveret til Axis: Bold As Love er Jimi Hendrix
afbildet som en indisk gud med 14 arme.
En stol har fire ben, nogle gange tre.
Jeg ville ønske jeg kunne sidde på en stol
på samme måde som Jimi Hendrix spillede guitar.
PÅ EN MÅDE VILLE JEG SELV VÆRE EN STOL
I nervernes træ i skindets sneglehus
i nyrernes stål i alt andets ørken
under leverens vægt under dagenes
overliggende flade sten under din
og Atlanterhavets og at
at bære at bløde at kurve
at ben at ryg at stå ååh
at og at under at i
LIGE NETOP DEN STOL
Til sidst ville jeg sætte ild til stolen.
Jeg ville have siddet så hårdt i den
at der ikke var mere stol tilbage
ingen mening i at blive siddende.

Trykt i Go Bedre #1, 2004 – en lille design-publikation fra omegnen af Kolding med et temmelig ironisk forhold til Arne Jacobsen, B&O og andre nordiske triumfer.

Eksempel 20

Jeg skrev engang et digt om hvordan man kunne sidde i en stol på en cool eller for vild måde. Det var til sådan et underground designmagasin.

Fra rundkredsen

Man kan få pant for den (se detalje). Skulptur: Clara K.

Sfærisk fredag, Nørrebro

Jeg ved ikke hvorfor oplæsningerne klumper sig sådan sammen for tiden. Det må være højsæson! I hvert fald går det løs igen på fredag hos DET POETISKE BUREAU hvor jeg læser op med Søren Ulrik Thomsen og Ursula Andkjær Olsen, samt medlemmer af bureauet der vil udfordre os til en jam session!