med et ungt birketræs lethed
med dets hvide svirp i natten
med skud og vingede nødder
med glitret grønt og knopform
med skyggefuld spredtstilling
med lysåbne langsomme skridt
med dryssen fra stumme rakler
med bleg flagren om stammen
med surhed og fugt under sig
med snublende nærhed i rødder
med undskyldning til skyggen
med usikkerhed i gul grønning
med jord og blid savtakkethed
torsdag den 20. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar