Mine erindringer 3

I tirsdags lå jeg og snorksov på et tidspunkt hvor natten ikke er uvirkelig eller flygtig, og hvor det egentlig er noget sludder at tale om at natten allerede er ovre, men gryet endnu ikke rigtigt begyndt. Jeg vågnede ikke og gad ikke styrte til stationen i en taxa, selvom det i søvne forekom mig at jeg skulle rejse hjem – og først et minut senere kunne jeg med lethed ikke vide at der var et tog der ventede mig på banegården, eller at der var en klokke der var faldet på gulvet med et mindre, for ikke at sige ubetydeligt, rabalder. Mange troede at det bare var en gymnasielærer der hostede.