ZORQUM har engang set øjet.
Det var stort og det hvide nærmest grumset så tæt på.
Men det var øjet.
Det så ham.
ZORQUM er nøgen.
Hånden har rørt ham.
Hånden var ru og den knuste ham næsten.
Nu vinker han, I skal komme helt hen
så I kan høre trommen.
ZORQUM siger I skal bringe ham agern og nødder.
I skal nævne et tal, det er ikke slut endnu.
I skal dunke ZORQUM på maven.
lørdag den 5. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar