På en serie plancher opsat i Dansborg af Nationalmuséet bliver historien om Trankebar udførligt gennemgået. Det startede med en hollænder der dukkede op hos Christian d. IV i selskab med en fyr fra Sri Lanka, der sagde at han var prins. Han tilbød Danmark eneretten på handel med krydderier fra Ceylon, som Sri Lanka kaldtes dengang. I dag ville det mindst svare til at finde et par oliefelter mere i Nordsøen, så Christian d. IV bed på og sendte straks en eskadrille af sted til Sri Lanka, en tre-fire skibe så vidt jeg husker - jeg genfortæller oplysninger fra plancherne efter hukommelsen. Halvdelen af besætningen døde på turen rundt om Kap det Gode Håb, men man nåede frem til Sri Lanka, og prinsen havde fået et lift hjem. Så han forduftede mere eller mindre, og danskerne fik besked på at fise af. Af Ceylons konge der angiveligt havde flere hundrede børn, hvoraf prinsen godt kan have været det ene. Hollænderen var vist også smuttet. Nå, men noget skulle danskerne jo have ud af turen, så de sejlede videre til Indiens sydøstkyst, hvor man indgik en aftale med en lokal fyrste om køb af et stykke jord ved vandet. For så vidt gik det altså fredeligt nok til. Fyrsten viste sig ganske vist at være en smule besværlig, fordi han flere gange under forskellige påskud dukkede op med yderligere pengekrav. Man skal stå tidligt op når man har med indiske hustlers at gøre, det havde danskerne allerede erfaret på Ceylon, så det endte med at de måtte punge ud et par gange mere.
(forts.)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar