mandag den 15. februar 2010

Krigen

Vi må ikke tale så højt om krigen. Alt hvad vi siger, kan hurtigt oversættes til arabisk. Vi må overlade krigen til professionelle der kan ramme på flere kilometers afstand. På hjemmefronten bør ingen dog censurere sig selv. Hold jer endelig ikke tilbage. Fortæl hvis der er noget, I er bange for.

Krigen varer indtil døden. Så er man virkelig blevet dansker. Man kan næsten ikke se kisten for alle de flag. Det er imidlertid en valgfri krig. Hvis man ikke har lyst, behøver man ikke at være med. Men nogen dør, ellers er det ikke en krig. Vi er meget kede af det.

Personligt har jeg svært ved at se hvad jeg får ud af krigen. Jeg føler mig ikke mere beslutsom og handlekraftig når jeg står op om morgenen, end jeg gjorde før i tiden. Men af og til forsøger jeg at stirre fast på mig selv i spejlet. Måske dør jeg aldrig hvis jeg bliver ved længe nok.

Ingen kommentarer: