Oplæsning torsdag

Erlend Loe, 83. månedsoplæsning, 6. maj 2010 (billedet kunne have været bedre, men oplæsningen var skarp nok)

Øverste Kirurgiskes 84. månedsoplæsning finder sted på torsdag d. 3. juni, kl. 20. det foregår i B7, Stefansgade 7 (over gården), tæt ved Nørrebros Runddel.

Program:
Kristina Stoltz
Eske K. Mathiesen
Frederik Bjerre Andersen
Frank Langmack
Irmelin Henriette Prehn
Thomas Ahrensbøll Hansen
Thomas Krogsbøl
Sternberg

Gratis entré. Velsmagende fadøl.

Metroexpress i dag

”I Dansk Folkeparti ved vi, at generne betyder rigtig, rigtig meget ...” Malene Harpsøe (DF). Udtalelsen er faldet i forbindelse med debatten om et forbud mod kamphunde, men den virker alligevel ret emblematisk. Jeg tror på hende.

I dag udkommer

Sternberg: Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter. Det er en lang titel, mindre kunne ikke gøre det når nu Biblioteket Øverste Kirurgiske omsider udgiver en ’rigtig’ bog igen. Om bogen vil jeg ikke sige så meget, det ville være lidt utroværdigt når nu det faktisk er mig selv (og et par andre) der udgiver den. Men der er tale om et arkiv over mennesker og hjem der alle har det til fælles at de domineres af én enkelt egenskab, at de er skrevet helt ud ad en tangent. Heri består det radikale ved bogen. Inspirationen er centraleuropæisk: Kafka, Canetti, Peter Bichsel m.fl. Køb den her: oeverstekirurgiske @ gmail.com til den latterlige pris af KUN 100 KR. (112 s.).



”Det var et hjem, som man kun ville bo i for at bevise, at man kunne. Alt var gjort for, at det skulle blive så ubeboeligt som muligt. Man ville være langt bedre stillet, hvis man slet ikke havde haft et hjem. Man kunne vel sige, at det var mere et spil, end det var et hjem. Graden af ubeboelighed blev større jo længere tid, man tilbragte der.”

Eksempel 22 (kort operette)

så hånd den lille kolde er
mere kværker end kvæker

Eksempel 21

Er det sådan det er?
- Ja, det mener jeg.

Vil det ændre sig i fremtiden?
- Det ved jeg ikke. Måske.

Har det altid været sådan?
- Det kan jeg ikke huske.

”Jeg har intet lært, jeg husker det kun”

Det foregående indlæg hænger lidt som sådan en irriterende trailer, jeg må hellere prøve at uddybe: Når jeg siger at Pia Juuls nye bog er en rundkreds, er det – ud over den åbenlyse reference til mit eget lille blogunivers – en politisk betonet ironi der henviser til Anders Foghs bekendte bemærkninger om rundkredspædagogik. En ironi der udspringer af min undren over at ingen af de anmeldelser jeg har læst, har nævnt det faktum (Bukdahl strejfer det dog på sin blog i en ikke-anmeldelse) at en anden Pia optræder i bogen, hende hvis efternavn begynder med K, og som i bogen kaldes ”Den glade hjemmehjælper”. Det kan man da kalde et vink med en vognstang, især når hun siger ting som: ”Det er ikke censur – vi foretager bare nogle / korrektioner,” og når hovedpersonen (”synes hun selv”), Eliza C, udbryder: ”Er du også her? Går du nogen steder uden din / støtteregering?” Flere eksempler behøves vist ikke ... Men hvad skal det nu sige? Har Pia Juul skrevet en politisk bog? Det plejer hun da ikke ... Jeg vil heller ikke kalde det en politisk bog i normal forstand. Der er nærmere tale om en bog der også er politisk. Der foregår mange ting på én gang her, og jeg kender allerede mindst én litteraturforsker der nu er kommet på alvorligt arbejde. Det er det jeg også mener med at kalde bogen en rundkreds, idet jeg benytter mig af min ret til at sige noget der betyder mere end én ting ad gangen ... Den glade hjemmehjælper fylder faktisk ikke meget i bogen, hun dukker op hist og her med en enkelt kort replik eller to ... ”Slægtsgården!” udbryder hun et par gange ... Men det er vel næppe bare for at vrænge lidt af en politisk yndlingsaversion når Pia Juul anbringer hende i en af sine digtsamlinger? Juul er en af landets absolut mest fremragende digtere, hun ved vel hvad hun gør, eller også besidder hun i hvert fald en højt kvalificeret form for ikke-viden (foruden en vis portion fandenivoldskhed) ... Så vidt jeg kan se, er der en tydelig forbindelse til bogens mest iøjnefaldende tema: erindringen. Mange af erindringens veje og vildveje gennemspilles bogen igennem, hvad flere af anmelderne, især Lilian Munk Rösing, også påpeger. Og her passer slægtsgården fint ind i billedet! Det er egentlig ikke særlig mærkeligt at den anden Pia dukker op, for der foregår en mindre krig om fortiden på bogens sider. Og det virker ganske logisk eftersom erindringen også er et kollektivt fænomen der i høj grad har politisk betydning ...

HURRA!!!

Pia Juuls nye digtmontage, Radioteateret, er en RUNDKREDS!

Eksempel 20d (fjeldet)

uden uld af tråde om indviklet langskalle
uden en glad kvast eller et hæklet rensdyr
uden handsker foldet om nøgenfrøede kogler
uden lammeskind at hamre et par handsker af
uden halstørklæde blandet med grannåle
uden klikken af strikkepinde mellem stammer
uden sej harpiks der klæber til lodne brynjer
uden knæstrømpe om stejlt blodigt skinneben
uden tøj af sølv at banke mod granit og flint
uden stille klokker om knebelers ømhed
uden geders venskab i landskabsformation

Eksempel 20c (discokugle)

Eksempel 20b (birkelejr)

med et ungt birketræs lethed
med dets hvide svirp i natten
med skud og vingede nødder
med glitret grønt og knopform
med skyggefuld spredtstilling
med lysåbne langsomme skridt
med dryssen fra stumme rakler
med bleg flagren om stammen
med surhed og fugt under sig
med snublende nærhed i rødder
med undskyldning til skyggen
med usikkerhed i gul grønning
med jord og blid savtakkethed

Eksempel 20a (digtet om at sidde i en stol)

AT EN STOL OG FLERE STOLE SÆTTER I GANG MED ET RYK
På coveret til Axis: Bold As Love er Jimi Hendrix
afbildet som en indisk gud med 14 arme.
En stol har fire ben, nogle gange tre.
Jeg ville ønske jeg kunne sidde på en stol
på samme måde som Jimi Hendrix spillede guitar.
PÅ EN MÅDE VILLE JEG SELV VÆRE EN STOL
I nervernes træ i skindets sneglehus
i nyrernes stål i alt andets ørken
under leverens vægt under dagenes
overliggende flade sten under din
og Atlanterhavets og at
at bære at bløde at kurve
at ben at ryg at stå ååh
at og at under at i
LIGE NETOP DEN STOL
Til sidst ville jeg sætte ild til stolen.
Jeg ville have siddet så hårdt i den
at der ikke var mere stol tilbage
ingen mening i at blive siddende.

Trykt i Go Bedre #1, 2004 – en lille design-publikation fra omegnen af Kolding med et temmelig ironisk forhold til Arne Jacobsen, B&O og andre nordiske triumfer.

Eksempel 20

Jeg skrev engang et digt om hvordan man kunne sidde i en stol på en cool eller for vild måde. Det var til sådan et underground designmagasin.

Fra rundkredsen

Man kan få pant for den (se detalje). Skulptur: Clara K.

Sfærisk fredag, Nørrebro

Jeg ved ikke hvorfor oplæsningerne klumper sig sådan sammen for tiden. Det må være højsæson! I hvert fald går det løs igen på fredag hos DET POETISKE BUREAU hvor jeg læser op med Søren Ulrik Thomsen og Ursula Andkjær Olsen, samt medlemmer af bureauet der vil udfordre os til en jam session!

Eksempel 19a (senere i maj)

Han vidste ikke hvorledes andre fandt det muligt at sidde på en bænk i en park. En sådan type aktivitet var ham for intim og på en måde afslørende til at han turde give sig i lag med den. Og hvad i alverden skulle han dog også stille op med sig selv imens han sådan sad dér og blomstrede? Han frygtede at se sin fremtid blotlagt og udstillet for enhver der passerede forbi. En mand der sidder på en bænk! Og læse kunne han ikke koncentrere sig om når nogen kiggede på ham. Hvad ville de mon tænke om den bog han læste? Det var svært, det med bænke. Han foretrak en rask spadseretur gennem parken.

Eksempel 19 (maj)

Jeg ved ikke hvordan man bærer sig ad med at sidde på en bænk i en park Det er næsten for intimt, for afslørende, til at jeg tør kaste mig ud i det. Og hvad skulle jeg foretage mig imens?

Århus, fredag

Optræder med Michael Mørkholt i Musikcaféen. Som programpunkt i Lyd + Litteratur festivalen. Michael er lidt af en musikalsk nomade. Han udgør den ene halvdel af Jab Mica Och El (et anagram for Michael og Jacob (Nielsen)). De udgav albummet ABC Hej I’m Cola i 2006 (et nyt anagram!). Som solist har han under navnet Solhorn udgivet albummet Himmelbjerg i 2009. Kun på vinyl og på et selskab der angiveligt hedder Lille Kommune (som også er titlen på et af pladens numre). Endvidere er han den ene orkesterleder for Den Nørrejyske Øs Stororkester der også i 2009 udgav et firedobbelt album med titlen Opløst mønstermusik. Et slags tilfældighedsprojekt beregnet på samtidig, men netop ikke ’synkron’ afspilning af alle fire skiver. Pladernes indhold er for så vidt kun byggeklodser til en musik man selv må komponere. En musikalsk pendant til Peter Adolphsens En million historier. Læs mere her i Geiger. Det var sådan højdepunkterne. Michael laver også flotte flyers, plakater og covers m.m. Omslaget til Areola kunne nævnes i den forbindelse. Og festivalens flyer her foroven.

Eksempel 18

Strippere tager ikke håret af. Eller: ”Mine reoler er skruet fast til væggen, fordi min 3-værelses lejlighed ikke ønsker at blive genkendt.”

Eksempel 17

På hvilken måde? Står vi ikke dér og kigger på parykforretningen over for stripbaren?
- VED du hvad jeg godt kunne tænke mig?
- Nej.
- Det ved jeg heller ikke.

Eksempel 16

Nogle gange er det resultatet af et tysk-canadisk samarbejde der blev præsenteret på Montreux-festivalen i 1973. Nogle gange er det et ansigt. Jeg har ikke set sådan et øre før, ikke helt på den måde.

Oplæsning torsdag, Nørrebro

Zoë Skoulding & Alan Holmes (a.k.a. Parking Non-Stop) spiller også på festivalen Lyd + Litteratur i Århus lørdag, men her er chancen for at høre dem i Kbh.

Eksempel 15

Vandet lægger sig på havet og synker ned i havet, rumvæsenet overtager det andet rumvæsens krop, det forskellige og det samme er det samme.

Helleristning, Vesterbro (slut)

Henry blev vildt glad da han fik sin pik tilbage.

Eksempel 14

Nogle gange siger jeg ja
nogle gange siger jeg nej.

Jeg kan bedst lide mig selv
når jeg siger ja

men fordi jeg kan lide mig selv
må jeg sige nej.

Eksempel 13

Jeg er alene med 1491 objekter.

Helleristning, Vesterbro (forts.)

Så blev Henrys pik opdaget.

Night Music

Det er en fransk plade fra 2009 jeg har hørt et par gange: Etienne Jaumet’s Night Music (Versatile Records). En slags dyster retro-techno der lyder ret meget af Tangerine Dream, Klaus Schulze og andre tyske koryfæer fra 70’erne, men som også byder på lidt overraskelser i form af saxofon, violin og harpe der på smukkeste vis integreres i lydbilledet (men umiddelbart tænker man måske ikke på hvor mange celloer der faktisk var på de der Tangerine Dream-plader). Etienne Jaumet var/er også medlem af Zombie Zombie der på A Land For Renegades fra 2008 dyrkede en ret fjollet stil, noget der lød i retning af soundtracket til en gammel gyserfilm med opdateret lyd og tilsatte beats. Også på Jaumet’s soloplade finder man disse gyser-referencer, det lægger titlen unægteligt op til, og det er måske en smule over the top med de der spøgelsesagtige, kvindelige vokaler, nogle furier eller succubusser der indfinder sig i løbet af det første tyve minutter lange nummer For Falling Asleep, som er alt for uhyggeligt til at nogen kan falde i søvn til det. Hele projektet balancerer på kanten til at være kitsch, men jeg lader mig alligevel overbevise og til dels charmere af dets hårdnakkede obsternasighed. Gysereffekterne er trods alt mere diskrete denne gang, og jeg opfanger en vis sådan insisteren på denne form. Hør så her! Uden for mange ironiske parader viser Jaumet sig at være ikke så lidt af en romantiker med en forkærlighed for dyb, sugende trancemusik og en hældning mod den mørke side. Fint nok. Eller skal vi tage den en smule længere og sige at der ligefrem er tale om en slags analog neobarok? Alle disse lag af referencer dynget oven i hinanden i et stort dødsfikseret, men symmetrisk velordnet bunkepul!

Oplæsning torsdag (NYT STED)

Øverste Kirurgiskes 83. månedsoplæsning foregår i Huset på 1. sal som en del af CPH:LITT.10. Mod sædvane åbner vi først kl. 21 af hensyn til festivalens øvrige arrangementer. Oplæsningen begynder senest kl. 22.

PROGRAM:
Majse Aymo-Boot
Rasmus Nikolajsen
Harald Voetmann Christiansen
Sternberg
Thomas Ahrensbøll Hansen
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

+konferencier Niels Ivar Larsen m. surprise
GRATIS ADGANG

Måske lige et par ord til forklaring: Rent undtagelsesvist har vi ladet os indrullere i et større foretagende som CPH:LITT, da der var et sammenfald af datoer og vores oplæsninger alligevel lever en nomadetilværelse for tiden. Og. Næste gang er i øvrigt torsdag d. 3. juni på B7, som i april (den berygtede dødsmåned).

Helleristning, Vesterbro

Her lå Henrys pik i lang tid og rådnede.

Mine erindringer 3

I tirsdags lå jeg og snorksov på et tidspunkt hvor natten ikke er uvirkelig eller flygtig, og hvor det egentlig er noget sludder at tale om at natten allerede er ovre, men gryet endnu ikke rigtigt begyndt. Jeg vågnede ikke og gad ikke styrte til stationen i en taxa, selvom det i søvne forekom mig at jeg skulle rejse hjem – og først et minut senere kunne jeg med lethed ikke vide at der var et tog der ventede mig på banegården, eller at der var en klokke der var faldet på gulvet med et mindre, for ikke at sige ubetydeligt, rabalder. Mange troede at det bare var en gymnasielærer der hostede.