Solen er fuldstændig ligeglad, derfor virker den flink. Bøgerne synes neutrale fordi der ikke er nogen i nærheden. Naturen figurerer dagligt uden at røbe sin plan. Jeg kunne blive ved og præcisere endnu flere udgravninger foretaget med hønseknogler og kloakdæksler. Jeg kunne blive ved, der er endda måske noget smukt ved ikke at holde op, ved ikke at ikke. Der er endda måske noget glimrende ved at fastholde støvfnug i solen, prikker uden i'er, punktvis dagsuorden. Der er måske endda noget som er noget, en halvtredsøre, en pakke vaskepulver, lyden af blodet, pulserende decentralt i omegnen af betydning.
fredag den 6. september 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar