onsdag den 30. oktober 2013
A|B|C|D|E|F|G|H (spil selv)
af ged facade
af ebbe gade
af eder abbed
af begge BH
da bede abbed
da abe gedde
ad gade edda
ad had ged bad
bag chef facade
bag hage fade
af edda CD
af CD café
af HF HA
af DA AF
da hedde adda
da gabe aha
bag chef abbed hed
bag gedde bage
bag ebbe bade
bag facade ged
tirsdag den 29. oktober 2013
For eller imod landbruget
Det pornografiske er en utopisk genre hvorimod en silo er konkret magt over omgivelserne, faktisk magten over mange års grød.
mandag den 28. oktober 2013
VBLPOP
Jeg skal være som en lampe når jeg skriver om en lampe. Jeg skal lyse, jeg skal være slukket, jeg skal lyse, og idet jeg slukkes, er jeg et øjeblik kontakten. Så kan der også blive en b-side.
søndag den 27. oktober 2013
A|B|C|D|E|F|G|H (spil selv)
af hed behag
af gedde fed
af fade eg
af EDB
da gabe bed
da bade eg
ad gade bag
ad ebbe dag
da ae had
da hedde chef
bag edda ed
bag gade fed
af hage chef
af chef HF
da behage
da ged BH
af ABC
af hed BH
lørdag den 26. oktober 2013
LITTERATURHAUS torsdag
d. 31. oktober er der Litteraturcafé #7 med Kenneth Jensen, Lone Hørslev og undertegnede. Mad og drikke fra kl. 19, oplæsning og musik fra kl. 20.
KÖO
Poesien har meget på samvittigheden. Hvad skete der med kælkebakken og kondistien? Fuldstændig fatalt! Men ligger der ikke i dens undvigende smil en tilkendegivelse af mangel på perfektion. Og af at vi bærer vores fornuft som en slags frakkehylster-pølserør der gør at intet er fatalt, men blot står og runger af betydning som en tændt forstærker i en tom fabrikshal? Og at en følge af al denne betydningsfuldhed på tube som preller af på frakkerne, er en let mistænkeliggørelse af alt og alle? Eller er det bare mig som er paranoid?
fredag den 25. oktober 2013
TTJ
Det forestillede et landskab uden præsidenten for Bandidos. Poesien var bare en lille, gammel dame som fodrede ænder med udskårne småbørn der var blevet kvalt med karameller og klavertimer. Alting var foregået helt lovligt. Anede man krusningen af et smil på den gamle dames læber? Rynkedes de let dunede og porøse kindbakkelser?
torsdag den 24. oktober 2013
HYT
Surmulende, sælsomt dejagtig og flødeblød bevægelse af mundvig og kind, trækning der virkelig er trukket ud som verdens mindste harmonika, man tror det næppe, men poesien smiler til os uvist af hvilken grund.
LGÆ
Poesi er billig og fås overalt. Man skal bare helst undlade at nævne den. Man kan i stedet kalde den Adam Diderichsen eller Hanne Albeck.
onsdag den 23. oktober 2013
Random sammenligning
Kun med den alleryderste flig af blufærdighed husker jeg synet af min nøgne mor. Det var ikke noget særligt, snarere som et køligt konstateret fysiologisk faktum. Jeg var blevet stor.
Jeg rødmer ved tanken om at jeg har været med til at bruge næsten 10.000 kr. på at restaurere en unik amerikansk lænestol fra 1950'erne som jeg engang købte for 30 kr. af Frelsens Hær.
Jeg rødmer ved tanken om at jeg har været med til at bruge næsten 10.000 kr. på at restaurere en unik amerikansk lænestol fra 1950'erne som jeg engang købte for 30 kr. af Frelsens Hær.
tirsdag den 22. oktober 2013
NSMRK
Loftet sænker sig over himlen, de kalkede skyer klæber til os og dyrene i mosen er ikke alle tørre bag ørerne. Loftet nærmer sig, nu hører vi historie, ordene skal opføre sig ordentligt. Der var engang nogen som købte en culottesteg. De købte også to flasker rødvin, en æggedeler, tre liter tomatjuice og en digtsamling. Da de kom ud af butikken, sad himlens hat højt omkring troldens runde hoved hvoraf en del stak op igennem hullet i himlens krater.
mandag den 21. oktober 2013
TJUPP
Jeg har anbragt hele Napoleons hær på brættet. Hvor skal den hen? Til venstre, tror jeg, toilettet er derude, soldater er altid trængende. Nej, ligeud, de er for flotte i deres farvestrålende uniformer til at gå på toilettet. De skal marchere lige frem og komme under beskydning fra en smukt skinket skøge. Nu står det blot tilbage at afgøre hvad man stiller op mod indholdet af hendes natpotte. Jeg har det bedre i dag.
lørdag den 19. oktober 2013
HLØPS
Jeg spiller et spil med mig selv. Jeg står på nogle felter, jeg rykker, jeg kan bevæge mig, men jeg foretager mig det samme som altid, nemlig at spille et spil med mig selv. Jeg skal prøve at se hvor langt man kan komme med et menneske, et hvilket som helst menneske, spillet er vigtigere end mennesket. Noget som dog ikke forhindrer mig i at snyde.
fredag den 18. oktober 2013
GJULN
Jeg skulle nok ikke have skrevet digtet mens jeg så pornofilm, der stod for meget glans om mig. Men jeg følte mig ikke i tråd med tyngdekraften efter at have spillet skalaer med så stor følelse at jeg ringede til et havecenter og bestilte en omvendt pyramide, men fik at vide at de kun havde en almindelig pyramide som jeg da bare kunne vende på hovedet. Det var ikke det jeg mente!
torsdag den 17. oktober 2013
TYPTK
Det var ikke det jeg havde tænkt mig. Det utænkelige indtraf et kort øjeblik inden realiteten indfandt sig, ledsaget af en lyd som af våde karklude der klaskes mod flisevæggen på et badeværelse.
onsdag den 16. oktober 2013
PLØL
For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg må dreje baghovedet og kun det.
For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg er trods alt også en slags krybdyr.
For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Vejen er faktisk aflyst, vejen er en mark hvor jeg løber nøgen og skrigende rundt. Tak, Frank.
For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Jeg er trods alt også en slags krybdyr.
For at komme ud ad døren må jeg gå en anden vej. Vejen er faktisk aflyst, vejen er en mark hvor jeg løber nøgen og skrigende rundt. Tak, Frank.
tirsdag den 15. oktober 2013
NUNX
Med hensyn til døren må jeg medtage flere muligheder i mine beregninger. Jeg har både hastighed og retning, det er minimum to ting. Måske geometrien kan redde mig, også kopulering har et geometrisk aspekt.
FULX
Måske skulle jeg tænke på noget andet. Jeg kunne fx. tænke på at kopulere, denne ukoncentrerede form for koncentration. Som desværre også indbefatter en forhøjet selvbevidsthed, i hvert fald i den indledende fase.
mandag den 14. oktober 2013
søndag den 13. oktober 2013
lørdag den 12. oktober 2013
UGH
Jeg har måttet droppe at blive pusher selvom det er en indbringende branche, og nem at komme ind i. Men jeg er ikke gangsta, jeg skriver digte. Fucking digte vel at mærke. Jeg kunne være blevet glarmester, men i en periode var jeg så fascineret af glas at jeg nægtede at se ud igennem vinduet. Kun et indgående studium af Marcel Duchamps' pissekumme og enkelte andre af hans værker kunne have bragt mig tilbage på sporet, men da jeg ikke vidste hvor lang tid det ville tage, blev jeg i stedet digter, så jeg kunne omskrive mine notater til digte. Jeg kunne være blevet balletmester eller fitnesstræner, men så havde det været slut med bøf bearnaise hvorfor jeg foretrak digtene som trods alt også er en slags sovs. Jeg kunne være blevet rocker, men jeg har ikke kørekort til motorcykel, og de få gange jeg prøvede at køre på en Puch tregear, kunne jeg knap nok finde ud af at skifte gear, så i stedet anskaffede jeg mig en speedmarker og udførte mine første forsøg med digtningen på skoletoiletterne. Jeg kunne være blevet hjemmehjælper, men jeg havde allerede fået nok af toiletter da jeg havde nået den alder hvor man bliver hjemmehjælper, og desuden havde jeg åbenbart nok at gøre med at hjælpe mig selv, hvilket kan have noget med digtene at gøre. Jeg kunne være blevet telefonsælger, men jeg hader at ringe og forstyrre folk med noget som ikke er ordentligt skrevet ...
fredag den 11. oktober 2013
Non-nonklusioner
Jeg skriver det uden at vide hvad det er. Jeg er fortrolig med brugen af ordene, det er dem jeg bruger til det som jeg ikke ved hvad er, det som gør det spændende. Men hvor længe? Hvor længe er det spændende ikke at vide hvad det er?
tirsdag den 8. oktober 2013
Flere nonklusioner
Hver eneste sætning som hver eneste fårekylling på hvert eneste blad på nogle buske.
Hver eneste gade som hver eneste beboer af hver eneste slette i omegnen af Bagsværd.
Hver eneste ting som hver eneste af alle andre ting, en halvt nedfalden sky der ligner en tunge eller en vandmand.
Hver eneste shawarma som en uendelighed af ukendte får, hvert eneste får som kronen på en tidsel.
Hver eneste djævel som hvert eneste saltkorn der rammer hjertet som hver eneste røde sky under en hvilken som helst solnedgang.
Hver eneste gade som hver eneste beboer af hver eneste slette i omegnen af Bagsværd.
Hver eneste ting som hver eneste af alle andre ting, en halvt nedfalden sky der ligner en tunge eller en vandmand.
Hver eneste shawarma som en uendelighed af ukendte får, hvert eneste får som kronen på en tidsel.
Hver eneste djævel som hvert eneste saltkorn der rammer hjertet som hver eneste røde sky under en hvilken som helst solnedgang.
onsdag den 2. oktober 2013
tirsdag den 1. oktober 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)