Det forestillede et landskab uden præsidenten for Bandidos. Poesien var bare en lille, gammel dame som fodrede ænder med udskårne småbørn der var blevet kvalt med karameller og klavertimer. Alting var foregået helt lovligt. Anede man krusningen af et smil på den gamle dames læber? Rynkedes de let dunede og porøse kindbakkelser?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar