ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 11

”Jeg går jo kun i gymnasiet” ... Hvor ydmygende ... Hvilket helvede af ildelugtende leverpostej- og makrelmadder og kogte æg og filipenser ved skjortekraven, bussemændene der sidder fast under bordene sammen med tyggegummiklatter, halvstive pikke i terylene-bukser ... Men måske endnu mere mine medstuderendes sløve, indolente blikke ... Øjne fulde af afgrundsdyb tomhed, idéforladthed, passivitet, ukunnen ... Jeg føler pludselig en enorm vrede, en tsunami af vrede vælter op i mig, strømmer fra mit hjerte gennem hele min krop, stemmer sig op i mine blodårer ... Den form for tålmodighed og overbærenhed der kræves af mig her, ville være mere passende for en svækket olding ... Ikke for mig ... En ny flodbølge skyller gennem mig, denne gang i form af en både skinger og dyb latter der lyder som et vedvarende bilsammenstød, fuld af mindelser om den lemmingeagtige og meningsløse massedød på motorvejene ... Jeg råber ... I ER ALLE SAMMEN DØDE PLASTICROBOTTER!

DRYPSTENSHULE (Caledonisk)

ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 10 (Introduktion til patafysik)

Jeg er her nu ... Alting virker konkret, påtrængende, sanseligt, fuldkommen uoverskueligt ... Et enormt HER trængt sammen på næsten ingen plads ... Se nu det paraplystativ på trappeopgangen; det er et rumskib, det er min fars pik, det er en af de dansende franskmænd, en analog dæmon ... Eller også er det netop bare et paraplystativ ... Hvad enten det nu står og vibrerer eller er foruroligende stille ... Dødsens stille faktisk ... Måske er poesi simpelthen en teori om rummet, om at åbne rummet på en anden led, en beruset parallel til teorien om superstrenge? Opfindelsen af en anden slags tal ... Eller er den bare et markeret øjeblik, et brudstykke af en kosmisk rytme, en slags konkurrerende tid ved siden af tiden? ... Det er svært, jeg går jo kun i gymnasiet ... På en anden planet ganske vist, men alligevel ...

Lysets sæd fylder os med renhed og ydmyghed

Kom til fællesstavning i morgen aften, kl. 20, i Den sidste hal, Enghavevej 82. Se program længere nede på siden.

Alternativt Univers 2 (Haven med stier som forgrener sig)

Og så viste det sig alligevel at vi var blevet spist af en sammenhæng, eftersom Alternativt Univers, når man ser tilbage på det i dag, er en typisk encyklopædisk orienteret 90’er-udgivelse. Vi var faktisk ganske meget på linje med den samtidige litteratur - uden at ville indse det. Det fandt jeg ud af året efter da jeg mødte Øverste Kirurgiske, men det er en anden historie der med stor uundgåelighed vil indfinde sig her ... Som antydet i overskriften var vi ikke ubekendte med Borges der udgjorde et fælles reference-punkt. Ham delte vi en fascination af, hvilket var en stor fordel eftersom vi ellers sjældent var enige om hvad litteratur i det hele taget er. Heller ikke ved fascinationen af Borges adskilte vi os fra andre samtidige encyklopædister ... Men tilgangen, tilgangen var sådan lidt ... alternativ.

Alternativt Univers

Hvis jeg skal sammenfatte det alternative univers vi afbildede i nævnte hæfte, så kan man sige at vi forestillede os et fuldstændig gennemrelativiseret univers, hvor naturlove var noget der virkede lokalt og ikke nødvendigvis i hele universet. Noget som fysikeren Holger Bech Nielsen i øvrigt ikke fandt helt utænkeligt da vi interviewede ham på Niels Bohr-instituttet i forbindelse med projektet. Det kan så synes paradoksalt at vi i forbindelse med samme projekt interviewede filosoffen Peter Zinkernagel, der slog logikkens universalitet fast med syvtommersøm. Men hans logikforståelse var til gengæld temmelig udvidet i forhold til den gængse, så vi havde ikke de store problemer med at få det til at hænge sammen. Vi var desuden heller ikke særlig interesserede i at få noget til at hænge sammen. Vi var mistænksomme over for sammenhænge og totaliteter.

Før ALTERNATIV GRUNDFORSKNING var der ...

Det foregående udsagn (tilkendegivelsen) er faktisk et til lejligheden fordrejet citat fra denne publikation. Det var et hæfte Christian Schmidt-Rasmussen og jeg lavede til Roskilde Festival 1996, hvor det blev solgt for 10 kroner stykket af nogle 'cigaretpiger' der gik omkring på pladsen i festlige uniformer og forhandlede cigaretter, tyggegummi og kondomer. Man skal ikke lade sig narre af at der står november 1997 på. Det drejede sig om en science fiction-udgivelse så vi havde fremskrevet udgivelsesdatoen lidt. Enkelte af mine bidrag til denne publikation kom senere med i Fra væk til væk.

Tilkendegivelse

Poesi med kriminel uskyld er imod naturlove og støtter i stedet idéen om stoffets ansvarlighed for sig selv rent lokalt.

Finanskrisen

Jeg synes ikke man hører så meget til CEPOS for tiden.

Små forskydninger

Det virker meget antidramatisk med den stavefejl lige der - selvom fejlen måske er det mest spændende ved billedet. Som er fra forsiden af Seriemagasinet nr. 131 (1973) og reklamerer for en tegneserieversion af H.G. Wells, The Invisible Man (1897). Jeg har faktisk læst romanen engang. Den står ikke længere lyslevende i min erindring, men jeg husker alligevel min overraskelse over hvor medrivende den var. Den omhu som Wells lægger for dagen med hensyn til at forestille sig de praktiske problemer og situationer der ville kunne opstå, som følge af at man rent faktisk var usynlig, er bemærkelsesværdig. Og af langt større interesse end romanens historie om en genial videnskabsmand der gribes af storhedsvanvid. Såkaldt psykologi. Et fortærsket tema som tegneserieversionen her ikke desto mindre valgte at fokusere på – hvilket fremgår af billedet. Man fristes til at sige: I ER ALLE DØDE PLASTICROBOTTER!

DEN SIDSTE HAL

Nu er der nogle navne klar til på torsdag (d. 2. oktober, kl. 20, Enghavevej 82). Det er:

Ursula Andkjær Olsen, Lars Frost, TS Høeg, Anne Lise Marstrand-Jørgensen (som også var programsat sidst, men måtte melde afbud), Kenneth Jensen og Thomas Krogsbøl (mig)

Jesper Elving vil bidrage med en ophængning af 24 ark. San Marino-tøj hedder projektet.

Der kommer nok et navn eller to mere på inden torsdag.

På en måde neddykket

ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 9

Jeg ved ikke hvad der gik af mig lige før ... Jeg tror ikke det er fordi pillens virkning er ved at ophøre ... Det må være poesien der er begyndt at gøre sin indflydelse gældende ... Det er ret uhyggeligt ... Mit sprog føles pludselig som et klægt studenterbrød i munden, eller det opløser sig til meningsløse lyde ... Der hænger spyttråde fast i ordene ... Lige før havde jeg lyst til at kværke en spurv ... Jeg har opdaget at sproget er sådan en slags tandpasta, eller nogle meget lange spaghettier der bliver ved med at komme ud ad munden på folk ... Jeg føler mig overdrevent selvbevidst og ligesom indvendig hele tiden ... Men jeg er levende ...

Imens

Imens er gud med i Jeopardy og vinder hele tiden. Der er ingen af de andre medvirkende der tør beklage sig over dette oplagte tilfælde af snyderi. Til sidst, da gud skal hjem, forlanger han oven i købet at få en taxibon.

Imens svømmer en blåhval rundt et sted nede omkring Sydpolen og fylder sig med plankton. Man kan ikke rigtig se hvalens øjne.

Imens er der mennesker der er så sentimentale at de ikke kan sætte sig på en bænk i en park uden straks at få øje på et egern eller nogle pindsvin der drikker mælk af en underkop.