ALTERNATIV GRUNDFORSKNING 11

”Jeg går jo kun i gymnasiet” ... Hvor ydmygende ... Hvilket helvede af ildelugtende leverpostej- og makrelmadder og kogte æg og filipenser ved skjortekraven, bussemændene der sidder fast under bordene sammen med tyggegummiklatter, halvstive pikke i terylene-bukser ... Men måske endnu mere mine medstuderendes sløve, indolente blikke ... Øjne fulde af afgrundsdyb tomhed, idéforladthed, passivitet, ukunnen ... Jeg føler pludselig en enorm vrede, en tsunami af vrede vælter op i mig, strømmer fra mit hjerte gennem hele min krop, stemmer sig op i mine blodårer ... Den form for tålmodighed og overbærenhed der kræves af mig her, ville være mere passende for en svækket olding ... Ikke for mig ... En ny flodbølge skyller gennem mig, denne gang i form af en både skinger og dyb latter der lyder som et vedvarende bilsammenstød, fuld af mindelser om den lemmingeagtige og meningsløse massedød på motorvejene ... Jeg råber ... I ER ALLE SAMMEN DØDE PLASTICROBOTTER!