solen har avlet ørkenen og de støvede lastbiler
solspermen har ramt de nu befrugtede sten
ægyptologerne spiser morgenmad og rører i marmelade
ørkenens metafor kan fyldes med kamel, mastaba og død
skorpionerne klipper og sakser løgnagtigt i den rene luft
dadelpalmer skyder fligede fingre frem imod andre
hashrygerne spiller på kalabas og strengeinstrumenter
de nu befrugtede sten tillader visse mosarter at gro
de døde venter på at blive gravet op af ægyptologerne
turisterne er tvunget til at tænke på kamelernes pukler
puklerne gør kameler til kameler og ikke dromedarer
kamelerne er ligeglade, skorpionerne er ligeglade
hashrygerne er ligeglade men også lidt triste
solspermen regerer over ingenting og nogle ting
ægyptologerne holder møde om ingenting og nogle ting
deres erkendelser tages frem og poleres med blød klud
arbejderne uden for teltet venter ikke på noget bestemt
hashrygerne inddeler tiden med kalabas og instrumenter
strengelyd vibrerer fra skildpaddeskjold og benzindunk
skorpionerne klikker, mosarterne fimrer i solpølen
sciroccoen blafrer i teltdugen, hashrygerne puster ud
turisterne fotograferer hinanden, dadelpalmerne vinker
ørkenen er sandheden midt i solen, og en rygsvømmer
NOTE: Man kunne måske synes at digtet er lidt corny i dets postkort-agtighed og med dets afsluttende ordspil (’sandheden’), men på den anden side kan jeg godt lide dets LEGO-agtighed. Det har tidligere været bragt på poesi.dk i en desværre noget ufærdig form. Her er det så igen, i al agtighed, nu med fjerboa og fez og mejet næse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar