mandag den 30. november 2009

OPLÆSNING torsdag


OPLÆSNING torsdag
ØK’s månedlige #80, på torsdag d. 3. december, kl. 20. Enghavevej 80. Vi er i forhuset, på 3. sal, indgang fra gården. Gratis entré.

PROGRAM:
Kenneth Jensen
Lasse & Maskine
Gitte Broeng
Morten Søndergaard
Louise Rosengreen
Grzegorz Wróblewski
Sternberg
Jens Blendstrup

mandag den 23. november 2009

Anti-eksotisme (lysbilledshow), 3. del

Det var den morsomme del af historien, nu gider jeg snart ikke mere. Trankebar blev aldrig nogen god forretning, og guvernøren måtte på et tidspunkt henrette to fordrukne præster der havde voldtaget og dræbt flere, hvis ikke adskillige, indiske kvinder. Jeg nævner det sidste fordi jeg fik det indtryk af Nationalmuséets plancher, når jeg sådan læste dem mellem linierne, at flertallet af de udsendte danskere mere eller mindre gik i opløsning under opholdet i Trankebar. Den ene guvenør efter den anden sank hen og mistede initiativet, uanset hvor energisk og ambitiøs han måtte have været i udgangspunktet. De ramte muren. Meget forståeligt. Stedet ligger under tusind kilometer fra Ækvator, der er varmt, meget varmt (jeg var selv ved at omkomme efter at have læst alle de plancher!). Og det indiske samfund de mødte, var stærkt konservativt og styret af kastesystemet ned i mindste detalje (altså, sådan noget som ens navn og påklædning dikteredes af kastetilhørsforholdet, man blev ikke ved med at eksperimentere med sin identitet indtil man var mindst 30, det var i hvert fald noget andet). Forsøg på effektivisering viste sig ofte umulige. Og så var der de jævnligt tilbagevendende tyfoner og tropesygdommene og portugiserne, som også var besværlige. Og faldende verdensmarkedspriser på krydderier. Jammerlighed og mere jammerlighed. De eneste der ikke bukkede under, var de superhårde lutheranere fra seminariet i Halle, som kongen sendte efter den uheldige episode med de to fordrukne præster. Faktisk blev missionsvirksomheden danskernes største succes på stedet. Den dag i dag er Trankebar et center for lutheransk mission i Tamil Nadu, hvor en overraskende stor del af befolkningen er kristne. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med det.











(forts.)

søndag den 22. november 2009

Anti-eksotisme (lysbilledshow) 2. del

På en serie plancher opsat i Dansborg af Nationalmuséet bliver historien om Trankebar udførligt gennemgået. Det startede med en hollænder der dukkede op hos Christian d. IV i selskab med en fyr fra Sri Lanka, der sagde at han var prins. Han tilbød Danmark eneretten på handel med krydderier fra Ceylon, som Sri Lanka kaldtes dengang. I dag ville det mindst svare til at finde et par oliefelter mere i Nordsøen, så Christian d. IV bed på og sendte straks en eskadrille af sted til Sri Lanka, en tre-fire skibe så vidt jeg husker - jeg genfortæller oplysninger fra plancherne efter hukommelsen. Halvdelen af besætningen døde på turen rundt om Kap det Gode Håb, men man nåede frem til Sri Lanka, og prinsen havde fået et lift hjem. Så han forduftede mere eller mindre, og danskerne fik besked på at fise af. Af Ceylons konge der angiveligt havde flere hundrede børn, hvoraf prinsen godt kan have været det ene. Hollænderen var vist også smuttet. Nå, men noget skulle danskerne jo have ud af turen, så de sejlede videre til Indiens sydøstkyst, hvor man indgik en aftale med en lokal fyrste om køb af et stykke jord ved vandet. For så vidt gik det altså fredeligt nok til. Fyrsten viste sig ganske vist at være en smule besværlig, fordi han flere gange under forskellige påskud dukkede op med yderligere pengekrav. Man skal stå tidligt op når man har med indiske hustlers at gøre, det havde danskerne allerede erfaret på Ceylon, så det endte med at de måtte punge ud et par gange mere.

(forts.)
Da pimp

fredag den 20. november 2009

Anti-eksotisme (lysbilledshow)

I forbindelse med de nylige finanslovs-forhandlinger har der vist sig at være en stor, måske endda større, interesse for danske mindesmærker i fremmede lande. En indstilling der vel kan opfattes som udtryk for en anti-eksotisk trend. En rejse ud efter det andet samme! Eller en befrielse fra turismens fremmedgørende vilkår under opretholdelse af rejsens form. En rejse ud der også er en rejse ind! Hav dig selv med over det hele! Et frigørelsesprojekt måske?



Jeg ved det ikke, men det giver mig imidlertid den tyndest tænkelige anledning til at vise disse billeder fra Trankebar. Trankebar, den tidligere danske koloni på Koromandel-kysten, en smule nordvest for Sri Lanka, i den indiske delstat Tamil Nadu (ja, der bor tamiler i Trankebar, hr. Ninn-Hansen!).



Trankebar er ikke omfattet af det nye finanslovsforlig. De gamle danske kolonibygninger er nemlig allerede, som det fremgår af billederne, blevet sat flot i stand efter tsunamien i 2004 der ramte denne kyststrækning hårdt. Med penge fra Danmark, bl.a. sponset af tøjfirmaet Bestseller der vist har noget produktion kørende i delstaten.



Okay, der var så åbenbart ikke helt nok til også at gøre noget ved det der skilt. Eller også lod arkitekten det stå for at tilføje et stænk af lokalkolorit. Eller også sorterer skiltningen under de indiske myndigheder.



Indenfor i Dansborgs hovedbygning finder man en samling forskellige rariteter: Kridtpiber, indrammede dokumenter, en bunke kanonkugler, et hvalskelet og meget mere. Og det hele præsenterer sig med den besynderlige og lidt forladte charme som ret universelt findes på mange mindre provinsmuséer. Nogle gange også i postordrekataloger.

(forts.)

fredag den 13. november 2009

Digtet i det vedvarende daggry 3

Solsystemets keglebane har gjort min kærlighed astronomisk. Kom bare indenfor, æggene er stadig lune, jeg kogte dem i lava.

LAVER LAVER

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver alle de metadigte. De har fyldt meget på det senere. Eller det vil sige, selvfølgelig ved jeg godt hvad det er jeg laver: Det jeg laver, er jo et forsøg på at finde ud af hvad det er jeg laver! Det er jo derfor!

mandag den 2. november 2009

OPLÆSNING torsdag


ØK’s månedlige #79, på torsdag d. 5. november, kl. 20, gratis entré. Enghavevej 82. Vi er i forhuset, på 3. sal, indgang fra gården.

PROGRAM:
Mette Moestrup
Theis Ørntoft
Rasmus Halling Nielsen
Kasper Schulz
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

Digtet i det vedvarende daggry 2

Solen er ikke stået op endnu, jeg går aldrig i seng, der er for meget kling-klang mellem tænderne og mit tandkød er et blødende solsystem. Jeg må bare sidde her og vente på at opløses i dug.

onsdag den 28. oktober 2009

Digtet i det vedvarende daggry

Nu er Digtet holdt op med at dreje rundt om sig selv og har anbragt sig permanent i overgangen mellem nat og dag. De orange sværd der hænger på væggen i Digtets stue er stråler fra solopgangen, duggen samler sig i store, skummende krus, glas af en overordentlig klarhed. Og nu samler opmærksomheden sig om kyllingerne, der ikke kan blive udruget på grund af det vedvarende daggry. Som æg er de fuldkomne, ethvert levende eksempel vil aldrig kunne konkurrere med ægget, hverken designmæssigt eller på anden vis, og æggene lader sig simpelthen elske og beundre på en mere utvetydig måde end kyllingerne, og i det hele taget er alting et skuespil af lys og skygge.

tirsdag den 27. oktober 2009

Digtet møder King Kong til hverdag

Det er sådan et lille digt, molekylært på enhver måde, og det er helt alene i et stort, behåret og bevægeligt landskab der leder besøgende ind i nogle enorme øregange. Dybest set er øregangene forbundne med abens mavesæk og andre dele af dens krop, men så længe det varer, er det sjovt at få Digtet til at runge højt gennem disse indadrettede kanaler og således opretholde en fortsat intuitiv arkivering af ikke-begivenhedernes gang.

lørdag den 24. oktober 2009

Digtet i den forstende skov

Det er meget mystisk. Sådan ser det ud. Men der er en forklaring. Desværre er forklaringen meget lang og svær at forstå.

fredag den 23. oktober 2009

Digtets nøgne frokost

Det er bare en historie om en mand der lærer sit røvhul at snakke, og det lyder som noget ingen nogensinde før har hørt!

Digtet og månestenen

Det smukkeste er når Digtet holder op og bliver helt blegt, netop som alt det andet lige skal til at begynde. At juvelen er stjålen betyder ikke noget, det er juveler næsten altid, de lader sig jo ikke kopiere.

torsdag den 22. oktober 2009

Digtet og det forsvundne naziguld

Ofte handler Digtet om det der er blevet væk, tit forklædt som noget der slet ikke findes endnu. Eller også genkender vi fremtiden idet vi, iført underlige gummidragter, endelig opdager vraget af den fordømte u-båd.