DEN USIGELIGE OG USYNLIGE ANTILOPE

Det digt som jeg har tænkt mig at skrive, indgår ikke i dette digt. Ikke fordi jeg ikke kan hitte på noget, jeg kan fx. hitte på en antilope der har brækket benet, det så jeg lige på tv, og herved må man ikke forestille sig at det er en metafor for dette fejlslagne digt, at det har tabt sin flugt, forspildt sin mulighed for det graciøse. Det ville være rædselsfuldt. Jeg synes bare det er synd for antilopen. Det gør sikkert ondt, og så er det vel væsentligt nok til at blive nævnt her? Så meget desto mere som antilopen ikke selv kan sige noget. Her undlader vi at tænke på dens store øjne og ørernes hældning, ingen af delene gælder her. Litteraturen er også en slags solsveden savanne man ikke kan se.