fredag den 19. september 2008

TALENDE SÆL (det negative i moderne poesi)



”Forstyrrelsen, ængstelsen, fordærvelsen, døden, afvigelserne i fysisk eller moralsk sammenhæng, negationslysten, den dyriske fordummelse, hallucinationerne med viljen som tjener, pinslerne, ødelæggelsen, omvæltningerne, tårerne, umætteligheden, underkuelsen, de udmarvende fantasier, romanerne, det, som er uventet, det, som man ikke bør gøre, de kemiske besynderligheder hos en slags gådefuld grib, der lurer på ådslet af en eller anden død illusion, de for tidligt udviklede og ufuldbårne erfaringer, dunkelhederne med rygpanser som væggelus, hovmodets frygtelige monomani, inficeringen fra den målløse bestyrtelse, ligtalerne, misundelsen, forræderierne, tyrannierne, ugudelighederne, irritationerne, bitterheden, de agressive udskejelser, afsindigheden, livsleden, de gennemtænkte forskrækkelser, de mærkelige urofornemmelser, som læseren ville foretrække ikke at opleve, grimasserne, neuroserne, de blodige prøvelser, gennem hvilke man lægger logikken på dødslejet, overdrivelserne, manglen på oprigtighed, de gamle travere, plathederne, det dystre, det uhyggelige, fødslerne værre end drabene, passionerne, kliken af kriminalretsforfattere, tragedierne, oderne, melodramerne, de evigt gentagne yderpunkter, fornuften, der ustraffet udpibes, lugten af våd høne, smagløshederne, frøerne, blæksprutterne, hajerne, ørkenens samum, det, som er søvngængeragtigt, skelende, natligt, søvndyssende, nattevandrende, klæbrigt, talende sæl, tvetydigt, brystsygt, krampagtigt, sansepirrende, blodfattigt, enøjet, hermafrodit, bastard, albino, pæderast, akvariefænomen og skægget kvinde, timerne, fyldt til bristepunktet af stumt mismod, fantasterierne, beskhederne, uhyrerne, de demoraliserende syllogismer, skarnet, det, der ikke reflekterer som barnet, trøstesløsheden, dette intellektuelle mancinelletræ, de parfumerede kønssygdomme, kamelialårene, strafskyldigheden hos en skribent, der tumler om på intethedens skråplan og foragter sig selv med frydeskrig, angeren, hykleriet, de vage perspektiver, der knuser én mellem deres umærkelige tandhjulsforbindelser, de alvorsfulde spytklatter på de hellige aksiomer, ormeynglen og dens indsmigrende kilden ... affældigheden, afmagten, gudsbespottelsen, skindøden, kvælningen, raseriet ...”

Isidore Ducasse (aka Comte de Lautréamont): ”Poesier, forord til en fremtidig bog” (1870). På dansk ved Karen Stougård Hansen, Nansensgade Antikvariat 1982. Overskriften er min egen tilføjelse.

Ingen kommentarer: