Om forstillelse

Vi går til yderligheder, og vores gang på jorden er ekstra let som skibsdrenge og pludseligt megakød. I den indhegnede verden har vi forspildt os selv, vi har mistet alt, så vi står foran eller ved siden af os selv og bader slangerne i mælk. Jeg har lyst til at kneppe din nakke og i det hele taget danse skabelsen sammen med uhøflige aber, der pralende udstiller enhver udspilet plusform. I grunden blot en uventet udvidelse af ildens bygninger.