lørdag den 13. juni 2009
Om kastration
Mennesket var oprindeligt kuglerundt og kunne både trille omkring på en arkaisk slette som på et umindeligt billardbord og gå på alle fire, daskende med alle fire arme. Disse oprindelige mennesker var derfor svært tilfredse med sig selv, så guderne skar dem i halve, de blev godt og grundigt stynede. Som poplerne langs en nedlagt amtsvej. Nu måtte de gå på to ben og nøjes med ét kønsorgan hver. Slut med at blære sig. Siden da har de vandret ulykkeligt rundt og ledt efter deres forsvundne halvdel. De er væk over det hele, fra væg til væg i elendigt indeklima.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar