Om narkotika

Det hvide, matterede savl, lidt som en åndssvag hat eller en dør af spyt. En indgang til melodramaets blege synapser, et slim af rystet, håndholdt hukommelse og klodsede metaforer eller groteske forenklinger. Men en anden fart, en hjerne der imiterer et kønsorgan, et rum for spjæt og spray, flossede vægge, utætte dryppende sprog. Jeg ved ikke hvem der elsker mig herinde.