Om hypokondri

De bløde punkter skifter plads hver dag, døden glemmer vi kun når vi kigger på blanke ting eller fuldmånen triller med os. Til daglig farer blodets røde trompet gjaldende rundt i vores kroppe som floder af ild. Det svider. Og det kløer når cancerens sorte fangarme gennemborer vores cellevægge og bedrager os med vores indvolde. Jeg har snart samlet en stor posefuld brok, jeg går en pukkelrygget tid i møde. Som spedalsk vil min fødsel blive underkastet forsøg på rekonstruktion. Kan vi ikke prøve igen? Uden diesel!