SIDEN AF EN SPAND (nu … nej, nu)

Nu må vi række frem og gribe fat hvor vi gav slip. Nu må vi løsne senerne i vores arme og slippe hvor vi før holdt så fast. Vi skal åbne og lukke, åbne og lukke, åbne og lukke. Vi skal anstrenge os, slappe af, fare sammen, slappe af, føde under stor smerte, slappe af, kaste op, slappe af, dø, slappe af. Når blot vi rækker frem, vil vi modtage det hele. Nu vil vi række frem og vaske vores hænder i det flydende lys mens børnene leger i landet Diddy Wah Diddy. Selvom her er koldt, er her meget varmt. Og ud på de små timer, bløder vi smør som er bedre end det dårlige fedt der ikke er så godt. Vi rækker frem, vi står på lange rækker og rækker frem. Vi vil videre. Nu slipper vi, træder et skridt frem og rækker armene ud for atter at gribe fat om gelænderet på den her planet.