fredag den 16. august 2013

Coda

I dag skulle jeg have været Simone Tyttekjær Kvæde som læste et digt om nogle delfiner der gjorde hende erotisk opstemt. Jeg skulle også have været en spurv imens.

I dag skulle havet ikke være gået i stykker. I dag skulle jeg være flydt ud i dig, i de muligheder som du selv var grænsen for. Jeg skulle have været fluen i suppen.

Du skulle have været mit naboland med et større rekreativt område. Jeg skulle have været på skiferie i dig. Jeg ville have søgt arbejde i dig. Jeg skulle have været måge ved din kyst.

Nu er jeg i stedet Dan Brown baglæns.

Ingen kommentarer: