Ferieminder

Strandløven ser med foragt på mine slatne overarme, min fremstræbende mave og min stadig ret udtalte bleghed. Men i stedet for at springe i fra bådebroen som jeg gør, tripper han ud i vandet som en gammel kone eller et lille barn. Han tør ikke springe på hovedet. Jeg godter mig en smule indtil jeg må indse at det næppe har noget med eventuelle manglende svømmekundskaber at gøre. Han vil bare ikke have sin frisure ødelagt. Nu sidder han og glatter de lyse hår på lårene ud, så de alle vender den samme vej. Omhyggeligt og minutiøst, som at bygge en myretue.