aften så jeg Sonic Youth spille i KB for et publikum på kun omkring 500. En luksusforestilling. Bandet kom med en ekstra bassist jeg ikke har set før og spillede alt det vi gerne ville høre, nemlig omtrent halvdelen af Daydream Nation plus lidt mere fra samme periode. Jeg mente også at kunne detektere numre fra Murray Street, Rather Ripped og The Whitey Album. Og et par nye numre fra et snartkommende album. De virkede endda som om de selv kunne lide det og havde det okay med at være Sonic Youth på mindst syvogtyvende år, selv om Thurston Moore beklagede sig over jetlag. Som at møde gamle venner igen.
I øvrigt kan man downloade tonsvis af musik fra deres eget site, helt legalt og tilmed gratis. Følg linket her og lyt til Sonic Death, en kassetteudgivelse fra 1984 baseret på meget tidlige liveoptagelser, klippet sammen på kryds og tværs af numre i lettere manipuleret tilstand. Some product! Det er noget af det vildeste, indholdet lever fuldstændig op til titlen. Og det varer en hel time! Man kan også nedhente en baglæns version af deres første selvtitlede plade. Eller hvad med EP’en Master Dik fra 1987, hvor Thurston Moore faktisk rapper og slipper levende fra det. I det hele taget et komplet overflow af rariteter, underlige soloprojekter og plader som bandet selv har udgivet på deres eget selskab SYR. Ikke alt sammen lige ophidsende, men altid insisterende.
Vi var for resten en hel del sortklædte, midaldrende mænd og vores gennemgående lidt yngre og ligeledes sortklædte koner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar