Men jeg læser
stadig bøgerne på en anden måde, grundigere og med mere blik på helheden hvori
de enkelte tekstdele indgår. I bogen er enhver karakter af noget foreløbigt gået tabt. Bordet fanger, man
kan ikke længere lave ændringer i teksten. Til gengæld får man den fysiske
dimension med, det taktile, hvilket ikke er uden betydning, selvom jeg har
svært ved at forklare hvordan det hænger sammen. Som nu fx. min glæde over en sjælden
førsteudgave af Dan Turèll … Jeg prøver en omvej: Da jeg gik på universitetet
tog jeg som regel noter når jeg deltog i undervisningen. Det var ret sjældent
at jeg overhovedet læste disse hastigt nedkradsede og delvist ulæselige noter
(selvom enkelte af arkene alligevel viste sig nyttige ved eksamenstid), men jeg
opdagede at selve handlingen, at skrive tingene ned, gjorde det nemmere for mig
at huske dem – uden at læse hvad jeg havde skrevet! På en eller anden måde
havde jeg ved at tage notater etableret en fysisk forbindelse mellem det
indimellem ret abstrakte stof og min egen krop … Det er det samme med
huskesedler til indkøb: jeg skriver sedlen og behøver næsten ikke kigge på den.
Men når jeg ikke har skrevet den, farer jeg forvirret rundt i butikken og
kommer til at købe alt muligt andet mærkeligt junk … AT SKRIVE TING NED ER AT
PROGRAMMERE SIG SELV!!! … Og du skal røre ved dine bøger?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar