I det foregående indlæg … det med ’et slags tværsnit
af en bevidsthed i netop det døgn’, det kunne jeg godt lide … Det giver mig
anledning til at sige noget om min egen bog, Jeg er fluen: Jeg blev træt af altid at sidde og polere på
teksterne, både to og tre og flere gange. Så i den bog er der ingen overdubs.
Alle digtene er skrevet ud i et og ikke ændret siden … Det er selvfølgelig
løgn, i en håndfuld af digtene fjernede jeg faktisk slutningen … altid
slutningen … hvor den lukkede mere end den åbnede … men ellers lavede jeg ikke
noget om … Og det var mit bud på en slags mikroautenticitet, en smule fornyet
umiddelbarhed … ikke sådan at forstå at bogens improviserede, lidt løsere præg
er nogen garant for ’sandhed’ eller ’ægthed’, men sådan at forstå at jeg valgte
at forblive trofast imod det øjeblik hvor digtet blev skrevet, det var
vitterligt hvad der for igennem hovedet på mig dén formiddag, simpelthen, intet
mindre, ikke andet. Den oprindelige række af associationer står uforstyrret af sin
fremtid som et billardstød der ikke kan kaldes tilbage, og ligger nu som kegler
der er væltede. Og hele bogen udgør et
tværsnit af en periode på et par uger i juni 2007 … Det siger sig selv at en større
mængde andre improdigte blev kasseret i processen, jeg holdt mig mere tilbage
end Dan Turèll gjorde i Here Comes Your
19th Nervous Breakdown, så det er et par nedbarberede og temmelig
kondenserede uger, men alligevel … Måske skulle jeg have givet den mere gas. Min
samarbejdspartner, Michael Mørkholt, har ved flere lejligheder leget med idéen
om at lave et netforum for ’hæmmede anarkister’ … Jeg har kun kunnet udtrykke
min fulde forståelse for projektet … På den anden side har netop bloggen her siden
2008 fungeret udmærket som udledning for umiddelbar og omgående poesi, jf.
navnet: POESI MED KRIMINEL USKYLD. Af en eller anden grund er jeg stadig
tilbøjelig til at bilde mig selv ind at det er mere uforpligtende hvad man
publicerer på nettet, end hvad man publicerer i bøger, selvom sandheden er at
bloggen her er blevet set og til dels læst af langt flere end mine bøger er …
Udledning? DETTE ER EN FORURENET Å, de døde fisk ligger på siden og stirrer
mere monofokalt frem for sig end nogensinde før med øjne så blanke og alligevel
matterede som et olympisk isstadion … Men pludselig rejser en ny og hidtil
ukendt art sig af slammet … Bare vent!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar